Legislator Case Law & Legislation
W20061041325 DK

Klage over praktiserende læges behandling af struma med Thycapsol

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10413 Valid

Klage over praktiserende læges behandling af struma med Thycapsol

KEN#LOKDOK23 2006 10413 Valid

Resumé

En 52-årig kvinde havde siden sin ungdom haft struma.

Medio 1999 var strumaen vokset, og den praktiserende læge iværksatte undersøgelse af stofskifteparametre samt røntgen- og ultralydsundersøgelse.

Primo januar 2000 blev patienten sat i behandling med Thycapzol mod sin struma.

Den 27. juli 2004 havde patienten hostet slim op gennem fire uger.

Lægen lyttede på lungerne og kunne høre lidt sekret.

Kontrol af en infektionsparameter var indenfor normalområdet, og patienten blev sat i behandling med antibiotika.

Den 30. juli 2004 gav patienten udtryk for, at hun stadig havde hoste.

Lægen stetoskoperede hendes lunger og kunne høre enkelte bilyde.

Den 3. august 2004 gav patienten udtryk for, at hun havde fået det dårligere.

Hun hostede og var træt og havde tabt to kilo.

Lægen indlagde hende på mistanke om lungebetændelse.

På sygehuset fik patienten konstateret lungebetændelse.

Under denne indlæggelse blev det samtidig besluttet, at hun mod sin struma skulle fortsætte med Thycapzol-behandlingen, men at hun, når hun var færdigbehandlet for sin lungebetændelse, kunne følges i medicinsk ambulatorium med henblik på yderligere diagnosticering af skjoldbruskkirtellidelsen og eventuel behandling med radiojod.

Den 2. september 2004 blev patienten radiojodbehandlet for sin skjoldbruskkirtellidelse.

Ved en kontrol den 4. oktober 2004 kunne det konstateres, at hendes skjoldbruskkirtel klinisk og biokemisk fungerede normalt.

Der blev klaget over, at lægen ikke undersøgte patientens luftvejssymptomer omhyggeligt nok, da hun konsulterede ham den 30. juli 2004.

Der blev endvidere klaget over, at lægen behandlede patientens forhøjede stofskifte med præparatet Thycapzol.

KEN#LOKDOK23 2006 10413 Valid

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen for hans behandling af luftvejssymptomerne, idet nævnet blandt andet fandt, at det var relevant, at lægen den 30. juli 2004 ikke skønnede, at patienten var voldsommere påvirket, og at det, da der ved lytteundersøgelsen var diskrete tegn til astmalignende reaktion i forbindelse med infektion, var relevant at ordinere supplerende bronchieudvidende behandling.

Derudover var patienten tidligere sat i penicillinbehandling, som kunne forventes at tage højde for alvorligere lungebetændelse.

Nævnet fandt imidlertid grundlag for at kritisere lægen for behandlingen af patientens stofskiftelidelse, idet det ikke var relevant at fortsætte behandling med Thycapzol udover 1½-2 år uden at foreslå at standse den medicinske behandling, som kan have uhensigtsmæssige bivirkninger, og eventuelt overveje anden behandling, hvis ikke stofskiftet var normaliseret.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →