Klage over manglende behandling af dehydreret ældre kvinde

Klage over manglende behandling af dehydreret ældre kvinde

Resumé

En 76-årig kvinde havde gennem 2 uger haft diarré, var afkræftet, lidt fjern og angiveligt i væskemangel.

Der var ingen temperaturforhøjelse.

Hun blev tilset af vagtlæge.

Han vurderede, at hun ikke var i væskemangel.

Han tilrådede fornyet henvendelse ved forværring i tilstanden.

Senere på dagen faldt patienten på toilettet, og der blev ringet 112.

Ved indlæggelsen på sygehus blev der iværksat behandling med væske direkte i blodbanen.

Der blev klaget over, at vagtlægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og korrekt behandling.

Det blev anført, at patienten var meget dehydreret, og at hun faldt om 6 timer senere, hvor hendes blodtryk var meget lavt, og at hun i ambulancen fik drop i begge arme.

Nævnet fandt grundlag for kritik af vagtlægen.

Nævnet lagde vægt på, at lægevagten var blevet kontaktet på grund af, at patienten havde haft diarreer i 2 uger uden feber.

Hun var desuden afkræftet og lidt fjern.

Følgende fremgik af journalnotatet

ASA (Anamnesen = sygehistorien Som Anført) OBJ: (klinisk undersøgelse) AT (almentilstanden) upåvirket, vågen og klar.

Ej dehydreret.

Råd: henvende sig igen ved evt. forværring.

Nævnet oplyste, at ved sygebesøg i hjemmet bedømmes patientens hydreringsgrad ved at løfte en hudfold og se, hvor længe den bliver stående, ligesom bevidsthedsniveauet vurderes, puls og blodtryk måles.

Det var nævnets vurdering, at vagtlægen ved sin kliniske undersøgelse udelukkende havde vurderet hydreringsgraden ud fra patientens bevidsthedsniveau og almentilstand, men hverken målt blodtryk, talt puls eller bedømt hudens hydreringsgrad, hvilket burde være gjort, da tilstanden havde været relativ langvarig (diarre i 2 uger.)