Legislator Case Law & Legislation
W20061035025 DK

Afslag på at en 31-årig kunne anbringe 40.000 kr. på en ratepensionsopsparing. Det allerede indbetalte beløb skulle således tilbageføres.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10350 Historic

Afslag på at en 31-årig kunne anbringe 40.000 kr. på en ratepensionsopsparing. Det allerede indbetalte beløb skulle således tilbageføres.

KEN#LOKDOK23 2006 10350 Historic

Resumé

Værgemålsbekendtgørelsens § 34.

Civilstyrelsen afslog anbringelse af 40.000 kr. på ratepension.

Den pågældende havde en årlig nettoindtægt på ca. 120.000 kr. og årlige udgifter på ca. 107.000 kr.

Han havde et indestående (formue) på ca. 64.000 kr.

KEN#LOKDOK23 2006 10350 Historic

Civilstyrelsens afgørelse af 22. november 2006, j.nr. 06-310-00124.

”Civilstyrelsen har nu behandlet Deres ansøgning om tilladelse til, at JH fortsat indbetaler på en ratepension oprettet i … Bank i oktober 2005.

De har oplyst, at værgemålet for JH blev iværksat den 16. december 2005, og at ratepensionen var oprettet inden iværksættelsen af værgemålet.

De har ved brev af 5. november 2006 oplyst, at der den 5. november 2006 er indbetalt yderligere 40.000 kr. på ratepensionen, men at beløbet kan tilbageføres, såfremt dette sker inden årets udgang

Civilstyrelsen kan ikke tillade yderligere indbetalinger på ratepensionsopsparingen.

Beløbet, der er indbetalt den 5. november 2006, skal derfor tilbageføres JH´s øvrige midler.

Midler omfattet af værgemål skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i værgemålsbe-kendtgørelsens kapitel 3.

Efter værgemålsbekendtgørelsens § 34 kan Civilstyrelsen tillade, at midler omfattet af værgemål anbringes på anden måde end bestemt i værgemålsbekendtgørelsen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Anbringelse af midler på en pensionsordning er ikke omfattet af reglerne i værgemålsbekendtgø-relsens kapitel 3.

Anbringelse vil derfor kræve Civilstyrelsens tilladelse efter § 34.

Dette gælder uanset, om de beløb, der indbetales på pensionsordningen, hidrører fra indtægten, idet rådighed over indtægten ikke giver værgen adgang til at foretage opsparingen af indtægten i aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i værgemålsbekendtgørelsens kapitel 3.

De ovennævnte regler findes i bekendtgørelse nr. 927 af 5. september 2006 om værgemål.

Det fremgår af pensionsbeskatningsloven, at ordinære udbetalinger fra en ratepensionsopsparing er skattepligtig indkomst.

Ved ekstraordinære dispositioner inden det fyldte 60. år svares en forhøjet afgift på 60 %.

Disse regler findes i §§ 20, 28 og 30 i lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006 om beskatning af pensionsordninger m.v.

Afgiftsreglerne betyder således, at der – hvis det bliver nødvendigt at ophæve eller belåne pensi-onsopsparingen i utide – af udbetalingen skal svares en afgift på 60 %, således at en stor del af det opsparede beløb vil være tabt.

Afgiftsreglerne betyder endvidere, at det kun er personer, der kan forvente en lavere marginalskat ved udbetalingen end ved indbetalingerne, som kan opnå en skattemæssig besparelse ved indbetalinger på disse pensionsforsikringer.

Det fremgår af sagen, at JH er 31 år gammel.

Det fremgår af den indsendte årsopgørelse for 2005, at JH havde en indkomst på 151.476 kr., og at han betalte ca. 29.000 kr. i skat.

Ifølge det indsendte budget beløber de årlige udgifter sig til ca. 107.000 kr.

De har oplyst, at JH pr. oktober 2006 havde ca. 64.500 kr. indestående som kontanter i ….. samt for 700 kr. aktier indestående på depot.

Vi har lagt vægt på ovenstående oplysninger og finder herefter ikke, at der er oplyst sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en tilladelse til, at JH fortsat indbetaler på ratepensionen.

Vi har herved lagt vægt på oplysningerne om JH´s alder og økonomiske forhold, samt på at ophævelse af pensionsordningen før det fyldte 60. år vil medføre en forhøjet afgift.

JH vil således i de kommende år være afskåret fra at forbruge indbetalingerne på ratepensionen, medmindre han vil betale en afgift på 60 % af indeståendet, hvorved en stor del af det indbetalte beløb går tabt.”

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →