Legislator Case Law & Legislation
W20061047425 DK

Klage over manglende henvisning til mammografi ved fund af knude i bryst

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10474 Valid

Klage over manglende henvisning til mammografi ved fund af knude i bryst

KEN#LOKDOK23 2006 10474 Valid

Resumé

En 54-årig kvinde henvendte sig den 8. oktober 2002 hos sin praktiserende læge, idet hun havde mærket en lille knude ved venstre bryst.

Ved en nærmere undersøgelse fandt lægen en lille fedtknude (lipom) uden for brystvævet, næsten i armhulen, og lægen foreslog mammografi.

Den 16. april 2003 henvendte patienten sig på ny hos lægen, da hun havde forløftet sig på sin computer.

Der blev fundet en myose i ballen, og det blev vurderet, at forholdene omkring brysterne var normale.

I perioden fra den 9. marts til den 29. juni 2004 henvendte patienten sig fire gange i lægekonsultationen hos lægen og én gang hos dennes kompagnon.

Forholdene omkring hendes bryster er ikke beskrevet i journalen.

Den 5. august 2004 henvendte patienten sig igen i klinikken og angav at have mærket uregelmæssighed i venstre bryst gennem et par år, og at der nu var kommet indtrækning af huden i brystet.

En praktiserende læge konstaterede indtrækning i brystet, herunder et fastere område.

Lægen henviste umiddelbart til brystkirurgisk afdeling, hvor der blev konstateret brystkræft.

Patienten blev herefter opereret tre gange og fik efterfølgende strålebehandling.

Der blev klaget over, at den praktiserende læge ikke foretog en korrekt behandling.

KEN#LOKDOK23 2006 10474 Valid

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge i forbindelse med dennes behandling af patienten den 8. oktober 2002.

Patientklagenævnet oplyste, at vanlig faglig adfærd i forhold til en (nyfunden) knude i eller ved brystet, er at foretage en objektiv undersøgelse med vurdering af knudens placering, dens størrelse og konsistens samt en vurdering af eventuel fastsidden.

Hos kvinder som ikke ammer og har passeret 35-40 års alderen, og især ved samtidig behandling med kvindeligt kønshormon, som entydigt er påvist at være en risikofaktor for at udvikle brystkræft, vil lægen som regel herefter henvise til mammografisk undersøgelse for at belyse, om der foreligger tegn på (begyndende) brystkræft.

Skønner lægen, at der er tale om usikre objektive fund, vil der som regel blive aftalt en objektiv undersøgelse efter få uger eller måneder med henblik på at gribe ind med undersøgelse og behandling, hvis knuden skulle udvise tegn på udvikling på kræft i form af for eksempel øget størrelse og fasthed.

Nævnet lagde på baggrund af journalen til grund, at lægen den 8. oktober 2002 foretog en relevant klinisk undersøgelse af patientens bryst.

Nævnet lagde endvidere til grund, at lægen tilrådede en mammografisk undersøgelse, men en henvisning til undersøgelsen kan ikke konstateres at være udført.

Det var nævnets opfattelse, at lægen burde have foretaget en regelret og entydig henvisning til en mammografi eller tilbudt opfølgende klinisk kontrol efter få uger eller måneder.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at lægen var bekendt med patientens behandling med kvindeligt kønshormon.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →