Klage over ukorrekt behandling i forbindelse med et brækket håndled (Colles-fraktur)

Klage over ukorrekt behandling i forbindelse med et brækket håndled (Colles-fraktur)

Resumé

En 69-årig kvinde blev i perioden fra den 15. juli 2003 til 1. august 2003 behandlet på sygehuset for et brækket håndled.

Bruddet blev den 15. juli sat på plads ved lokalbedøvelse.

Den 17. juli blev patienten indlagt på kirurgisk afdeling, idet lægerne ikke var tilfredse med bruddets stilling og der blev foretaget en påpladssætning med bedøvelse i armhulen.

Patienten fik efterfølgende mange problemer med smerter, hævelse og en forhøjet blodsænkningsreaktion, og hun henvendte sig flere gange til sygehuset.

Den 30. juli blev kvinden indlagt på kirurgisk afdeling, da der var kommet betændelse i underarmen.

Man fandt et sår med dødt væv på underarmen samt svær underliggende infektion.

Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling på sygehuset, idet der ikke blev foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af håndleddet, samt at der ikke blev reageret på resultatet af blodprøverne.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere tre læger for deres behandling af patienten og yderligere en af lægerne for manglende journalføring.

Nævnet fandt desuden grundlag for at kritisere en sygeplejerske for hendes behandling af patienten, og nævnet indskærpede hende tillige at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet fandt, at patienten burde havde fået opereret bruddet til at starte med, idet det ikke er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard alene at foretage påpladssætning og stabilisering med gipsskinne ved brud af den aktuelle type.

Nævnet lagde vægt på, at man i stedet skal behandle det aktuelle brud operativt med enten K-tråde eller ekstern fiksation.

Nævnet fandt yderligere, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af patientens arm ved klager over smerter, hævelse samt en forhøjet blodsænkningsreaktion.

Nævnet lagde vægt på, at symptomerne på infektion er smerter, hævelse samt en forhøjet blodsænkningsreaktion.

Nævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at kritisere instruktionen af den medicinstuderende.

Nævnet lagde herved vægt på, at den medicinstuderende havde modtaget en instruktionssamling indeholdende forskellige administrative procedurer for afdelingen og forskellige kliniske procedurer for de til centret knyttede specialer, samt at der de første 3-5 vagter var en mere erfaren læge på vagt sammen med den medicinstuderende.