Klage over beslutning om tvangsmedicinering, hvor der i motivationsperioden blev skiftet præparat på grund af patientens frygt for vægtstigning

Klage over beslutning om tvangsmedicinering, hvor der i motivationsperioden blev skiftet præparat på grund af patientens frygt for vægtstigning

Resumé

En 63-årig kvinde, der 3 gange tidligere havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun var blevet behandlet med Cisordinol, blev aktuelt tvangsindlagt på behandlingsindikation på psykiatrisk afdeling, idet hun var psykotisk.

Patienten blev tilbudt behandling med antipsykotisk medicin i form tablet Risperdal, men dette afviste hun meget bestemt.

På 5. dagen angav patienten, at hun havde haft svære bivirkninger i form af vægtøgning ved den tidligere behandling med Cisordinol, og hun angav, at hun havde tabt 30 kg, siden hun var stoppet med at indtage dette.

Da Risperdal og Cisordinol er beslægtede præparater, besluttede man at ændre behandlingen til et nyere antipsykotisk præparat, der ikke gav vægtøgning, og patienten blev således løbende tilbudt behandling med Abilify, men hun var fortsat afvisende overfor dette.

Herefter blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Abilify 10-30 mg, subsidiært injektion Cisordinol 10-20 mg.

Der blev klaget over beslutningen om tvangsmedicinering til det Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som godkendte beslutningen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte afgørelsen fra Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, idet det var nævnets opfattelse, at en patient skulle kunne forholde sig til eksempelvis, hvilket præparat og hvilken dosis, som ville finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling.

Derfor var det en betingelse, at der blev motiveret for en konkret behandling.

Denne motivation skulle foretages løbende, og tvangsbehandling skulle som udgangspunkt iværksættes med det præparat, som der var motiveret for, medmindre der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde andet.

Nævnet lagde vægt på, at patienten var søgt motiveret for behandling med præparatet Risperdal gennem 5 dage, og herefter med præparatet Abilify gennem 5 dage, inden der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med Abilify.

Begrundelsen for at skifte præparat i motivationsperioden var hensynet til patientens frygt for vægtøgning, idet hun tidligere havde oplevet problemer hermed.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde således vægt på, at der var en særlig grund til at skifte præparat i motivationsperioden, at præparatskiftet skete umiddelbart efter, at afdelingen havde fået kendskab til patientens vægtproblemer, samt at man forgæves forsøgte at motivere hende for behandling med det nye præparat (Abilify), inden der blev truffet beslutning om tvangsbehandling.