Klage over, at der ikke blev tilstrækkeligt informeret om mulige gener ved anlæggelse af fødesonde

Klage over, at der ikke blev tilstrækkeligt informeret om mulige gener ved anlæggelse af fødesonde

Resumé

En 53-årig mand blev i juni 2002 henvist til en onkologisk afdeling, hvor han kom i behandling for en kræftsvulst (carcinom) på ydersiden af underkæben.

Tumoren var fra henvisningstidspunktet nærmest vokset eksplosivt, så at den ved undersøgelsestidspunktet målte 9 x 7 cm og var sårdannende (ulcererende) og fastsiddende på den udvendige del af underkæben.

Man valgte en behandlingsstrategi med helbredende sigte med præoperative strålebehandlinger og senere radikal kirurgi, og der blev den 21. juni 2002 påbegyndt strålebehandling.

I forløbet var der en enkelt voldsom blødningsepisode og senere forventelige slimhindesmerter, der gav ernæringsproblemer.

Ved afslutning på behandlingen blev beskrevet betydelig tumorsvind, og der blev lagt plan om klinisk kontrol 14 dage senere.

Imidlertid blev patienten i slutningen af juli 2002 indlagt på en øre-, næse- og halsafdeling på grund af smerter i hals og svælg efter strålebehandlingen.

En overlæge fandt indikation for anlæggelse af fødesonde til mavesækken og havde en samtale med patienten og dennes ægtefælle herom.

Efter nogle timers betænkningstid accepterede patienten, at der blev anlagt en fødesonde (PEG-sonde).

Der blev herefter den følgende dag operativt anlagt sonde til mavesækken, men patienten var alment svækket og afgik ved døden to dage senere.

Der blev klaget over, at der ikke blev tilstrækkeligt informeret om mulige gener i forbindelse med anlæggelse af fødesonden.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen.

Det var nævnets opfattelse, at der i forbindelse med anlæggelsen af PEG-sonde burde være informeret om, at der var risiko for en sjælden og alvorlig komplikation i form af, at sonden kunne blive utæt, så sondemaden derved lækker ind i bughinden (peritoneum).

På baggrund af det foreliggende journalmateriale og overlægens udtalelse til sagen lagde nævnet til grund, at overlægen ikke specifikt informerede om, at en sjælden og alvorlig komplikation ved anlæggelse af PEG-sonde er, at sonden bliver utæt, og sondemaden derved lækker ind i bughinden (peritoneum).

Nævnet oplyste, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at såfremt der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal der altid informeres herom, mens der i forhold til en alvorlig, men sjældent forekommende komplikation ofte skal informeres herom.

Ved bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer skal der ligeledes ofte informeres herom.

Der skal som udgangspunkt ikke informeres om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer.

Det er et sundhedsfagligt skøn i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.