Legislator Case Law & Legislation
W20061036425 DK

Klage over ukorrekt omskæring

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10364 Valid

Klage over ukorrekt omskæring

KEN#LOKDOK23 2006 10364 Valid

Resumé

En 5 måneder gammel dreng fik foretaget omskæring af en speciallæge i kirurgi.

Efterfølgende blev det konstateret, at forhuden aragtigt var fastvokset til penis, hvorfor drengen blev henvist til kirurgisk afdeling.

Her fandt man udtalt forhudsforsnævring samt tilgrundegåen af næsten hele penisskaftets hud, og drengen måtte gennemgå operativ behandling med fjernelse af den aragtige forhud.

Der blev klaget over, at drengen ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med en omskæring.

Det blev anført, at efter omskæringen lukkede urinrøret til, således at drengen ikke kunne tisse, og han græd meget, når han forsøgte herpå.

KEN#LOKDOK23 2006 10364 Valid

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægen i kirurgi for hans behandling af drengen, jf. lægelovens § 6, og nævnet fandt endvidere grundlag for kritisere speciallægen for hans journalføring af behandlingen, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på, at speciallægen ikke forud for omskæringen indhentede oplysninger om drengens tilstand (sygehistorie) eller foretog en objektiv undersøgelse.

Hermed konstaterede specialægen ikke, at drengen havde en såkaldt uanselig penis (inconspicuous penis), hvor penis øjensynlig er lille, men hvor den faktisk er normal, når den strækkes/trækkes ud.

Såfremt man ikke er opmærksom på denne tilstand, medtages penisskafthud og altså ikke blot forhud under selve indgrebet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at speciallægen ikke journalførte i overensstemmelse med reglerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →