Klage over, at nyren blev ramt ved forsøg på at udtømme væske i lungenhulen

Klage over, at nyren blev ramt ved forsøg på at udtømme væske i lungenhulen

Resumé

En 65-årig kvinde havde fået udført en by-pass-operation.

Samme dag blev hun reopereret på grund af blødning og senere samme måned fik hun udført ballonudvidelse af højre kranspulsåre og indsættelse af spænd-ramme.

3 dage efter den sidstnævnte operation blev patienten indlagt på en kardiologisk afdeling på grund af åndenød.

Hun var i behandling med hjertemedicin, medicin mod forhøjet kolesterol samt medicin til fortynding af blodet.

På mistanke om blodprop i lungen blev hun endvidere behandlet med det blodfortyndende præparat Innohep.

En røntgenundersøgelse af brystkassen viste væske i venstre lungesæk, og dagen efter blev der gjort forsøg på at udtømme denne væske.

Først blev der foretaget prøvepunktur med tynd lokalanæstesinål, og der blev suget, uden der kom blod, da lægen mente at være i lungehulen.

Herefter blev der skiftet til en tykkere nål, og der blev suget sparsom mængde mørkt rødt blod.

Det lykkedes således ikke at udtømme væsken.

Senere samme dag fik patienten konstateret blod i urinen og en CT-scanning dagen efter viste en lille blodansamling omkring venstre nyre og en blodklump i blæren.

Der blev klaget over, at patienten ikke modtog korrekt behandling i forbindelse med behandlingen af væske i lungen, idet nyren blev ramt i stedet for lungen.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den afdelingslæge, der udførte indgrebet.

Det var nævnets opfattelse, at patienten, som da var i ganske kraftig antikoagulationsbehandling med Magnyl og Plavix og Innohep i terapidosis (modsat dosis, som anvendes ved forebyggelse af blodprop (tromboseprofylakse)), ikke frembød overbevisende tegn på betændelsesansamling i lungesækken (empyem), idet der hverken klinisk eller paraklinisk var tegn herpå.

Ifølge journalen havde patienten ikke feber (var afebril), der var ingen leukocytose (leukocytter 7,3) og CRP var kun let forhøjet (31).

Det var ligeledes nævnets opfattelse, at patienten ikke frembød andre tegn på, at der var akut behov for hverken af diagnostiske eller behandlingsmæssige grunde at få udtømt væske fra lungesækken.

Nævnet lagde herved også vægt på, at der ikke var tale om en akut procedure, da den blev bestilt dagen før.

Nævnet fandt på den baggrund, at proceduren burde have været udført med iagttagelse af større forsigtighed, ligesom nævnet fandt, at forsigtigheden yderligere burde have været skærpet, da den første punktur havde udhentet blod.