Klage over behandling i forbindelse med tarmoperation

Klage over behandling i forbindelse med tarmoperation

Resumé

En 64-årig mand havde efter en tarmoperation den 3. oktober 2002 fået betændelse i operationssåret, for hvilket han blev behandlet med antibiotika.

Den 12. oktober 2002 følte patienten et smæld efter hoste, og det blev konstateret, at syningen fra operationen var bristet, samt at der var utæthed i næsten hele området, hvor tarmen var blevet syet sammen.

Desuden blev der fundet dødt væv på de nederste 3 cm af tyktarmen, op ad det område, hvor der var fjernet et tarmstykke.

Det døde væv blev fjernet, der blev anlagt stomi, og der blev behandlet med antibiotika.

Den 13. oktober 2002 blev patientens tilstand meget kritisk med påvirkning af kredsløbet, vejrtrækningen og nyrerne, og han blev overført til behandling på intensiv afdeling.

Den 16. oktober 2002 blev patienten overflyttet til et andet sygehus med henblik på dialysebehandling.

I forbindelse med overflytningen svigtede monitoreringsapparaturet på grund af manglende strømforsyning, og patienten var uden ilttilførsel i maksimalt to minutter.

Der blev klaget over, at lægen ikke gennemførte tarmoperationen korrekt den 3. oktober 2002 og klaget over, at patienten ikke blev undersøgt og behandlet tilstrækkeligt efter tarmoperationen den 3. oktober 2002.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere anæstesilægen for ikke at have observeret patienten tilstrækkeligt under transport, således at patienten var uden ilttilførsel i 1-2 minutter, da anæstesirespiratoren svigtede på grund af manglende driftstryk.

Nævnet lagde herved vægt på, at anæstesirespiratorens svigt umiddelbart burde have været opdaget af afdelingslægen, der havde ansvaret for transporten, og ikke først efter 1-2 minutter, da patientens hud blev blålig (cyanotisk).

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere speciallægen, som gennemførte tarmoperationen den 3. oktober 2002.

Nævnet lagde herved vægt på, at det på baggrund af operationsbeskrivelsen i journalen fremgik, at operationen var udført efter gældende principper.

Nævnet lagde videre vægt på, at det er velkendt, at der kan opstå defekt svarende til sammensyningen af to tarmender, og at dette kan resultere i bughindebetændelse eller bylddannelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne, som behandlede patienten i forløbet efter operationen den 3. oktober 2002.

Nævnet lagde herved til grund, at patienten blev behandlet relevant med kredsløbsunderstøttende midler, rigelig væske, antibiotisk medicin og respirator, da han fik multiorgansvigt, samt at man senere valgte at åbne ind til bughulen og indsy kunststof for at aflaste det forhøjede tryk i bughulen.