Klage over tvangsfiksering med bælte og fodrem

Klage over tvangsfiksering med bælte og fodrem

Resumé

En 46-årig kvinde, som har været indlagt flere gange i psykiatrisk afdeling under diagnoserne alkoholafhængighedssyndrom og emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, samt enkelte gange med akut psykose, havde den 28. marts 2003 forladt afdelingen under en frivillig indlæggelse og oplyst, at hun ville hjem og begå selvmord med alkohol.

Den 29. marts 2003 vendte hun tilbage til afdelingen, alkoholpåvirket og vred.

Da hun var indblandende overfor medpatienter, blev hun bedt om at gå ind på sin stue med henblik på samtale.

Hun kunne imidlertid ikke tales til ro, men sparkede på dørene, spyttede på personalet og smed tændte cigaretter efter disse, samt sparkede et personalemedlem.

På denne baggrund blev hun kl. 19.30 fikseret med bælte, men da hun imidlertid vedvarende var urolig og i stand til at krybe ud af bæltet, blev der kl. 19.40 anlagt fodremme.

Den 30. marts 2003 kl. 2.45 blev fodremmen løsnet.

Bæltet blev løsnet kl. 10.30.

Det lokale nævn godkendte tvangsfikseringen, herunder anvendelsen af fodremme.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten den 29. marts 2003 var opfyldt, samt at betingelserne for at anlægge fodremme var opfyldt, idet hun i sin urolige tilstand var i stand til at krybe ud af bæltet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.