Klage over manglende behandling med laser

Klage over manglende behandling med laser

Resumé

En 75-årig kvinde konsulterede den 23. september 2002 en praktiserende øjenlæge, idet hun følte, at der var noget galt med synet.

Øjenlægen fandt nedsat synsstyrke på højre øje, men patienten kunne læse almindelig tekst med egne briller.

Ved undersøgelse af øjenbaggrunden fandt øjenlægen stribeformede blødninger opadtil, og han konkluderede, at det drejede sig om en blodprop i øjet.

Patienten blev herefter jævnligt kontrolleret hos øjenlægen, hvor tilstanden var uændret.

Ved kontrol den 7. januar 2004 fandt øjenlægen mistanke om karnydannelser og han henviste derfor til vurdering på en øjenafdeling.

Den 3. februar 2004 blev patienten ambulant undersøgt på øjenafdelingen.

Synsstyrken var 6/24.

Ved den kliniske undersøgelse fandt man ikke karnydannelser, men diskret væskeudtrædning strækkende sig ind mod nethindens synscenter.

Ved kontrastfotografering den 6. februar 2004 fandt man ligeledes væskeudtrædning i synscentret.

Patienten blev indkaldt til behandling med Kenalog-indsprøjtning i højre øje.

Behandlingen blev foretaget den 27. februar 2004 af en overlæge, og der blev givet én indsprøjtning med 4 mg Kenalog i øjet.

Ved kontrol den 26. marts 2004 fandt man synsstyrken uændret 6/60.

Kontrastfotografering viste, at der ikke var opnået den ønskede effekt.

Der var tegn på nedsat blodtilførsel og herved iltmangel.

Den 27. maj 2004 fik patienten derfor foretaget laserbehandling.

Synsstyrken var denne dag 3/36.

Ved undersøgelse af øjenbaggrunden var der ischæmisk, blodtingeret væskeudtrædning inddragende det meste af nethindens synscenter oppefra, det vil sige følger efter grenveneblodproppen.

Der blev givet focal maculær laserbehandling.

Den 7. september 2004 var synsstyrken på højre øje uændret.

Man konstaterede, at patienten var færdigbehandlet med laser, og hun blev afsluttet til kontrol hos egen øjenlæge.

Der blev klaget over, at overlægen ikke foretog korrekt behandling, idet han burde have behandlet patienten med laser i højre øje.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen, idet nævnet lagde vægt på, at han primært burde have behandlet væskeudtrædningen i synscentret med laser, da der ikke er evidens for, at Kenalog virker lige så godt og længe som laserbehandling.

Såfremt denne ikke havde mindsket væskeudtrædningen bedømt ved kontrolangiografi, kunne man efterfølgende have tilbudt injektion med Kenalog.