Klage over, at speciallæge i psykiatri brød sin tavshedspligt ved at fremsende epikrise til patientens egen læge

Klage over, at speciallæge i psykiatri brød sin tavshedspligt ved at fremsende epikrise til patientens egen læge

Resumé

En 62-årig kvinde var af sin egen læge blevet henvist til en speciallæge i psykiatri.

I august 2001 henvendte hun sig til speciallægens klinik, hvor hun talte med sekretæren.

Hun spurgte ved denne lejlighed, om det ville være en hindring, dersom hendes datter også konsulterede speciallægen.

Sekretæren svarede hertil, at det ikke var noget problem på grund af lægers tavshedspligt.

Den 10. januar 2002 konsulterede patienten speciallægen.

Den 11. januar 2002 sendte speciallægen et brev til patientens egen læge, hvori han sammenfattede indholdet af konsultationen.

Speciallægen skrev efterfølgende til patienten, at han efter at have talt med hendes datter havde forstået, at hun og datteren var enige om, at det ikke var hensigtsmæssigt, at begge gik i behandling hos ham, og at han derfor fortsatte med datteren, som han havde kendt igennem mange år.

Der blev klaget over, at speciallægen havde tilsidesat sin tavshedspligt ved den 11. januar 2002 at sende epikrise/lægebrev til patientens egen læge.

Nævnet oplyste, at en læge kan videregive oplysninger uden patientens samtykke, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser, jf. lov om patienters retsstilling § 24, stk. 2, nr. 1.

Der kan kun videregives helbredsoplysninger, der er nødvendige/relevante for den aktuelle undersøgelse, behandling mv.

Nævnet fandt, at der ikke bestod et aktuelt behandlingsforløb, hvor patientens egen læge skulle følge op på eller fortsætte en påbegyndt behandling.

Nævnet lagde herved vægt på, at der ved konsultationen den 10. januar 2002 ikke blev iværksat nogen behandling af patienten, samt at kontakten mellem patienten og speciallægen blev afsluttet.

Nævnet fandt således, at speciallægen ikke var berettiget til den 11. januar 2002 at videregive de pågældende oplysninger om patienten til hendes egen læge.

Der var endvidere klaget over, at speciallægen ikke havde optaget en korrekt sygehistorie ved konsultationen den 10. januar 2002.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere speciallægen for hans optagelse af sygehistorie.