Konkrete afgørelser vedr. årsagssammenhæng og påregnelighed ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 II
Statutory Text (3 Articles)
Konkrete afgørelser vedr. årsagssammenhæng og påregnelighed ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 II
Resumé
For at kunne få erstatning fra nævnet må der være årsagssammenhæng mellem den
begåede straffelovsovertrædelse og skaden, ligesom skaden i medfør af de almindelige erstatningsretlige regler må være en påregnelig følge af straffelovsovertrædelsen.
(N.j.nr. 06-520-03180) Ansøger blev som kioskejer udsat for forsøg på røveri.
Skadevolder, som havde truet ansøger med en kniv, flygtede fra butikken, efter at ansøger havde kastet chokoladevarer i ansigtet på hende.
Samtidig med at skadevolder løb ud af forretningen, var ansøger flygtet op ad trappen til ejendommens 1. sal.
På vej op ad trappen faldt ansøger, hvorved hun brækkede en arm samt beskadigede sit ene knæ.
Der var ikke tvivl om, at der var årsagssammenhæng mellem faldet under flugten fra gerningsmanden og skaderne.
Nævnet fandt endvidere, at det måtte anses for påregneligt for skadevolder, at forurettede i umiddelbar forbindelse med røveriet var flygtet fra stedet på grund af frygt, og at forurettede derved faldt og kom til skade.
Nævnet fandt derfor, at ansøger havde krav på erstatning i anledning af sine skader.