Klage over videregivelse af oplysninger fra speciallæge til patientens praktiserende læge

Klage over videregivelse af oplysninger fra speciallæge til patientens praktiserende læge

Resumé

En 24-årig kvinde henvendte sig den 19. december 2003 sig til en speciallæge i psykiatri som følge af, at hun i løbet af de seneste måneder op til sin henvendelse havde haft tilbagevendende angstanfald efter stof- eller alkoholindtagelse.

Patienten havde siden 15-års alderen prøvet forskellige stoffer; havde røget meget hash, drukket meget alkohol og taget kokain.

Speciallægen undersøgte patienten, og han vurderede på baggrund af sin undersøgelse, at patienten led af klassiske panikanfald.

I perioden fra den 9. til den 19. januar 2004 var patienten tre gange i kontakt med speciallægen, hvor patientens medicinering blev reguleret.

Den 30. januar 2004 gav patienten under konsultationen med speciallægen udtryk for, at hun ønskede at fortsætte hos en anden psykiater, idet hun fandt, at der var for lidt fremgang i hendes tilstand.

Speciallægen oplyste patienten om, at han planlagde at orientere hendes læge om det hidtidige forløb, hvilket patienten ifølge journalen intet havde imod.

Der blev klaget over, at speciallægen ved konsultationerne den 19. december 2003, og den 15. og 30. januar 2004 ikke behandlede patienten korrekt og over, at speciallægen uberettiget videregav oplysninger til patientens praktiserende læge.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af speciallægens behandling af patienten i perioden fra den 19. december 2003 til den 30. januar 2004 i sin klinik.

Patientklagenævnet oplyste, at det af § 23 i lov om patienters retsstilling følger, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

En læge kan dog i henhold til § 24, stk. 1, videregive oplysninger til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil.

Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Ifølge journalen den 19. december 2003 henvendte patienten sig til speciallægen, fordi hun få måneder forinden var startet med at få angstanfald efter stof- og/eller alkoholindtagelse, hvilke var af 3-4 dages varighed.

Endvidere fremgår, at der var sket en langsom forværring, og patienten efter den sidste kokainindtagelse havde oplevet, at angsten var blevet rigtig slem.

Det fremgik af journalen den 30. januar 2004, at speciallægen orienterede patienten og hendes mor om, at han ville orientere patientens læge om forløbet hidtil, hvilket patienten intet havde imod.

Det var således Patientklagenævnets opfattelse, at patienten, ved at samtykke til at speciallægen ville orientere hendes læge om forløbet hidtil, derved også samtykkede til, at speciallægen orienterede hendes praktiserende læge om kokainmisbruget, idet speciallægens behandling blandt andet var begrundet i patientens kokainmisbrug.

Nævnet fandt på denne baggrund, at patienten havde givet sit samtykke til, at speciallægen kunne videregive oplysninger om kokainmisbruget til patientens praktiserende læge.