Selvforskyldt ledig, formidling, krav om formidling af konkret job. Tilbud om job på prøve
Table of Provisions (30)
Statutory Text (30 Articles)
Kapitel 3
Gyldige grunde
§ 10. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet
1) deltager i et tilbud efter en jobplan, eller
2) får godtgørelse som ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.
Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for
1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan.
Transport
§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til
1) omlægning af offentlige transportmidler,
2) ændring af arbejdstidens placering, eller
3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Pasning af familie
§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Efterløn
§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.
Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Deltidsforsikredes arbejdstid
§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Tab af supplerende dagpenge
§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.
Frigørelsesattest
§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejde i udlandet
§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet
1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,
2) er udsendt af den danske stat, eller
3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.
Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Produktion af krigsmateriel
§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved
1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og
2) ophør i et tilbud efter en jobplan.
Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få
1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejdspladsen
§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.
Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde m.v.
§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller
3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Det er et krav
1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,
2) at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde m.v. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og
3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Fratrædelsesgodtgørelse
§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Stk. 2. Det er et krav
1) at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og
2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
Fysisk vold
§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når
1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og
2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle eller samlevers side.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Det formidlede arbejde
§ 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Overtagelse af arbejde m.v., som et medlem selv har fundet
§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.
Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.
Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Overtagelse af formidlet arbejde
§ 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Flere arbejdsforhold
§ 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.
Sammenfald mellem arbejde og bolig
§ 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen.
Stk. 2. Det er et krav
1) at medlemmet ikke har haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over boligen, og
2) at arbejdet ikke kan udføres fra den nye bolig.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Manglende færdigheder
§ 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.
Rimeligt tilbud m.v.
§ 32. Formidling af arbejde kan bl.a. ske
1) ved, at en arbejdssøgende henvises til en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,
§ 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbuddet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Aftjene værnepligt m.v.
§ 33. Ved formidling efter § 32, nr. 1, til et konkret job skal der ske henvisning af en eller flere arbejdssøgende efter aftale med arbejdsgiveren.
§ 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN-tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste m.v.
Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste m.v.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved
1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,
2) afslag på et tilbud efter en jobplan, og
3) ophør i et tilbud efter en jobplan.
Bekendtgørelse om en aktivbeskæftigelsesindsats nr. 1099 af 18. oktober 2005
Formidling til arbejde
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
Selvforskyldt ledig, formidling, krav om formidling af konkret job. Tilbud om job på prøve
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21. december 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke selvforskyldt ledig den 5. maj 2006.
De skal derfor ikke have en karantæne på 3 uger.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 13. juli 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
– Arbejdsformidlingen (AF) ved brev af 2. maj 2006 bad Dem ringe til XX Kro torsdag, den 4. maj 2006 om et arbejde som kok. Videre fremgår det: ”Kok søges til madlavning til klassisk kro-drift. Køkkenet har åbent mellem kl. 12.00 og 20.00 samt for selskaber. Frihed efter aftale.” De blev samtidig oplyst om, at hvis De ikke ringede til arbejdsgiveren, eller hvis De ikke ønskede arbejdet, ville AF orientere Deres a-kasse, og det kunne få betydning for Deres dagpenge,
der ifølge oplysninger fra AF var der tale om et almindeligt job som kok i 37 timer om ugen,
– De har oplyst, at De kontaktede kroen den 4. maj 2006 og fik oplyst, at stillingen var besat. De oplyste dog, at De var interesseret i kommende afløserjob mv. Kroen har afvist, at stillingen da var besat,
– De den 5. maj 2006 var til samtale på kroen. De fik tilbudt job i den følgende weekend som en gensidig prøvetid for både Dem og kroen,
– De ikke straks sagde ja, da De skulle undersøge noget først, og derefter ville De vende tilbage til kroen,
der er uenighed mellem Dem og arbejdsgiveren om, hvorvidt De skulle arbejde ulønnet, eller om De skulle have løn for arbejdet,
det er Deres opfattelse, at De skulle arbejde ulønnet, hvilket arbejdsgiveren har afvist,
De ikke vendte tilbage til kroen, og De blev ikke ansat, og
Arbejdsgiveren har endvidere oplyst, at hun var interesseret i at ansætte Dem. De har oplyst, at De alene fik tilbudt job i den følgende weekend.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden gyldig grund afslår et formidlet arbejde. Det omfatter også de situationer, der kan sidestilles med afslag, herunder hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet.
Efter reglerne i bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats skal der ved formidling være tale om et konkret job.
Ankenævnet finder det ikke dokumenteret, at De har sagt nej til et formidlet job. De er derfor ikke selvforskyldt ledig og skal ikke have karantæne.
Der er efter ankenævnets vurdering tvivl om, hvorvidt De har fået tilbudt et job, som svarer til det formidlede. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at der var tale om formidling af et almindeligt job som kok i 37 timer om ugen.
Videre har ankenævnet lagt vægt på, at De den 5. maj 2006 blev tilbudt at arbejde i weekenden som en gensidig prøve. Ankenævnet finder ikke, at et job på prøve i weekenden, er det samme som det formidlede job.
Ankenævnet finder, at det ikke har betydning for afgørelsen, at De ikke ringede tilbage til XX Kro den 5. maj 2006, hvilket De ellers havde lovet. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det tilbudte job ikke var det samme som det formidlede.
Ankenævnet ændrer derfor direktoratets afgørelse.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
– Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, § 63, stk. 1, nr. 1.
– Bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed med de ændringer, der følger ved bekendtgørelse nr. 971 af 17. oktober 2005, § 10, stk. 1, og kapitel 3.
– Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 1099 af 18. oktober 2005 § 33, stk. 1.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
A-kassen
Arbejdsdirektoratet,
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
Resumé
Medlemmet blev af Arbejdsformidlingen formidlet job som kok på en kro i 37 timer om ugen.
Medlemmet fik ikke jobbet.
Arbejdsdirektoratet stadfæstede a-kassens afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig, og at han skulle have en karantæne på 3 uger.
Ankenævnet vurderede, at medlemmet ikke var selvforskyldt ledig, og at han ikke skulle have en karantæne.
Ankenævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at medlemmet havde sagt nej til et formidlet job. Medlemmet havde fået tilbudt et job på prøve i en weekend, hvilket medlemmet ikke sagde ja til.
Efter reglerne skal der ved formidling være tale om et konkret job.
Ankenævnet fandt ikke, at et job på prøve var det samme som det formidlede job.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.