Legislator Case Law & Legislation
W20061039925 DK

Klage over manglende scanning af en 77-årig patient med bækkenbrud samt over, at patienten blev overført til intensiv afdeling på et andet hospital

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10399 Valid

Klage over manglende scanning af en 77-årig patient med bækkenbrud samt over, at patienten blev overført til intensiv afdeling på et andet hospital

KEN#LOKDOK23 2006 10399 Valid

Resumé

En 77-årig kvinde faldt den 29. januar 2004 i sin bolig på et plejehjem og slog halebenet.

Hun blev tilset af en læge, der ikke fandt tegn på brud.

Den 6. og 7. februar 2004 blev der taget røntgenbilleder, som ikke viste tegn på brud.

Den 8. februar 2004 blev patienten indlagt på en medicinsk afdeling på grund af stærke smerter.

Hun blev undersøgt af en reservelæge, som foretog klinisk undersøgelse og ordinerede standardblodprøver, EKG samt undersøgelser for forøget tryk i muskler og levertal.

Der var ikke klinisk mistanke om bækkenbrud eller nervepåvirkning.

Prøvesvarene viste let forhøjede infektionsparametre, nedsat koagulationsfaktor, forhøjet myoglobin og let nyrepåvirkning.

Efter konference med sin bagvagt vurderede reservelægen, at der ikke var tegn på beskadigelse af muskulaturen.

Den 10. februar 2004 blev der foretaget en CT-scanning af patientens bug, brystkasse og lænd.

Scanningen viste betændelse i venstre lunge og dobbeltsidigt bækkenbrud.

Patienten blev tilset af læger fra ortopædkirurgisk afdeling, som fandt, at bruddet ikke skulle opereres, men gro sammen af sig selv (konservativ behandling).

Den 18. februar 2004 besluttede en overlæge fra intensiv afdeling at overføre patienten til en intensiv afdeling på et andet hospital.

Årsagen var akut pladsmangel.

Den 22. februar 2004 døde patienten som følge af multiorgansvigt.

Der blev klaget over, at patienten ikke blev scannet ved indlæggelsen, men først efter 2 dage.

Endvidere blev der klaget over, at patienten blev overført til en intensiv afdeling på et andet hospital.

KEN#LOKDOK23 2006 10399 Valid

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den modtagende reservelæge for ikke at have ordineret en CT-scanning ved indlæggelsen.

Det var nævnets opfattelse, at der ikke var indikation for at iværksætte akut CT-scanning af bækkenet, idet der henholdsvis 1 og 2 døgn forud for indlæggelsen var blevet foretaget røntgenundersøgelser, som ikke havde vist bækkenbrud.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere den overlæge, der traf beslutning om at overføre patienten til en intensiv afdeling på et andet hospital.

Nævnet lagde herved vægt på, at patienten nok var svært syg, men at der ikke var noget i hendes medicinske tilstand, der gjorde det uforsvarligt at overflytte hende til et andet hospital.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →