DK
Klage over manglende behandling af knæskade
Statutory Text (3 Articles)
Klage over manglende behandling af knæskade
Resumé
En 53-årig mand opsøgte skadestuen efter et fald på et skråt underlag.
På skadestuen blev patienten undersøgt af læge C, der ordinerede røntgenundersøgelse, men ikke umiddelbart konstaterede forhold, som krævede yderligere behandling.
Ved efterfølgende gennemgang af røntgenbilledet blev det vurderet af afdelingslæge B, at der kunne være en læsion af quadricepssenen eller - muskulaturen.
På den baggrund blev patienten indkaldt til fornyet undersøgelse 8 dage senere.
Ved denne undersøgelse blev det vurderet af reservelæge A, at patienten skulle behandles med en Don-Joy bandage.
Han blev herefter indkaldt til ny undersøgelse 2 uger senere.
Ved kontrol 2 uger senere blev der ved undersøgelsen fundet normal bevægelighed i knæet.
Der blev endvidere konstateret en defekt ca. 8 cm oppe i quadricepsmuskulaturen, hvor der ligeledes var en blodansamling.
Det blev herefter vurderet, at der skulle påbegyndes langsom genoptræning med strækøvelser.
Der blev klaget over, at han ikke havde modtaget en korrekt behandling, idet musklen havde været revet over.
Nævnet fandt ikke grundlag til at kritisere reservelæge C for hendes behandling, idet nævnet fandt, at det ikke kan kræves, at en reservelæge i skadestuens forvagt kan foretage en detaljeret vurdering af en patients lårmuskulatur med henblik på at bestemme graden af en læsion i det såkaldte ”strækkeapparat” over knæleddet.
Nævnet fandt ikke grundlag til at kritisere afdelingslæge B for hans behandling af patienten, idet det fremgik af afdelingslægens udtalelse til sagen, at han på skadesjournalen med håndskrift havde tilføjet ”quadricepsruptur?
Indkaldes til ambulant kontrol”.
Det fremgik endvidere, at han var klar over, at en quadricepsruptur var en akut behandlingskrævende tilstand, og at han gik ud fra at patienten ville blive indkaldt snarest muligt.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans journalføring af behandlingen, idet nævnet lagde vægt på, at han burde have noteret i journalen, at patienten skulle indkaldes hurtigst muligt, således at indkaldelsen skete i overensstemmelse med hans hensigt.
Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af patienten ved den fornyede undersøgelse, idet der burde være foretaget en undersøgelse af quadricepssenen og -muskulaturen.
Ligeledes burde der på baggrund af den udførte kliniske undersøgelse være foretaget en billeddiagnostisk vurdering.