Klage over manglende forberedelse til samtale og over afgivelse af oplysninger, som patienten havde frabedt sig

Klage over manglende forberedelse til samtale og over afgivelse af oplysninger, som patienten havde frabedt sig

Resumé

En 52-årig mand havde fået konstateret kræft i endetarmen med udsæd til leveren.

Han blev henvist til behandling på et sygehus.

Der var ikke tale om helbredende behandling.

Ved ambulant vurdering hos en overlæge i oktober 2004 blev der informeret om behandling og bivirkninger.

Overlægen bemærkede i journalen, at man ikke havde talt om, hvorvidt behandlingen skulle helbrede eller lindre sygdommen.

Ved optagelse af indlæggelsesjournal i november 2004, omtalte en reservelæge den medicinske behandling (kemokur), dens bivirkninger og planen for evaluering.

Det blev anført, at ”Familien vil ikke have information om behandlingshensigt (lindrende/helbredende effekt).

Der blev klaget over, at reservelægen ikke var ordentligt forberedt til indlæggelsessamtalen, idet hun ikke havde læst journalen.

Desuden havde hun givet udtryk for, at behandlingsforløbet ikke ville hjælpe, og at patienten ikke skulle gøre sig store forhåbninger.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægens behandling, eller at hun havde overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik af den ledende overlæge for hans udfærdigelse af de retningslinier om information af patienter, der var gældende i november 2004.

Ifølge patienten havde reservelægen ikke forberedt sig ordentligt til samtalen i november 2004, idet hun oplyste, at hun ikke havde læst journalen.

Ifølge reservelægen havde hun gennemlæst journalen, men journaloptagelsen ved indlæggelse indbefatter kun en opdatering af hændelser mellem forundersøgelsen og indlæggelsen.

Det er ikke hensigten at give information, som gives ved forundersøgelsen.

Der forelå således modstridende oplysninger.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at reservelægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienten.

Det fremgik af journalen ved konsultationen i oktober 2004, at patienten blev informeret om kemoterapien og dens bivirkninger, men ikke om den var helbredende eller lindrende.

Ifølge patienten oplyste reservelægen, at det videre behandlingsforløb ikke ville hjælpe.

Ifølge reservelægen gav patienten udtryk for, at han forventede, at behandlingen var helbredende, hvilket hun nænsomt forsøgte at korrigere.

Der forelå således modstridende oplysninger.

Der var ingen oplysninger i journalen om en diskussion om et negativt sygdomsforløb, men det fremgår, at familien ikke ønskede information om behandlingshensigt, lindrede/helbredende.

Nævnet lagde journalens oplysninger til grund, og det var på denne baggrund nævnets vurdering, at der ikke var grundlag for at fastslå, at reservelægen havde overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af patienten.

Den ledende overlæge anførte, at afdelingens politik for information var åben, men at man respekterede, hvis patienter ikke ønskede information om, hvorvidt behandlingen var lindrende, men man korrigerede dog hvis patienten benævnte, at behandlingen var helbredende.

Det var nævnets vurdering, at afdelingens informationspolitik og retningslinierne for information var i overensstemmelse med normen for normen for almindelig anerkendt faglig standard.