Elektrochokbehandling ikke tvangsbehandling

Elektrochokbehandling ikke tvangsbehandling

Resumé

En 45-årig kvinde blev indlagt på psykiatrisk afdeling og fik under indlæggelsen elektrochokbehandlinger ifølge afdelingens opfattelse frivilligt.

Efterfølgende klagede patienten dog over behandlingerne da hun fandt, at de var foregået ved tvang.

Det lokale psykiatriske patientklagenævn fandt, at der ikke var tale om tvangsbehandling, idet nævnet fandt, at patienten havde givet samtykke til behandlingen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at elektrochokbehandlingerne ikke havde været tvangsbehandlinger.

Nævnet lagde vægt på, at det af afdelingens overlæges erklæring fremgik, at patienten den 20. og 22. december 2000 ikke direkte tilkendegav, at hun ikke ønskede ECT- behandling, hvilket af lægerne blev tolket som tegn på, at der ikke var tale om tvangsbehandling.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af journalen, at hun den 19. december 2000 accepterede behandlingen ved at nikke og sige ja.

Endvidere noterede en reservelæge på dette tidspunkt i journalen, at han skulle kontaktes, såfremt hun på behandlingsdagen den 20. december 2000 alligevel modsatte sig ECT- behandlingen, hvilket ikke skete.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at hun den 27. december 2000 ifølge journalen tilkendegav, at hun ikke ønskede flere ECT- behandlinger.

Endelig lagde nævnet vægt på, at det af erklæringen fremgik, at hun grundet sin tilstand ved indlæggelsen, hvor hun var stuporøs, ikke var i stand til på sædvanlig vis at kommunikere sin holdning til behandlingen.

Der var således tale om en tolkning af patientens tilkendegivelse med den usikkerhed, der lå heri.