Konkrete afgørelser vedr. plejepersonales tilskadekomst i arbejdstiden ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 II

Konkrete afgørelser vedr. plejepersonales tilskadekomst i arbejdstiden ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 II

Resumé

En særlig tilfældegruppe udgør plejepersonale, der kommer til skade, fordi en patient opfører sig voldsomt eller decideret voldeligt.

I disse sager fo¬retages der sjældent politianmeldelse af institutionen, og sagerne anmel¬des ofte først til Erstatningsnævnet lang tid efter episoden.

Det betyder, at nævnet i disse sager ofte kun har ansøgerens egen forklaring om episoden som afgørelsesgrundlag.

Selv om nævnet dispenserer fra kravet i offerer¬statningslovens § 10, om at episoden skal være politianmeldt, jf. nedenfor, kan disse sager derfor ofte være vanskelige at afgøre.

Nævnet forsøger altid at indhente en udtalelse fra institutionens ledelse om det præcise hændelsesforløb i forbindelse med den anmeldte episode.

Er episoden først anmeldt til nævnet et stykke tid efter den fandt sted, kan det dog ofte være vanskeligt at få en udtalelse fra ledelsen eller andre om det præcise hændelsesforløb, idet episoden er mere eller mindre glemt på institutio¬nen, ligesom der ofte kan være sket udskiftninger blandt personalet, der medfører, at ingen kender nærmere til episoden.

Nævnet har desuden i 2003 modtaget en række ansøgninger fra plejepersonale, der ønskede er¬statning, efter at de i længere tid havde været udsat for voldsom adfærd fra en patients side.

Medmindre der er tale om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffeloven fra patientens side, kan nævnet ikke betale erstatning i disse sager, men må henvise ansøgeren til even¬tuelt at rette sit krav mod arbejdsgiverens arbejdsskade- eller ansvarsfor¬sikringsselskab.

(N.j.nr. 06-520-00701) Ansøger arbejdede som pædagog på et plejehjem.

På en vagt blev hun tilkaldt af kollegaer, idet en 72-årig mandlig dement beboer lå på gulvet på sin stue.

Beboeren var aggressiv og ville ikke rejse sig.

Ansøger fik imidlertid talt beboeren til ro, hvorefter beboeren bad ansøger om at følge sig ud på toilettet.

Ude på toilettet tog beboeren pludselig fat i ansøgers arme og pressede hende op mod væggen, så hun var ude af stand til at røre sig, hvorefter han tildelte hende flere skaller og rystede hende frem og tilbage.

Beboeren forklarede efterfølgende, at han i forbindelse med handlingen havde oplevet, at han var ved at blive kvalt med et tørklæde, hvorfor han slog fra sig i panik.

Ifølge oplysninger fra plejehjemmet var beboeren, der ofte udviste en aggressiv adfærd, for psykisk syg til at være på et plejehjem.

Nævnet anså handlingen for at udgøre en forsætlig overtrædelse af straffeloven og dermed omfattet af offererstatningsloven.

Nævnet lagde herved vægt på, at handlingen måtte anses for kvalificeret, forsætlig og retsstridig.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at handlinger af den pågældende karakter ikke kunne anses for at være en almindelig og forventelig adfærd fra plejehjemmets beboere, heller ikke konkret for ansøger.