Klage over, at en patient ikke fik yderligere betænkningstid

Klage over, at en patient ikke fik yderligere betænkningstid

Resumé

En 66-årig kvinde blev for første gang indlagt på psykiatrisk afdeling efter gennem måneder at have ændret sig mærkbart i psykisk henseende.

Hun var blandt andet overbevist om, at hun led af en alvorlig hud- og bindevævssygdom, der var under hastig forværring, idet hun havde mistet sit hovedhår og hårene ved øjenbrynene.

Under indlæggelsen blev det imidlertid vurderet, at det så ud som om, at håret var klippet kort.

Under indlæggelsen blev patienten bedømt som psykotisk, præget af overvejende somatoforme vrangforestillinger, og patienten blev behandlet med Efexor og Tafil.

Inden der nåede at blive truffet beslutning om tvangsbehandling af patienten udeblev hun fra udgang og blev derefter udskrevet.

Ca. en måned senere blev patienten genindlagt på den psykiatriske afdeling.

Patienten virkede paranoid, hun var garderet og mistroisk og blev opfattet som svært psykotisk, og patienten blev søgt motiveret for frivillig behandling med antipsykotisk medicin.

Efter 12 dages indlæggelse accepterede patienten behandling med Seroquel i lille dosis, som hun dog nogle dage ikke tog, ligesom hun nogle gange spyttede medicinen ud, når personalet ikke så det.

Efter 13 dage oplyste overlægen til patienten, at såfremt der fortsat var problemer med at acceptere medicineringen, måtte man kalde det tvangsmedicinering.

Patienten klagede herefter over tvangstilbageholdelse og tvangsmedicinering, og overlægen traf dagen efter beslutning om tvangsmedicinering med tablet Seroquel, alternativt injektion Cisordinol.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedicinering.

Det lokale nævn godkendte beslutningen om tvangsmedicinering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende.

Nævnet fandt imidlertid ikke, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at patienten igennem ca. 13 dage havde indtaget den ordinerede behandling frivilligt, om end der var dage, hvor hun ikke indtog medicinen eller spyttede den ud igen, og at der ikke i sagen var oplysninger om, at patienten i den pågældende periode var blevet søgt motiveret for behandling med Seroquel, herunder i større doser.

På denne baggrund ændrede Sundhedsvæsenets Patientklagenævn afgørelsen fra det lokale nævn.