Klage over mangelfuldt opsyn hos lægevagten
Statutory Text (3 Articles)
Klage over mangelfuldt opsyn hos lægevagten
Resumé
En 49-årig mand henvendte sig hos lægevagten efter et fald i beruset tilstand, hvorved han havde pådraget sig en flænge i panden.
Han havde desuden smerter i højre side af brystkassen.
Han blev indbragt til vagtlægelokalet, hvor det blev vurderet, at han kunne efterlades under opsyn af pårørende indtil lægen ankom.
I forbindelse med sin undersøgelse konstaterede lægen, at patienten havde fået en flænge i panden samt hudafskrabninger i ansigtet.
Ved lytteundersøgelse på hjerte og lunger blev der konstateret luftskifte overalt og ingen tegn på brud.
Der blev endvidere fundet normalt blodtryk samt normalt reagerende pupiller.
Der blev vejledt om forholdsregler ved hjernerystelse.
Ved efterfølgende indlæggelse på hospitalet blev der konstateret en smule luft opadtil i højre lunge, og der blev fundet tegn på sprækkedannelse i et ribben.
Patienten fik herefter ordineret lungefysioterapi.
Der blev klaget over mangelfuld opsyn i lægevagten.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlægen, idet lægen ikke havde indflydelse på ventetiden i vagtlægelokalet.
Nævnet fandt endvidere, at lægen havde foretaget en relevant undersøgelse af patienten.