Klage over tvangsfiksering med hånd- og fodremme

Klage over tvangsfiksering med hånd- og fodremme

Resumé

En 18-årig mand havde under sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling en svingende sindstilstand, og afslag eller udsættelse gjorde ham vred og frustreret.

Den 3. september 2004 måtte han flere gange korrigeres i sin adfærd, ligesom han fremtrådte latent aggressiv.

Om aftenen faldt han i søvn foran fjernsynet, og da personalet vækkede ham med henblik på, at han skulle i seng, blev han truende og bad om at blive lagt i bælte, da han frygtede ikke at kunne styre sig.

En halv time senere blev han bæltefikseret, og efterfølgende blev han meget aggressiv, han slog ud efter personalet og rev knapperne af bæltets ene side, hvorefter der blev anlagt to hånd- og to fodremme.

Næste morgen blev begge håndremme og den ene fodrem løsnet, og tvangsfikseringen blev bragt til ophør om eftermiddagen.

Den 16. september 2004 om eftermiddagen blev hans udgang inddraget, hvilket han blev vred over.

Han kastede herefter en stol mod en computer, der faldt på gulvet, hvorefter han smed en alarm med en sådan kraft, at den først ramte et personalemedlem og herefter et vindue flere meter væk.

Han blev herefter fastholdt, hvorefter han blev ført til sin stue, hvor han sparkede til bordet og mod de omkringstående.

Han blev han fikseret med bælte, to fodremme samt to håndremme, og den følgende formiddag blev tvangsfikseringen bragt helt til ophør.

Det lokale nævn godkendte tvangsfikseringen den 4. september 2004, herunder anvendelse af håndremme, men nævnet fandt, at anvendelsen af fodremme den 4. september 2004 var sket med urette.

Nævnet godkendte endvidere beslutningen om tvangsfiksering den 16. september 2004, herunder anvendelse af to håndremme og to fodremme.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten den 4. september 2004 var opfyldte, samt at anvendelse af håndremme var nødvendig, idet det lykkedes patienten delvist at åbne bæltet, idet han var meget aggressiv, og idet han slog ud efter personalet.

Baggrunden for anlæggelse af fodremme ses imidlertid ikke dokumenteret i sagens akter.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten den 16. september 2004 var opfyldte, samt at anvendelse af hånd- og fodremme opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Nævnet lagde vægt på, at hånd- og fodremme skønnes at have været nødvendige, idet det fremgår af journalen, at patienten i forbindelse med tvangsfikseringen både slog og sparkede ud efter omkringstående personale, og han måtte lægges på gulvet under megen tumult.