DK
Klage over overflytning fra intensiv afdeling til sengeafdeling samt manglende overvågning på sengeafdeling
Statutory Text (3 Articles)
Klage over overflytning fra intensiv afdeling til sengeafdeling samt manglende overvågning på sengeafdeling
Resumé
En 70-årig mand var i juni 2001 blevet opereret for tyktarmscancer med efterfølgende kemoterapi på grund af udsæd i leveren.
Han blev tilbudt operation med fjernelse af et stykke af leveren samt yderligere destruktion af udsæd med radiobølger.
Den 26. august 2002 blev han opereret på kirurgisk afdeling med fjernelse af en stor del af leveren og destruktion af 2 områder med cancerudsæd.
Han blev klokken ca. 14.30 overflyttet til intensiv afdeling.
På intensivafdelingen var tilstanden stabil.
Han måtte have kvalmestillende medicin og fik reguleret et højt blodsukker, men var i øvrigt velbefindende.
Omkring midnat, natten til den 28. august 2003, vurderede afdelingslæge A, at tilstanden var så stabil, at behandlingen kunne foregå fuldt forsvarligt på kirurgisk afdeling.
Da der denne nat var et usædvanligt stort behov for intensiv pladser på grund af akut behandlingskrævende patienter, kontaktede afdelingslægen bagvagt, afdelingslæge B, kirurgisk afdeling, som var indforstået med flytningen af patienten.
Afdelingslægen kontaktede derefter mellemvagten på kirurgisk afdeling og oplyste ham om flytningen.
Patienten blev derefter flyttet til kirurgisk afdeling.
Om morgenen den 29. august 2002 kl. ca. 7.00 blev patienten fundet dårlig, ukontaktbar og uden følelig puls, men med vejrtrækning.
Der blev fundet indikation for undersøgelse ved operation med henblik på at finde årsagen til tilstanden.
Der blev den 29. august 2002 i fuld bedøvelse foretaget operation (laparotomia explorativa).
Man kunne ikke finde en forklaring på den dårlige almene tilstand.
Patienten blev tilbageflyttet til intensiv afdeling.
Trods yderligere undersøgelser og intensiv observation og behandling døde han den 30. august 2002 klokken 02.10.
Der blev klaget over at lægen ikke burde have overflyttet patienten fra behandling på intensiv opvågningsafsnit til behandling på almindelig sengeafdeling den 28. august 2002.
Der blev endvidere klaget over, at lægerne burde have sikret, at der var tilstrækkelig overvågning af patienten på sengeafdelingen.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik, idet det var relevant, at man natten den 28. august 2002 valgte at tilbageflytte patienten.
Ifølge journalen den 27. august 2002 var tilstanden dagen efter operationen helt stabil både klinisk og bedømt ved blodprøver.
Ved midnatstid blev patienten beskrevet som afebril, vågen og velbefindende med stabilt kredsløb, vejrtrækning og nyrefunktion; han havde drukket mere end 1 liter.
Der var således indtil dette tidspunkt intet, der tydede på, at han skulle have problemer, der gjorde fortsat indlæggelse på intensivafdeling nødvendig.
Tilbageflytningen blev konfereret med og accepteret af bagvagt, afdelingslæge B på kirurgisk afdeling.
Nævnet fandt endvidere, at det var relevant, at afdelingslæge B modtog patienten på kirurgisk afdeling, idet forløbet efter operationen havde været normalt og hans kredsløb, vejrtrækning og nyrefunktion var normal.
Nævnet fandt ligeledes, at de sygeplejersker, der var involveret i behandling af patienten den 28. og den 29. august 2002 på kirurgisk afdeling foretog relevant behandling.
Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at sygeplejerske D havde uddybet sine notater i journalen med observationerne om blodtryk og puls.
Nævnet fandt endelig ikke grundlag for at kritisere reservelæge C på kirurgisk afdeling, idet nævnet fandt, at det på baggrund af patientens tilstand var relevant at behandle med væskeindgift og smertestillende medicin den 29. august 2002.