Legislator Case Law & Legislation
W20061040025 DK

Klage over information og behandling af hjernesvulst

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10400 Valid

Klage over information og behandling af hjernesvulst

KEN#LOKDOK23 2006 10400 Valid

Resumé

En 38-årig kvinde henvendte sig den 19. december 2002 i et øjenambulatorium på grund af en synsfeltdefekt på venstre øje.

Undersøgelsen gav mistanke om en ødelæggelse af øjennerven, og tilstanden blev observeret ved en fornyet undersøgelse i efteråret 2003, hvor de tidligere undersøgelser blev gentaget og suppleret med en MR-scanning, der påviste en svulst i hovedet.

Herudover blev der konstateret et nedsat syn på venstre øje, og patienten blev henvist til neurokirurgisk afdeling.

Den 4. december 2003 blev patienten undersøgt af overlæge A på neurokirurgisk afdeling, der informerede patienten om behandlingsplanen, herunder at operationen skulle foretages gennem kraniet.

Operationen blev planlagt til kort efter nytår.

Den 12. januar 2004 blev patienten på ny informeret om indgrebets art, risici forbundet med indgrebet samt risici forbundet med manglende operation.

Patienten accepterede indgrebet og blev herefter opereret af overlæge A assisteret af ledende overlæge B fra neurokirurgisk afdeling.

Under operationen viste det sig, at svulsten var beliggende delvist under synsnerven og inde i den knoglekanal, hvor synsnerven er lejret.

Indgrebet forløb uden komplikationer.

Efter operationen mistede patienten synet på sit venstre øje.

Der blev klaget over, at lægerne ikke foretog en korrekt operation, og over, at lægerne ikke informerede patienten korrekt forud for operationen

KEN#LOKDOK23 2006 10400 Valid

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægernes behandling af patienten.

Nævnet lagde herved vægt på, at den anvendte operationsmetode er almindelig anerkendt inden for neurokirurgien, og nævnet bemærkede, at operationen forløb uden komplikationer.

Nævnet kunne oplyse, at det er velkendt, at operationer for svulster i nærheden af synsnerverne medfører en betydelig risiko for en læsion enten af nerven selv eller af de blodkar, der forsyner nerven, med et funktionstab i form af synsnedsættelse eller blindhed til følge.

Risikoen er øget, når der allerede før operationen optræder synspåvirkninger.

For så vidt angår klagen over informationen, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere den information, som klager modtog forud for operationen.

Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge A udførligt havde sikret sig, at der ikke var sproglige barrierer til hinder for forståelsen af informationen den 4. december 2003.

Nævnet fandt det på baggrund af journalen og overlæge A’s udtalelse godtgjort, at overlægen den 4. december 2003 og den 12. januar 2004 gav en relevant information til patienten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →