Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt § 41,

3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

5) § 58 om vejtransport.

Sikkerhedsorganisation

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24 medregnes, jf. stk. 1.

§ 4. Ved kontorarbejde og andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

Stk. 2. Ved organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheder i øvrigt med under 10 ansatte medregnes kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer ugentligt eller derover.

Sikkerhedsudvalg

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

§ 12. I virksomheder, hvor der er beskæftiget 20 ansatte eller derover, skal virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde planlægges og koordineres af et sikkerhedsudvalg, jf. dog § 4.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december 2006 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005 om påbud om etablering af sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg.

Klagenævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

X skal ikke oprette sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg.

Arbejdsmiljøklagenævnet ændrer således Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund

– at X havde ansat tre lønnede psykologer, en regnskabsmedarbejder og en rengøringsmedarbejder, da Arbejdstilsynet besøgte virksomheden i juni 2005

– at X havde ca. 30 frivillige, ulønnede psykologer

– at de frivillige, ulønnede psykologer, der fungerer som rådgivere, maksimalt arbejder otte timer om ugen i rådgivningen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund, at det følger af arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, at der i virksomheder med 10 ansatte eller derover skal være en sikkerhedsorganisation.

Ifølge lovens § 7, stk. 1, skal der i virksomheder med 20 ansatte eller derover oprettes et sikkerhedsudvalg.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de frivillige, ulønnede psykologer som udgangspunkt skal medregnes som antal ansatte, når der skal vurderes, om X er omfattet af pligten til at oprette sikkerhedsorganisation og sikkerhedsudvalg.

Klagenævnet har lagt vægt på, at de frivillige psykologer i forhold til rådgivningen underskriver en kontrakt - ”samarbejdsaftale med frivillig” -, som indebærer, at de frivillige må anses for at have forpligtet sig til at stille deres arbejdskraft til rådighed for rådgivningen.

Klagenævnet vurderer således, at kontrakten kan sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt.

Klagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de frivillige forpligter sig til at tage som minimum en akutvagt og en telefonvagt om måneden samt til at have mindst to klientforløb ad gangen, og at de frivillige forpligter sig til at arbejde i rådgivningen i mindst seks måneder.

Klagenævnet finder imidlertid, at arbejdet som frivillig, ulønnet psykolog i rådgivningen kan sidestilles med kontorarbejde og andet administrativt arbejde, således at de frivillige kun skal medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i det omfang, de er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

Der henvises herved til, at det fremgår af § 4, stk. 1 i bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, at ved kontor og andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, de er beskæftiget 10 timer ugentlig eller derover.

R E G L E R

Klagenævnet henviser til

– § 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 76, stk. 1 og § 77 stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005

– § 2, stk. 1, § 4 og § 12, stk. 1 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

– § 3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter.

.

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde, jf. påbud af 21. juli 2005

”Arbejdstilsynet har besøgt X den 30. juni 2005. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med kredsformand , bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem , bestyrelsesmedlem og frivillig , ansat vikar for daglig leder, regnskabsfører , frivillig , frivillig .

Virksomheden har i høringssvar af 15. juli 2005 bestridt, at frivillige kan sidestilles med lønnede ansatte.

Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige har forpligtet sig til at yde det frivillige arbejde og at de derfor er omfattet af reglerne om sikkerhedsrepræsentation.

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 30 personer. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller flere arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som følge heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 21. juli 2005 følgende afgørelse

” Påbud

Det påbydes X at etablere sikkerhedsorganisation. Det påbydes endvidere virksomheden at oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.

Påbudet skal efterkommes senest lørdag den 1. oktober 2005.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse

Hjemmel

– Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 77, stk. 1 og § 15a

– Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004, § 2, og § 12, stk. 1.

Vejledning

Det følger af arbejdsmiljølovens § 6, stk. 1, at virksomheder med 10 ansatte eller derover skal organisere arbejdet med sikkerhed og sundhed.

Endvidere følger af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet etableres. Heri ligger, at de ansatte bør have rimelig tid og lejlighed til at vælge en sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde udgør sammen med sikkerhedsrepræsentanten sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Er der beskæftiget 20 ansatte eller derover på virksomheden, skal der ifølge arbejdsmiljølovens § 7, stk. 1, oprettes et sikkerhedsudvalg. På større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg.

Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne samt som formand virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant, udpeget af denne.

Er der mere end to sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne vælger imellem sig 2 medlemmer til udvalget, hvori virksomhedslederen eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder.

I Xs psykologiske rådgivning skal der altså dannes en sikkerhedsgruppe bestående af en sikkerhedsrepræsentant og en ledelsesrepræsentant (f.eks. den daglige leder på stedet). Derudover skal der dannes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget kan udgøres af samme personer, som er i sikkerhedsgruppen, men som sikkerhedsudvalg skal de mødes hvert halve år og der skal tages referat på møderne. Arbejdstilsynet anbefaler at arbejdsgiver (i Xs psykologiske rådgivning repræsenteret ved kredsformanden) er formand for sikkerhedsudvalget.

Såfremt sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen i en sikkerhedsgruppe, der etableres, ikke har deltaget i arbejdsmiljøuddannelse i form af en § 9-uddannelse eller såfremt uddannelsen er gennemført før 1. april 1991, skal personen tilmeldes en arbejdsmiljøuddannelse inden 4 uger efter valg og have gennemført uddannelsen indenfor en periode på 8 måneder, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2002, bekendtgørelse nr. 558 af 17. juni 2004 og bekendtgørelse nr. 1505 af 2l. december 2004, § 12.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelser, vejledninger og andet informationsmateriale om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk).

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest lørdag den 8. oktober 2005 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Formand X har den 18. august 2005 klaget over afgørelsen

Klagen har følgende indhold

”På vegne af Xs bestyrelse skal jeg herved anke Arbejdstilsynets (AT) afgørelser af 21.7.05 vedr. påbud om etabl. af sikkerhedsorganisation (SO) -og udvalg samt påbud om arbejdspladsvurdering (APV).

Vi henviser til det af cand.jur. udarbejdede juridiske responsum af 15.8.05, som det egentlige grundlag for anken. Vi henviser til de i vort høringssvar tidl. afgivne argumenter, især den af Arbejdstilsynets, efter vor mening, grundlæggende fejlagtige vurdering af, at man kan sidestille frivillige psykologer med lønnet ansat personale. Ingen af vores frivillige psykologer i Xs Psykologiske Rådgivning (PR) arbejder mere end max. 6-8 timer pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t. funktionærloven. Ej heller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde det frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation.

Det er afgørende for projektets i forvejen meget anstrengte økonomi, at det ikke tillægges unødige omkostninger i form af en løbende uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg mv., som ikke pålægges andre sammenlignelige velgørende-godgørende interesseorganisationer. Der er i indeværende år ikke budgetteret med sådanne ekstraudgifter, hvilket gør Arbejdstilsynets tidsfrister helt uacceptable. Det kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor der samtidig søges om fristforlængelse til min. 1.4.2006.

Ang. APV er problematikken på sin vis den samme som ovenstående. Der er ikke praksis for, at offentligt støttede projekter sammenlignelig med PR, pålægges sådanne krav. Der er kun 2 30-timers (uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en regnskabsmedarbejder med hhv. 22 t. + 30 t. pr. md.

Endelig finder vi omstændighederne omkring AT’s inddragelse i sagen meget påfaldende i.f.t. praksis vedr. alment tilsyn som sådan. Det virker ikke velbegrundet, at et sådant tilsyn udløses ganske kort tid, efter en henvendelse fra 2 frivillige psykologer, som på baggrund af en intern konflikt, klager til AT over et psykisk dårligt arbejdsmiljø i PR. Dette har efter bestyrelsens opfattelse intet på sig, og den omtalte kontrovers skyldes helt andre forhold.

Vi håber at Arbejdsmiljøklagenævnet vil give os medhold i vores anke, idet vi ikke føler, at AT på nogen måde har imødekommet vores synspunkter, endsige foretaget en grundig juridisk gennemgang af hjemmelen til de nævnte påbud.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 29. september 2005 anført følgende i anledning af klagen

”Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra X over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. juli 2005 om påbud om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering afgivet til X.

Sagens indhold

Arbejdstilsynet besøgte den 30. juni 2005 X. Den 1. juli 2005 sendte Arbejdstilsynet høringsbrev med udkast til påbud om sikkerhedsorganisation og om arbejdspladsvurdering.

Med brev af 15. juli 2005, bilagt notat af 13. juli 2005 svarede X på høringen.

I høringssvaret anførte X bl.a. følgende om frivillige: Xs PR har 2 30-timers ansatte psykologer, 1 15 timers vikar (psykolog), 1 regnskabsmedarbejder 7,5, t., samt rengøringshjælp 5.5 t. pr. uge. Derudover varetages Rådgivningens primære arbejdsopgaver af op mod 30 frivillige psykologer med meget varierende arbejdstid (udgør max 2-3 omregn. årsværk).

Vi bestrider, at man kan sidestille frivillig arbejdskraft i en interesseorganisation, med ansatte lønnede medarbejdere i samme org. Det er ikke normal praksis i nogen sammenlignelig frivillig organisation (f.eks. som o.a. org.) og det vil såvel praktisk som økonomisk være endog meget vanskeligt at implementere de af Arbejdstilsynet påtænkte påbud.

Der er en stor gennemstrømning af frivillige psykologer og typisk vil rådgivningen blive brugt som springbrædt for nyuddannede at få arbejdserfaring, inden de får job.

Der er meget få psykologer, som har mere end et par års tilknytning til Rådgivningen. Derfor vil uddannelsen af en sikkerhedsrepræsentant repr. de frivillige være meget bekostelig, og kræve en løbende sikkerhedsuddannelse hvis man skal sikre kontinuitet. Det er der slet ikke økonomi til i vores projekt, som udelukkende drives for relativt små off. midler.

Xs Psykologrådgivn. kan altså ikke sidestilles med en alm. privat virksomhed.

Det blev desuden anført, at X fandt fristerne på påbudene til 1. september og 1. december meget korte.

I det vedlagte notat af 13. juli 2005 blev det bl.a. anført, at reglerne om sikkerhedsorganisation kun gælder ved lønnet arbejde, hvor der betales ydelser og at de frivillige i X ikke får vederlag. I lovgivningen kræves det, at der skal være 10 ansatte for at der skal oprettes sikkerhedsorganisation. I X er der under 10 ansatte, hvor A-skat er indeholdelsespligtig og hvor arbejdsgiveren X foretager indberetning til skattevæsenet.

Arbejdstilsynet sendte den 21. juli 2005 de endelige afgørelser om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering, idet det i påbudet om sikkerhedsorganisation blev præciseret, at Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige har forpligtet sig til at yde det frivillige arbejde og derfor er omfattet at reglerne om sikkerhedsorganisation og i påbudet om APV blev det præciseret, at påbudet gælder både for lønnede ansatte og for frivillige.

Påbudsfristerne blev fastsat til 1. oktober 2005 for sikkerhedsorganisation og 1. januar 2006 for arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet sendte desuden et brev hvor der blev redegjort for Arbejdstilsynets praksis vedr. frivillig arbejdskraft.

I sagen foreligger den samarbejdsaftale, som indgås mellem X og den frivillige. I henhold til aftalen forpligter den frivillige sig til at følge en række anvisninger om arbejdet. Det fremgår desuden at den frivillige ikke må tage klienter fra psykologrådgivningen i andet regi. Den frivillige får betalt transport og er forsikret.

Den 18. august 2005 klager X over afgørelserne og vedlægger notat af 15. august 2005.

Klagens indhold

X København anfører bl.a.

Ingen af vores frivillige psykologer i Xs Psykologiske Rådgivning (PR) arbejder mere end max. 6-8 timer pr. uge, nogle færre og andre mindre. Den frivillighedskontrakt som psykologerne underskriver i forhold til Rådgivningen, kan ikke på nogen måder sammenlignes med en egentlig løn- og ansættelseskontrakt i.h.t. funktionærloven. Ejheller er der tale om en sådan forpligtigelse til at yde det frivillige arbejde, som er omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation.

Det er afgørende for projektets i forvejen meget anstrengte økonomi, at det ikke tillægges unødige omkostninger i form af en løbende uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter, drift af sikkerhedsudvalg mv., som ikke pålægges andre sammenlignelige velgørende-godgørende interesseorganisationer. Der er i indeværende år ikke budgetteret med sådanne ekstraudgifter, hvilket gør Arbejdstilsynets tidsfrister helt uacceptable. Det kan tidligst indbudgetteres i 2006, hvorfor der samtidig søges om fristforlængelse til min. 1.4.2006. Ang. APV er problematikken på sin vis den samme som ovenstående. Der er ikke praksis for, at offentligt støttede projekter sammenlignelig med PR, pålægges sådanne krav. Der er kun 2 30- timers (uge)-stillinger, en rengøringshjælp og en regnskabsmedarbejder med hhv. 22 t. + 30 t. pr. md.

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Det fremgår af høringssvarene, at X også klager over Arbejdstilsynets vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. I nærværende klagesag behandles kun spørgsmålet om frivilligt arbejde i relation til arbejdsmiljøloven, medens de øvrige forhold behandles gennem det almindelige forvaltningsmæssige klagesystem.

Der er ikke sendt kvitteringsbrev i sagen, men Arbejdstilsynet har i dag meddelt klager, at sagen om de frivillige er oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynets vurdering

Af den kommenterede Arbejdsmiljølov, Juristforbundets Forlag 1978, fremgår bl.a. følgende til lovens § 2, stk. 1: For at arbejdet er omfattet af loven må det normalt kræves, at der er tale om et egentligt tjenesteforhold, d.v.s. arbejdsgiveren har en vis bestemmelsesret med hensyn til arbejdets udførelse og ret til at føre tilsyn hermed, og at den der udfører arbejdet, stiller sin arbejdskraft til rådighed og har en pligt til at følge de givne instruktioner og i det hele har et vist underordnelsesforhold til den, for hvem arbejdet udføres. Vejledende for om der er tale om et arbejde for en arbejdsgiver kan i mange tilfælde være, om pågældende skal forsikres efter lovgivningen om arbejdsskadeforsikring.

Som det fremgår, er der tale om en række forhold der er bestemmende for, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver og bedømmelsen heraf vil derfor bero på en konkret vurdering med afvejning af de hovedhensyn, der indgår ved fortolkningen af bestemmelsen.

Det er på denne baggrund Arbejdstilsynets vurdering, at der ved frivilligt (ulønnet) arbejde enten kan være tale om frivilligt arbejde, hvor den frivillige ikke er forpligtet til at møde op og yde en arbejdsindsats, f. eks. vil følgende kun være omfattet af lovens udvidede område - forældres arbejde med oprydning og renovering af en børneinstitutions legeplads.

Er der derimod tale om frivilligt arbejde, hvor den frivillige har forpligtet sig til at yde en arbejdsindsats fast, f. eks. et par timer om ugen, kan der være tale om arbejde for en arbejdsgiver. Det kan f.eks. være tilfældet for frivilligt butiksarbejde i genbrugsbutikker.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at reglerne om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering normalt gælder i sidstnævnte tilfælde.

Arbejdstilsynet vurderer, at de frivillige i X har forpligtet sig til at yde en arbejdsydelse og derfor er omfattet af bestemmelserne om sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering.

Der kan endelig om praksis vedr. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, henvises til AT-Meddelelse nr. 4.01.6 om arbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik, hvor bl.a. følgende er angivet

Afgørende for, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand, er, om

– den unge udfører arbejde, der kan sidestilles med eller har overvejende lighed med det arbejde, ansatte udfører

– den unge har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed

– den unge er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol

– der stilles arbejdsrum og nødvendige materialer til rådighed.

Endvidere har det betydning, om arbejdsgiveren opnår en eventuel fordel af arbejdsresultatet. I tvivlstilfælde tillægges det også betydning, om den unge får løn eller andet vederlag.

Det er altid en konkret vurdering, om der udføres arbejde for en arbejdsgiver. Der kan derfor være opgaver i det enkelte praktikforhold, der betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Omvendt er der også opgaver, der ikke kan betragtes som arbejde for en arbejdsgiver.

Elevers erhvervspraktik og praktik som led i et kombinationsforløb betragtes efter en konkret vurdering som arbejde for en arbejdsgiver.”

5. Nyt efter klagen

Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget følgende nye oplysninger efter klagen og Arbejdstilsynets udtalelse

Brev af 17. oktober 2005 fra formand , hvor af blandt andet fremgår

”

Vi har taget ad notam at klagen har opsættende virkning indtil AKN´s afgørelse kan foreligge.

Som det fremgår af vedlagte høringssvar fra 15.10.05, har sagen vidtrækkende principielle konsekvenser for frivillige organisationer og frivilligt arbejde i Danmark. Derfor lægger vi afgørende vægt på, at det juridiske grundlag er i orden og klart hjemlet. Efter vor formening er dette ikke tilfældet i Arbejdstilsynets definitioner og tolkninger af især SIO bkdtg´ § 4.”

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Formål og område

Resumé

Klagenævnet har truffet afgørelse om, at en privat organisation, der har en psykologisk rådgivning baseret på frivillige ulønnede rådgivere, ikke skal oprette sikkerhedsorganisation og -udvalg.

Det var klagenævnets opfattelse, at de frivillige som udgangspunkt skal medregnes som antal ansatte, når det vurderes, om organisationen er omfattet af pligten til at oprette sikkerhedsorganisation og -udvalg.

Klagenævnet henviste i den forbindelse til, at de frivillige må anses for at være omfattet af arbejdsmiljørådgivningen på grundlag af den aftale, som de indgår med rådgivningen.

Klagenævnet fandt dog, at arbejdet som frivillig rådgiver i rådgivningen kan sidestilles med kontorarbejde og andet administrativt arbejde, således at de frivillige kun skal medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i det omfang, de er beskæftiget 10 timer om ugen eller derover. Da rådgiverne maksimalt er beskæftiget 8 timer om ugen i rådgivningen skal de ikke medregnes.