Legislator Case Law & Legislation
W20061030025 DK

VEU-godtgørelse, refusion, løntilskudsjob, personkreds

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

Kapitel 1

Formål og område

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

Kapitel 1

Uddannelser, hvortil der kan opnås godtgørelse

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

Kapitel 2

Godtgørelse

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

Kapitel 2

Personkredsen

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende og

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

2) selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og

3) ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

...

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren

1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,

2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller

4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

Kapitel 6

Regler for ledige

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5.

Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler.

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

§ 15.

Stk. 3. For ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der deltager i uddannelse efter denne lovs § 3, fradrages perioder, der er anvendt til uddannelse med uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i den periode, hvori der er mulighed for at deltage i selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3. Deltagelse kan ikke ske som led i et tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

VEU-godtgørelse, refusion, løntilskudsjob, personkreds

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. december 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Virksomheden er ikke berettiget til refusion svarende til voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med XXs deltagelse i AMU-kurset ”Anvendelse af 5-S modellen for operatører” afholdt i perioden 18. til 19. september 2006.

Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse, at ansøger ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn niveau og varighed overstiger niveauet for erhvervsuddannelse. Det er endvidere en betingelse, at ansøger ikke har deltaget i kurset som led i en ansættelse med løntilskud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det af sagens oplysninger fremgår, at XX under kurset var ansat som projekt assistent i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12.

XX er derfor ikke omfattet af den personkreds, der er berettiget til VEU-godtgørelse, og virksomheden er som følge heraf ikke berettiget til refusion for lønudgifter.

Ankenævnet tiltræder således a-kassens afgørelse af 25. september 2006.

Ankenævnet henviser til

– § 1, § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 1, § 4, stk. 1, stk. 3, og stk. 6, § 9 og § 15, stk. 3 i lov om godtgørelse ved deltagelse ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, og

– § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 1-3, § 4 og § 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

XX

YY A-kasse

1. Sagsforløb

XX på ansøgningsskema ansøgte om VEU-godtgørelse i forbindelse med deltagelse i AMU-kurset ”Anvendelse af 5-S modellen for operatører” afholdt den 18. og 19. september 2006 svarende til i alt 2 dage.

Af sagens oplysninger fremgår, at XX er uddannet cand. merc. i international virksomhed, og at hun er ansat i et løntilskudsjob i perioden 1. august 2006 til 1. januar 2007.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at XX er ansat i et løntilskudsjob i perioden 1. august 2006 til 31. januar 2007.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 25. september 2006 denne afgørelse

” Afslag på VEU-godtgørelse

Vi har modtaget din ansøgning om VEU-godtgørelse ved deltagelse i et kursus under Lov om Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Afgørelse

Din uddannelse overstiger det niveau, der som udgangspunkt giver adgang til VEU-godtgørelse. Du opfylder dermed ikke betingelserne for ret til godtgørelsen, og vi må derfor desværre afslå din ansøgning.

Begrundelse

Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at

– du i 2004 har afsluttet en videregående uddannelse som cand. merc.

– du i din ansøgning om VEU-godtgørelse har oplyst, at du beskæftiger dig som projekt assistent.

Du er således beskæftiget inden for dit uddannelsesområde.

Vi skal understrege, at vores afslag ikke er udtryk for en holdning om, at du ikke kunne have gavn af kursets indhold. Reglerne giver imidlertid ikke mulighed for at afgøre sagen på anden vis.”

3. Klagen til ankenævnet

NN virksomhed klagede ved brev af 12. oktober 2006 over afgørelsen og anførte følgende

Anke vedrørende afslag på VEU-godtgørelse for XX, journal -

Den 18. og 19. september 2006 har vi afholdt et 5S kursus for samtlige medarbejdere hos NN virksomhed. Årsagen til, at vi har valgt at afholde dette kursus var at give dem et redskab til de fremtidige forandringer gennem lean og herunder 5S, som vi har valgt at indføre som en del af virksomhedens fremtidige strategi.

Vi er af den opfattelse, at alle vore medarbejdere har haft gavn af kursets indhold uanset deres uddannelsesmæssige baggrund, og om de har anvendt deres uddannelse inden for de sidste 5 år.

4. A-kassens bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen den 25. oktober 2006 har a-kassen anført følgende

” Anke over afslag på VEU-godtgørelse

Vi har den 25. september 2006 truffet afgørelse om, at XX ikke har ret til VEU-godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Med brev modtaget i a-kassen den 19. oktober 2006 har XX anket afgørelsen. (AMA: det er NN virksomhed, der har klaget).

Anken

NN virksomhed har anført, at XX har haft stor gavn af kursets indhold uanset sin uddannelsesmæssige baggrund, og om hun har anvendt sin uddannelse indenfor de sidste 5 år.

Afgørelse

Vi har gennemgået sagen igen, men ser ikke mulighed for at ændre afgørelsen.

Vi har lagt vægt på, at XX i oktober 2004 har afsluttet en uddannelse som cand. merc. i international virksomhedsudvikling, som er en videregående uddannelse med afgangskrav på gymnasialt niveau.

Vi har herved lagt vægt på, at formålet om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er at give personer med ingen eller kort uddannelse mulighed for opkvalificering. I tilfælde af en længere videregående uddannelse skal der gå mindst 5 år, hvor den uddannelsesmæssige baggrund ikke har været anvendt før man kan sidestilles med en person uden eller med en kort uddannelse.

XX har indenfor de seneste 5 år haft arbejde indenfor sit uddannelsesområde, da hun er i beskæftigelse som projekt assistent i NN virksomhed. Der er tale om et løntilskudsjob for perioden fra den 1. august 2006 til den 31. januar 2007. Løntilskudsjobbet er netop begrundet med vigtigheden af, at XX får et job, der er relateret til den uddannelse, hun har taget.

Vi har ikke taget stilling til kursets nødvendighed for XX. Vi har alene taget stilling til om hun er berettiget til VEU-godtgørelse under kurset.

Vi fastholder således afgørelsen og oversender sagens akter til ankenævnet.”

(Sagsfremstilling udeladt)

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005

Endelig adm. afgørelse 2006 10300 Historic

Resumé

En virksomhed søgte om refusion til afholdte lønudgifter i forbindelse med medlemmets deltagelse i et AMU-kursus.

Medlemmet var uddannet cand. merc. i 1994 og var ansat i virksomheden i perioden 1. august 2006 til 31. januar 2007 i et løntilskudsjob.

A-kassen afslog at udbetale VEU-godtgørelse under henvisning til, at medlemmet havde afsluttet en videregående uddannelse, og at hun havde anvendt den inden for de seneste 5 år.

Ved a-kassens revurdering af sagen, blev der henvist til, at medlemmet havde en videregående uddannelse, og at hun var ansat i et løntilskudsjob. Medlemmet var derfor ikke omfattet af personkredsen.

Ankenævnet traf afgørelse om, at virksomheden ikke var berettiget til refusion svarende til VEU-godtgørelsen.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet under kursusdeltagelsen var ansat som projekt assistent i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12.

Medlemmet var derfor ikke omfattet af den personkreds, der var berettiget til VEU-godtgørelse, og virksomheden var som følge heraf ikke berettiget til refusion for afholdt lønudgifter.

Ankenævnet tiltrådte således a-kassens afgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →