Klage over manglende behandling og information i forbindelse med tandregulering

Klage over manglende behandling og information i forbindelse med tandregulering

Resumé

En 13-årig pige blev i oktober 2003 undersøgt af specialtandlæge med henblik på tandregulering.

Der blev ikke funder indikation for tandreguleringsbehandling.

I februar 2004 blev patienten undersøgt igen, hvor det blev konstateret, at hjørnetanden i højre side af overkæben var brudt igennem.

I april 2005 blev patienten atter undersøgt, hvor hun blev tilbudt at få trukket de to første kindtænder i overkæben ud med henblik på selvkorrektion, hvilket hun ikke ønskede.

Der blev klaget over manglende tandreguleringsbehandling og manglende information om behandlingsmuligheder.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af behandlingen, idet patientens tandstilling ikke indebar nogen af de risici, der er omtalt i Sundhedsstyrelsens visitationskriterier, hverken aktuelt eller på sigt.

Idet hendes tandstilling ikke var så afvigende, at den faldt udenfor den normale variation.

Nævnet oplyste, at der ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier kun er mulighed for i offentlig regi at give tilbud til tandreguleringsbehandling af kosmetiske årsager, for så vidt en given tandstilling har en sådan fremtoning, at den er invaliderende for den enkelte patient.

Det var nævnets vurdering, at fjernelse af to blivende kindtænder i patientens tilfælde i princippet skal opfattes, som en reel tandreguleringsbehandling med henvisning til, at der efterstående vil opstå så store behandlings skabte mellemrum i tandrækken bagved de blivende hjørnetænder, at dette problem ikke vil kunne klares uden en betydelig efterkorrektion med fastsiddende bøjle

Videre var det nævnets vurdering, at et sådant tiltag krævede en nøjere planlægning og dermed også fremstilling af et egentligt analysemateriale.

Nævnet fandt på den baggrund, at det havde været hensigtsmæssigt om specialtandlægen havde foretaget en nærmere analyse af resultatet af fjernelse af to blivende kindtænder og på den baggrund ikke havde tilbud behandling.

Nævnet fandt videre grundlag for at kritisere specialtandlægen for informationen af patienten og hendes forældre, idet specialtandlægen forud for tilbuddet om fjernelse af de to første små kindtænder i overmunden burde have foretaget en nærmere analyse af resultatet heraf, og på den baggrund ikke havde tilbudt behandling.

På denne baggrund var det nævnets vurdering, at specialtandlægen burde have informeret om alternative behandlingsmuligheder, samt informeret patienten og hendes forældre om behandlingens konsekvens, idet det er et omfattende indgreb at fjerne to blivende kindtænder.