Deltidsbeskæftiget, fuldtidsuddannelse, ikke tilmeldt AF som arbejdssøgende, ret til godtgørelse for tab af indtægt men ikke for tab af arbejdsmulighed, uddannelsesstedets vejledning
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter stk. 1 er
1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
5) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) efter ÅU-loven, jf. bekendtgørelsen herom.
Kapitel 2
Personkredsen
§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2) selvstændige erhvervsdrivende og
3) ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
a) er fyldt 25 år, og som inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller
b) endnu ikke er fyldt 25 år, og som inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er
1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,
2) selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og
3) ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed
§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser(TAMU).
7) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merit-uddannelsen) under lov om åben uddannelse.
§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.
Deltidsbeskæftiget, fuldtidsuddannelse, ikke tilmeldt AF som arbejdssøgende, ret til godtgørelse for tab af indtægt men ikke for tab af arbejdsmulighed, uddannelsesstedets vejledning
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 13. december 2006.
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at De alene opfylder betingelserne for VEU-godtgørelse for tab af indtægt svarende til 13 arbejdstimer pr. uge under Deres deltagelse i PGU-merit-uddannelsen, som afholdes i perioden 21. august 2006 til 20. juni 2007.
Ankenævnet tiltræder således uddannelsesstedets afgørelse af 14. august 2006.
B E G R U N D E L S E
Efter reglerne har beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, som deltager i uddannelse, ret til VEU-godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen.
Tab af arbejdsmulighed dækker den situation, hvor man står tilmeldt AF som arbejdssøgende i større eller mindre omfang.
Beskæftigede lønmodtagere som er deltidsbeskæftigede, men som deltager i uddannelse på fuld tid, kan modtage godtgørelse for tab af arbejdsmulighed for differencen mellem mistet lønindtægt/antal arbejdstimer og antal undervisningstimer, hvis pågældende er tilmeldt AF som fuldtidsarbejdssøgende og reelt står til rådighed for fuldtidsarbejde.
Det fremgår af ansøgningsskemaet, at De er i arbejde som lønmodtager med en ugentlig arbejdstid på 13 timer, at De er væk fra Deres arbejde og ikke modtager løn fra Deres arbejdsgiver under kursusdeltagelsen, og at De ikke er tilmeldt AF som arbejdssøgende.
Eftersom VEU-godtgørelsen skal kompensere et tab, og De ud fra ovenstående oplysninger alene har et tab svarende til 13 arbejdstimer pr. uge, vil De ikke kunne modtage godtgørelse for et større antal timer end svarende til Deres tab af lønindtægt.
De har i Deres klage henvist til, at uddannelsesstedet før uddannelsens start oplyste Dem om, at De kunne modtage godtgørelse som fuldtidsbeskæftiget, idet uddannelsen var på fuld tid. De blev ikke vejledt om, at De skulle stå tilmeldt AF som fuldtidsarbejdssøgende. Uddannelsesstedet har erkendt at have vejledt Dem som sådan.
Ankenævnet skal hertil bemærke, at uddannelsesstedets mangelfulde vejledning ikke kan medføre, at De ligeledes vil kunne modtage godtgørelse for tab af arbejdsmulighed. Eftersom Uddannelsesstedet ikke er underlagt en vejledningsforpligtelse ifølge lov, vil mangelfuld eller forkert vejledning ikke kunne medføre, at De vil kunne stilles som om korrekt vejledning var givet.
Ankenævnet finder således ikke, at De i uddannelsesperioden er berettiget til VEU-godtgørelse for mere end tabet af indtægt svarende til 13 timer pr. uge, idet De ikke opfylder betingelserne herfor.
Ankenævnet henviser til
– § 4 i bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, og
– § 7 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
SUstyrelsen
1. Sagsforløb
De søgte på ansøgning modtaget den 24. juli 2006 på uddannelsesstedet om VEU-godtgørelse under Deres deltagelse i PGU-merit-uddannelsen, som afholdes i perioden 21. august 2006 til 20. juni 2007.
Det fremgår af ansøgningen, at De arbejder som lønmodtager, at Deres ugentlige arbejdstid er 13 timer pr. uge, at De er væk fra Deres arbejde, mens uddannelsen foregår, at De ikke er tilmeldt AF som arbejdssøgende, og at arbejdsgiver ikke udbetaler løn i uddannelsesperioden.
2. Uddannelsesstedets afgørelse
Uddannelsesstedet traf den 14. august 2006 denne afgørelse
” Godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Vi har den 24/07-2006 modtaget din ansøgning om godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) til følgende fag/uddannelser
Valgfag
Temaprojekt
PGU - Dansk
PGU - Samfundsfag
PGU - Pædagogik med psykologi
PGU - Kultur- og aktivitetsfag
PGU - Sundhedsfag
PGU - IT og kommunikation
Vi har tildelt dig følgende beløb
VEU-godtgørelse, i alt kr. 46.166,95
gældende for følgende perioder
Fra 21/08-2006 til 20/12-2006
Fra 04/01-2007 til 30/03-2007
Fra 10/04-2007 til 03/05-2007
Fra 07/05-2007 til 16/05-2007
Fra 21/05-2007 til 25/05-2007
Fra 29/05-2007 til 04/06-2007
Fra 06/06-2007 til 20/06-2007
VEU-godtgørelse er beregnet på baggrund af oplysninger i din ansøgning om bl.a. undervisningstiden, din ugentlige arbejdstid og fravær fra arbejde i uddannelsestiden.
Vi gør opmærksom på, at du har pligt til at give oplysning til os, hvis dine oplysninger i ansøgningen ændres.
Det er en forudsætning for bevilling af ovennævnte beløb, at uddannelsesforløbet også giver ret til VEU-godtgørelse og/eller befordringstilskud ved kursets start.
Udbetaling
Det er en betingelse for udbetaling af VEU-godtgørelse, at du deltager i det planlagte uddannelsesforløb. Bliver du forhindret i at begynde på uddannelsen, eller må du afbryde den i utide, skal du straks meddele det til os.
VEU-godtgørelse er skattepligtig A-indkomst. Du har bedt os om at bruge dit hovedkort, når vi skal trække skat af udbetalingen af VEU-godtgørelse.
Der skal indbetales ATP-bidrag af den tildelte VEU-godtgørelse. Din halvdel af ATP-bidraget fratrækkes ved udbetaling af VEU-godtgørelse.
VEU-godtgørelse udbetales til dig på din NemKonto, når din deltagelse i uddannelsen er attesteret.
Behandling af din ansøgning om VEU-godtgørelse er sket efter reglerne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004, som ændret senest ved lov nr. 523 af 24. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Du kan læse mere om VEU-godtgørelse og befordringstilskud på www.veug.dk. Vil du have flere oplysninger om beregningen, eller mener du, at der er forkerte oplysninger, skal du henvende dig til os.”
Klagevejledning udeladt.
3. Klagen til SUstyrelsen
De klagede i brev over den tildelte VEU-godtgørelse som følger
”“Klage til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte”.
Jeg fik den 18/ 08 meddelelse fra jer om godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelses støtte. Jeg havde regnet med et større beløb end jeg har fået.
Jeg vil nu prøve at forklare min situation. Da jeg engang i foråret spurgte, om jeg kunne regne med fuldtids støtte til skolegang fik jeg at vide, fra skolens kontor, at det kunne jeg. Jeg søgte orlov fra mit arbejde, og fik det bevilget, hvad jeg glæder mig over.
Min mand har midlertidig andet arbejde, og derfor mindre løn. Jeg regnede med at kunne få fuldtids støtte, så derfor kunne det godt gå, også selv om mine udgifter til transport bøger mm blev større. De indrømmer på skolens kontor, hvor de har søgt VEU til mig, at de ikke har forstået dette punkt, og derfor ikke oplyst mig om at jeg skulle være tilmeldt AF. Jeg har været arbejdssøgende, men det er ikke lykkedes at finde supplerende arbejde.
Det vil virkelig betyde meget for mig, hvis der er mulighed for at se på min ansøgning igen, og evt. bevilge en højere støtte. Det ville løse nogle af mine problemer, og gøre det nemmere for mig at studere. Jeg håber i kan hjælpe mig.”
4a. Uddannelsesstedets bemærkninger til SUstyrelsen
Uddannelsesstedet fremsendte med brev af 28. august 2006 Deres klage til SUstyrelsen som lyder følgende
” Vedr. VEU-godtgørelse
Vedlagt fremsendes klage over det tildelte beløb fra PGU-elev XX, cpr.xxxxxx-xxxx samt kopi af hendes ansøgning om VEU-godtgørelse.
XX ringede i foråret til Seminariet i EE, for at få vejledning vedrørende VEU-godtgørelse. Her oplyste jeg hende, at hun kunne få godtgørelse som fuldtids beskæftigede, da PGU uddannelsen er en fuldtids uddannelse. Også selvom hun kun havde et 13 timers job. Hun fortalte, at hun gerne ville have et fuldtidsarbejde, og søgte ind på PGU-uddannelsen for at forbedre sine muligheder for at få et fuldtidsarbejde. Hvad jeg ikke var klar over var, at hun skal være tilmeldt AF, som fuldtidsarbejdssøgende.”
4b. SUstyrelsens bemærkninger til ankenævnet
SUstyrelsen oversendte den 1. september 2006 Deres sag til ankenævnet med følgende bemærkninger
” Vedr. klage over tildeling af VEU-godtgørelse fra XX, personnummer xxxxxx-xxxx
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har den 29. august 2006 modtaget klage fra ovennævnte ansøger over størrelsen af den tildelte VEU-godtgørelse.
Styrelsen fastholder afgørelsen af 14. august 2006.
I brev af 14. august 2006 er XX blevet bevilliget VEU-godtgørelse på i alt kr. 46.166,95. Bevillingen er beregnet ud fra en ugentlig arbejdstid på 13 timer som oplyst i ansøgningsskemaet.
XX anfører i klagen, at hun havde regnet med et større beløb, end det hun har fået. Hun skriver endvidere, at da hun i foråret spurgte, om hun kunne regne med fuldtidsstøtte til skolegang, fik hun at vide fra skolens kontor, at det kunne hun.
Uddannelsesstedet har oplyst i brev af 28. august 2006 til styrelsen, at de i foråret oplyste til XX, at hun kunne få godtgørelse som fuldtidsbeskæftiget. Også selvom hun kun havde et 13 timers job. Vejlederen var imidlertid ikke klar over, at XX som deltidsbeskæftiget skulle være tilmeldt AF, som fuldtidsarbejdssøgende for at få VEU-godtgørelse som fuldtidsbeskæftiget.
Det fremgår af § 7, stk. i, i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005, at beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.
Efter styrelsens opfattelse kan det forhold, at uddannelsesstedet har oplyst til XX, at hun kan få godtgørelse som fuldtidsbeskæftiget, ikke give en bedre retstilling end den, der følger af gældende regler.
XX har som følge af deltagelsen i uddannelsen et indtægtstab pr. uge svarende til 13 timer. Styrelsen finder, at hun dermed kun har ret til godtgørelse svarende til dette antal timer.
5. Nyt efter klagen
Intet nyt.
6. Regler
Bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005
Resumé
Ansøger, som var deltidsbeskæftiget 13 timer om ugen, havde søgt om VEU-godtgørelse under deltagelsen i fuldtidsuddannelsen PGU-merit.
Ansøger var ikke tilmeldt AF som hverken fuldtidsarbejdssøgende eller deltidsarbejdssøgende.
Uddannelsesstedet havde inden uddannelsesstart vejledt ansøger om, at hun kunne få VEU-godtgørelse svarende til fuld tid, da uddannelsen var på fuld tid.
Ansøger fik imidlertid kun bevilget godtgørelse for tab af indtægt svarende til 13 arbejdstimer pr. uge.
Ansøger klagede over afgørelsen og henviste til uddannelsesstedets vejledning.
SUstyrelsen fastholdt uddannelsesstedets afgørelse under henvisning til, at ansøger ikke kunne opnå en bedre retstilling end den, der følger af gældende regler.
Ankenævnet fandt ligeledes, at ansøger alene opfyldte betingelserne for godtgørelse for tab af indtægt svarende til 13 arbejdstimer pr. uge.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet var deltidsbeskæftiget med en ugentlig arbejdstid på 13 timer og ikke var tilmeldt AF.
Ankenævnet bemærkede desuden, at uddannelsesstedets mangelfulde vejledning ikke kunne medføre, at hun ligeledes ville kunne modtage godtgørelse for tab af arbejdsmulighed, idet uddannelsesstedet ikke var underlagt en vejledningsforpligtelse ifølge lov.
Ankenævnet tiltrådte således uddannelsesstedets afgørelse.