Klage over videregivelse af fortrolige oplysninger om en patient til en socialforvaltning

Klage over videregivelse af fortrolige oplysninger om en patient til en socialforvaltning

Resumé

En 47-årig kvinde havde siden 1996 haft kontakt til en psykiatrisk afdeling, hvor hun havde været indlagt tre gange med depression.

Den 2. marts 2001 blev hun udskrevet fra psykiatrisk afdeling til efterbehandling i distriktspsykiatrisk center.

Ved begyndelsen af behandlingen var patienten i behandling med antidepressiv medicin, antipsykotisk medicin og sovemedicin.

Derudover bestod behandlingen af ambulant miljøterapi samt psykolog-samtaler.

Patientens tilstand var psykisk svingende, og fra oktober 2001 havde patienten ustabilt fremmøde i distriktspsykiatrisk center, ligesom det var vanskeligt for lægerne at få en aftale med hende om en lægesamtale, men den 9. januar 2002 havde patienten en samtale med afdelingslæge A, der fandt, at hun var selvhenførende med paranoide fortolkninger og uden sygdomsindsigt.

Den 10. januar 2002 drøftede afdelingslæge A og overlæge B på konference i distriktspsykiatrisk center, hvordan afdelingen skulle forholde sig med henblik på en indberetning til de sociale myndigheder vedrørende patientens hjemmeboende mindreårige datter.

Det blev besluttet at indberette sagen til kommunen.

Den 11. januar 2002 foretog afdelingslæge A indberetningen til kommunen, hvoraf det fremgår, at indberetningen skete efter konference med overlæge B.

Den 16. januar 2002 oplyste afdelingslæge A telefonisk patienten om konferencebeslutningen.

Der blev klaget over, at lægen ved brev af 11. januar 2002 uden samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt havde videregivet oplysninger om patienten til socialforvaltningen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge A og overlæge B, distriktspsykiatrisk center, idet nævnet fandt, at betingelserne i lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, nr. 1, jf. lov om social service § 35, stk. 1, jf. bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service § 1 var opfyldt for, at afdelingslæge A og overlæge B afgav indberetning til kommunen om, at patientens datters velfærd var truet på grund af patientens paranoide psykotiske tilstand, idet nævnet lagde vægt på, at denne oplysning måtte antages at have væsentlig betydning for socialforvaltningens sagsbehandling.

Nævnet fandt endvidere, at afdelingslæge A og overlæge B ved skrivelsen af 11. januar 2002 med vedlagte journalkontinuationer ikke videregav oplysninger vedrørende patienten i et videre omfang end påkrævet efter formålet.

Nævnet fandt endelig, at afdelingslæge A og overlæge B inden indberetningen til socialforvaltningen ikke havde pligt til at forsøge at indhente samtykke fra patienten til videregivelse af de pågældende oplysninger, idet det måtte antages, at der på baggrund af hendes psykiske tilstand kunne være risiko for at informationen ville skade datteren, og at det i øvrigt ikke var sandsynligt, at det ville være muligt at få samtykke til videregivelse af de pågældende oplysninger fra hende.

Der blev afgivet dissens i sagen.