Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 III

Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2006 III

Resumé

Efter offererstatningslovens § 1, stk. 1, er det en betingelse for, at staten kan betale erstatning og godtgørelse efter loven, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven.Hvis der foreligger en strafbar handling efter § 1, stk. 1, betales erstatning efter loven, selv om skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, jf. lovens § 6.

Skadelidte har ligeledes efter lovens § 6 krav på erstatning, selv om der foreligger subjektive straffrihedsgrunde i form af, at skadevolderen er under 15 år eller utilregnelig, jf. straffelovens §§ 15 og 16.

De subjektive strafbarhedsbetingelser i øvrigt (forsæt eller eventuelt uagtsomhed) skal under alle omstændigheder være opfyldt.Hvis der derimod foreligger en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. nødværge eller nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14, eller samtykke, er der som udtrykkeligt anført i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, side 34 ikke tale om en strafbar handling i lovens forstand.

Erstatning kan i disse tilfælde derfor ikke betales efter offererstatningsloven

(N.j.nr. 06-520-02881) Ansøger anmeldte til politiet, at hun havde været udsat for grov vold begået af sin ekskæreste og dennes nye kæreste.

Politiet opgav påtale mod de udpegede gerningsmænd, idet videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at de pågældende fandtes skyldige til straf.

Politiet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var meget forskellige forklaringer om omstændighederne omkring episoden, at ansøgers skader ikke svarede til den vold, som ansøger angav sig udsat for, og at ansøger om aftenen og natten forud for tilskadekomsten havde sendt flere SMS’er til ekskæresten, hvoraf fremgik, at ansøger savnede ham.

Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at ansøger måtte anses for at have været udsat for en straffelovsovertrædelse ved episoden.

Nævnet lagde herved vægt på ansøgers fysiske skader efter episoden, og at ansøgers samlever og dennes søn, der havde været vidne til episoden, havde forklaret, at ansøger var blevet udsat for vold.

Selv om volden sandsynligvis ikke havde været helt af den karakter, som ansøger havde oplyst, anså nævnet således forholdet for omfattet af offererstatningsloven.