Klage over at information om abort ikke var neutral
Statutory Text (3 Articles)
Klage over at information om abort ikke var neutral
Resumé
En 36-årig kvinde konsulterede for første gang sin praktiserende læge og bad om at få en henvisning til abort.
Ved konsultationen drøftedes patientens personlige situation.
Ved samtalens afslutning fik hun en ny tid samt udleveret 2 brochurer ”På vej mod abort” og ”Abort - et ensomt valg”.
Ved konsultation 3 dage efter anmodede patienten om en henvisning til svangerskabsafbrydelse, og lægen skrev en henvisning til sygehus.
Der blev klaget over, at patienten ikke fik tilstrækkelig og neutral information om abort.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægens behandling.
Nævnet lagde vægt på, at patienten konsulterede lægen i anledning af en ufrivillig graviditet.
Lægen opfattede det således, at patienten var meget i tvivl om, hvorvidt hun ønskede svangerskabet afbrudt eller bevaret, og at lægen havde en langs samtale med patienten.
Nævnet lagde desuden vægt på, at patienten henvendte sig 3 dage efter med en beslutning om at få foretaget en provokeret abort, og at lægen henviste til sygehus.
Det var nævnets vurdering, at lægens journal indeholdt sætninger, som viste, at hun søgte at danne sig et indtryk af patientens livssituation og person og informerede med dette for øje.