Legislator Case Law & Legislation
W20061047525 DK

Klage over praktiserende læges manglende undersøgelser

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10475 Valid

Klage over praktiserende læges manglende undersøgelser

KEN#LOKDOK23 2006 10475 Valid

Resumé

En 15-årig dreng henvendte sig til praktiserende læge, idet han havde smerter i knæet, der var hævet.

Lægen iværksatte røntgenundersøgelse af knæet, der var normalt. 3 måneder efter henvendte patienten sig atter til lægen, idet der fortsat var smerter.

Patienten blev atter henvist til røntgenundersøgelse af knæet, der var normal.

Der gik yderligere 3 måneder, hvor efter patienten henvendte sig til lægen igen, hvor patienten nu blev henvist til sygehuset.

På sygehuset blev det konstateret, at patienten havde skred i den del af begge lårbenshoveder, der udgør knoglens vækstzone indtil man er fuldt udvokset.

Der blev klaget over, at lægen ikke iværksatte tilstrækkelige undersøgelser.

KEN#LOKDOK23 2006 10475 Valid

Nævnet fandt grundlag for kritik af lægen, idet lægen videre burde have henvist til røntgenundersøgelse af hofterne.

Nævnet oplyste, at når et ungt menneske i teenagealderen henvender sig med spontant opståede smerter i knæene, bør en række lidelser overvejes.

Herunder Osgood Schatter, der ytrer sig ved direkte ømhed på et senehæfte øverst fortil på skinnebensknoglen.

Diagnosen kan som hovedregel stilles klinisk.

En anden hyppig lidelse i den aldersklasse er Chondromalacia Patellae, der er udtryk for, at knæskallen sporer skævt i forhold til lårbensknoglen, hvorved der opstår ubalance og smerter i knæleddet, der eventuelt kan forværres ved kalkudfeldninger på bagsiden af knæskallen.

Alvorligere sene og bruskskader foreligger næppe, når der ikke foreligger tilgrundliggende traume.

En væsentlig iagttagelse er, at hoftelidelser ofte giver anledning til knæsmerter.

I sådanne tilfælde bør forstyrrelser i knoglernes vækstlinier mistænkes, og det vil derfor være relevant med røntgen af såvel knæ som hofter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →