Klage over læges afvisning af at udskrive medicin
Statutory Text (3 Articles)
Klage over læges afvisning af at udskrive medicin
Resumé
En 52-årig mand havde epilepsi.
I november 2005 henvendte hjemmeplejen sig telefonisk til patientens praktiserende læge med henblik på en ordination af Stesolid rektaltuber til behandling af krampetilfælde.
Lægen fandt ikke, at dette var indiceret.
Der blev klaget over, at patienten ikke fik ordineret Stesolid rektaltuber mod kramper.
Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik af lægen.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen, at en social og sundhedsassistent telefonisk fremsatte anmodning om recept på krampebehandlingsmiddel, hvilket lægen ikke imødekom.
Det fremgik af lægens udtalelse, at behandlingen herunder ordination af medicin af patientens epilepsi efter tydelig aftale blev varetaget af de involverede sygehusafdelinger, og at lægen fandt, at der ikke forelå nogen akut behandlingskrævende tilstand.
Det var på denne baggrund nævnets vurdering, at lægen med denne afvisning var loyal i forhold til den (aftalt) behandlingsansvarlige for patientens epilepsi, og at han med denne adfærd handlede i overensstemmelse med vanlig faglig praksis.