Legislator Case Law & Legislation
W20061031725 DK

Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 IV

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2006 10317 Valid

Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 IV

KEN#LOKDOK23 2006 10317 Valid

Resumé

Efter offererstatningslovens § 1, stk. 1, er det en betingelse for, at staten kan betale erstatning og godtgørelse efter loven, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven.Hvis der foreligger en strafbar handling efter § 1, stk. 1, betales erstatning efter loven, selv om skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, jf. lovens § 6.

Skadelidte har ligeledes efter lovens § 6 krav på erstatning, selv om der foreligger subjektive straffrihedsgrunde i form af, at skadevolderen er under 15 år eller utilregnelig, jf. straffelovens §§ 15 og 16.

De subjektive strafbarhedsbetingelser i øvrigt (forsæt eller eventuelt uagtsomhed) skal under alle omstændigheder være opfyldt.Hvis der derimod foreligger en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. nødværge eller nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14, eller samtykke, er der som udtrykkeligt anført i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, side 34 ikke tale om en strafbar handling i lovens forstand.

Erstatning kan i disse tilfælde derfor ikke betales efter offererstatningsloven

KEN#LOKDOK23 2006 10317 Valid

(N.j.nr. 06-520-01997) En pædagog i ansøgers skolefritidsordning anmeldte til politiet, at ansøger havde fortalt, at skadevolder havde forsøgt at få sin tissemand op i hendes tissekone.

Ansøger var på gerningstidspunktet 9 år gammel.

Politiet efterforskede herefter sagen og foretog bl.a. afhøring af ansøger, dennes moder og den udpegede skadevolder.

Skadevolder erkendte over for politiet at have rørt ansøger i skridtet.

Politiet henlagde sagen, da skadevolderen ikke var fyldt 15 år på gerningstidspunktet.

Nævnet fandt på grundlag af afhøringsrapporterne samt de lægelige oplysninger i sagen, at det måtte anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøger var blevet krænket af skadevolder, og nævnet tilkendte derfor ansøger en godtgørelse for tort på 20.000 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →