Klage over manglende udfærdigelse af lægeerklæring, når lægen havde påtaget sig at udfærdige en sådan
Statutory Text (3 Articles)
Klage over manglende udfærdigelse af lægeerklæring, når lægen havde påtaget sig at udfærdige en sådan
Resumé
En 37-årig kvinde henvendte sig den 8. juni 2004 til sin praktiserende læge med henblik på at blive sygemeldt, idet hun havde graviditetsbetingede gener.
Ved konsultationen blev det aftalt, at patienten skulle være sygemeldt resten af graviditeten, og at lægen ville udfærdige en uarbejdsdygtighedserklæring til patientens arbejdsgiver.
Denne uarbejdsdygtighedserklæring blev imidlertid aldrig udfærdiget.
Der blev klaget over, at lægen ikke udfærdigede en lægeerklæring i forbindelse med patientens sygemelding under en graviditet.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge, idet nævnet lagde til grund, at lægen havde påtaget sig at udfærdige en erklæring, hvorfor hun efter nævnets opfattelse var omfattet af lægelovens regler herom.
Nævnet oplyste, at en læge ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer efter stedfunden undersøgelse af den pågældende ikke unødigt måtte forhale afgivelse af erklæringen.
Der blev afgivet dissens i sagen.