Klage over at kræftsygdom ikke blev konstateret og behandlet

Klage over at kræftsygdom ikke blev konstateret og behandlet

Resumé

En 67-årig kvinde blev i januar 2003 indlagt på sygehus på grund af en meget høj puls.

Hun blev behandlet med medicin for hjerteflimmer.

En røntgenundersøgelse viste et infiltrat i højre lunge.

Hun blev behandlet med penicillin.

Behandling med hjertemedicin medførte udfald af hjerteslag, og hun fik isat en pacemaker.

Efterfølgende var der en væskeansamling i lungehinden i højre side.

Egen læge ordinerede antibiotika og i marts 2003 ordinerede han på grund af klage over træthed ny røntgenundersøgelse, som viste sløring af den nederste tredjedel af højre lungesæk.

I april 2003 fik patienten af en anden læge antibiotika på mistanke om lungebetændelse.

I maj 2003 blev hjerterytmen stabiliseret medicinsk under indlæggelse på kardiologisk afdeling.

I juni 2003 ordinerede egen læge blodprøve til undersøgelse af indholdet af Digoxin.

I juli 2003 henvendte patienten sig igen på grund af træthed.

Der blev taget blodprøver, som viste et let øget antal hvide blodlegemer og let påvirket levertal.

I juli 2003 vurderede en anden læge, at patienten atter havde lungebetændelse, og han ordinerede antibiotika.

I august 2003 blev hun indlagt på medicinsk afdeling på grund af vejrtrækningsbesvær. 3 dage efter fik hun hjertestop.

Ved obduktionen blev det konstateret, at hun havde haft kræft i højre lunge.

Der blev klaget over, at det ikke blev konstateret, at patienten led af kræft, og at der ikke blev iværksat relevant behandling.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere egen læge.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de øvrige praktiserende læger eller sygehuslægerne.

Nævnet lagde vægt på, at der ved den første indlæggelse blev fundet hurtig men regelmæssig hjerteaktion, og der blev behandlet med medicin, der nedregulerede pulsen.

Et infiltrat i højre lunge blev behandlet med penicillin.

Da hjerter slog for langsomt, blev der anlagt en pacemaker.

Ved senere kontrol på medicinsk afdeling viste en røntgenundersøgelse væskeansamling i lungehinden på højre side, og man foreslog egen læge at foranledige ny røntgenundersøgelse.

Efter udskrivelsen fandt egen læge lungesymptomer og ordinerede penicillin og en ny røntgenundersøgelse, fordi patienten var træt.

Den viste en betydelig sløring af højre lungefelt.

Derefter ordinerede en anden læge penicillin.

Ved kontrol i maj 2003 af pacemakeren på kardiologisk afdeling blev forstyrrelse i hjerterytmen stabiliseret ved hjælp af medicin.

I juni 2003 opsøgte patienten igen sin egen læge.

Der blev konstateret normale lungeforhold, men uregelmæssig puls.

Lægen tog en blodprøve til undersøgelse af blodets indhold af Digoxin.

Svaret fra røntgenundersøgelsen blev ikke drøftet.

I juli kontaktede patienten atter egen læge med klager over træthed.

Blodprøver viste let forhøjet antal hvide blodlegemer og let påvirkede levertal.

Det fremgik af lægens udtalelse, at de kroniske hjerteforandringer, som blev påvist ved røntgenundersøgelserne, blev tolket som årsag til de gentagne lungeinfektioner.

Det var nævnets vurdering, at de antibiotiske behandlinger og de udtalte forandringer i højre lungeområde tillige med de adskillige genhenvendelser medførte et klart behov for revision af patientens sygdomsbillede, der ikke kunne forklares ud fra den påviste forstyrrelse af hjerterytmen, og at egen læge burde have genovervejet det foreliggende kliniske billede, og i den forbindelse inddraget og taget stilling til resultatet af røntgenundersøgelsen fra marts 2003.

I august 2003 blev patienten indlagt akut på medicinsk afdeling på grund af tiltagende vanskeligheder med at trække vejret.

Der blev konstateret en massiv tilsløring af lungen med væske, hvorfor det blev planlagt, at foretage en udtømning af væsken.

Patienten fik dog hjertestop og døde.