Manglende oplysninger om lønarbejde på dagpengekort frigørelsesattest tilbagebetaling af dagpenge - sanktion

§ 3. Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.

Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3. En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4. Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.

Stk. 5. Er et medlem pålagt flere karantæner i medfør af §§ 5 og 7, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først. En karantæne efter §§ 5 og 7 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) § 63, stk. 5, § 68, stk. 5, eller § 78, stk. 6.

§ 7. Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.

Stk. 4. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 som ændret ved bekendtgørelse nr. 920 af 3. oktober 2005 om rådighed

Manglende oplysninger om lønarbejde på dagpengekort – frigørelsesattest – tilbagebetaling af dagpenge - sanktion

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21. december 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke berettiget til supplerende dagpenge i perioden uge 40 i 2005 til uge 1 i 2006.

De med urette modtagne dagpenge skal betales tilbage af Dem. Beløbet er af direktoratet opgjort til 19.818 kr. (før skat og renter).

De anses for at have handlet svigagtigt og skal herfor pålægges en effektiv karantæne på 74 timer for svig.

De skal ikke samtidig gennemgå en karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 18. juli 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De den 5. oktober 2005 blev ansat som tolk ved Tolkebureauet YY,

– a-kassen i brev af 5. oktober 2005 til Dem bl.a. meddelte, at hvis De fik et lønarbejde på deltid med opsigelsesvarsel overfor Deres arbejdsgiver, skulle De sørge for, at der blev indsendt en frigørelsesattest,

– De ikke oplyste a-kassen om ovennævnte ansættelsesforhold,

– det fremgår af forsiden på dagpengekortene, at et medlem skal læse vejledningen, inden udfyldelse af dagpengekortet,

– det fremgår af vejledningen, at et medlem har pligt til at oplyse om et hvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge, herunder om alt arbejde, også ulønnet arbejde,

– det fremgår af vejledningen, at alt arbejde skal oplyses, uanset hvornår det udføres,

– det fremgår af vejledningen, at der kun skal skrives 0 dage ud for dage, hvor medlemmet ikke har arbejdet,

– De har oplyst 0 timer på kortene for perioden uge 40 i 2005 til uge 1 i 2006 på trods af, at De både i oktober, november og december 2005 har arbejdet som tolk hos Tolkebureauet YY,

– De fik udbetalt Deres løn fra Tolkebureauet YY i slutningen af den måned, hvor arbejdet var udført, og

– De på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortene er korrekte.

Supplerende dagpenge

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver.

Har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, bl.a. hvis arbejdsgiveren i form af en frigørelsesattest erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Ankenævnet finder ikke, at De har ret til supplerende dagpenge i perioden uge 40 i 2005 til uge 1 i 2006, da De ikke havde indleveret en frigørelsesattest fra Tolkebureauet YY, hvor De var ansat med opsigelsesvarsel. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen skriftligt har oplyst Dem om, at De skulle indsende en frigørelsesattest, hvis De fik et lønarbejde på deltid med opsigelsesvarsel.

Tilbagebetaling

Af lovens § 86, stk. 1, fremgår, at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at a-kassen i brev af 5. oktober 2005 blandt andet orienterede Dem om, at De skulle stå til rådighed for fuldtidsarbejde og at De skulle indsende en frigørelsesattest, såfremt De fik et deltidsjob med opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver.

Det burde således have stået Dem klart, på baggrund af den vejledning De modtog fra Deres a-kasse om deltidsjob og frigørelsesattest, at De ved ansættelsen som tolk primo oktober 2005 som betingelse for retten til udbetaling af supplerende dagpenge skulle indlevere en frigørelsesattest, idet De var omfattet af et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet finder herefter, at De skal tilbagebetale de med urette modtagne ydelser, som af direktoratet er opgjort til 19.818 kr. (før skat og renter).

Sanktion

Ifølge § 87, stk. 1 i arbejdsløshedsforsikringsloven skal et medlem, der har gjort sig skyldig i svig overfor a-kassen gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af dagpengekortene, at alt arbejde skal oplyses.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De på tro og love har skrevet under på, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte. De oplyste 0 timer på dagpengekortene.

Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at De måtte være klar over, at det havde betydning for Deres ret til dagpenge, at De i oktober 2005 underskrev en kontrakt med opsigelsesvarsel.

I denne vurdering er indgået, at det fremgik af a-kassens brev om godkendelse af dagpenge til Dem, dateret den 5. oktober 2005, at hvis De fik et lønarbejde på deltid med opsigelsesvarsel overfor Deres arbejdsgiver, skulle De sørge for, at der blev indsendt en frigørelsesattest.

Det er ankenævnets opfattelse, at De har udvist et svigagtigt forhold, som efter loven udløser en karantæne på 400 timer (19.818 kr. divideret med omregningssatsen på 173, 24 kr.(2006 niveau) X 3,5), men da nævnet ikke kan skærpe direktoratets afgørelse pålægges De alene en sanktion på 74 timer.

Direktoratet har i sin afgørelse af 18. juli 2006 ligeledes truffet afgørelse om, at De samtidig med karantænen for svig på 74 timer også skal pålægges for en karantæne på 37 timer for uagtsomhed. Karantænen for uagtsomhed ses at være givet for manglende frigørelsesattest.

Ankenævnet finder ikke, at det forhold, at De ikke har indsendt en frigørelsesattest, kan danne grundlag for en karantæne for uagtsomhed, da dette forhold indgår i bedømmelsesgrundlaget af, hvorvidt De skal have en karantæne for svig eller uagtsomhed ved ikke at udfylde dagpengekortene korrekt i perioden uge 40 i 2005 til uge 1 i 2006.

De har i klagen anført, at da De underskrev ansættelseskontrakten forstod De ikke ordet ”opsigelsesvarsel”.

Ankenævnet bemærker hertil, at a-kassen i nævnte brev af 5. oktober 2005, dvs. i samme uge som De blev ansat ved Tolkebureauet YY, havde orienteret Dem om, at De skulle give a-kassen besked, såfremt De fik et lønarbejde på deltid med opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver. Selvom De har været i tvivl om ordet ”opsigelsesvarsel” på ansættelseskontrakten, kunne De have kontaktet a-kassen for at få vejledning.

De har i klagen videre anført, at De ikke påførte arbejdstimerne på dagpengekortene, fordi De ikke havde modtaget lønsedler for arbejdet. De har i den forbindelse anført, at det er korrekt, at De hver måned modtog løn for tolkearbejdet, men at De ikke kendte lønnens størrelse, da De udover lønnen også modtog et beløb til dækning af transportudgifter.

Ankenævnet bemærker hertil, at dette forhold ikke kan ændre på, at De måtte vide, at De fik løn for Deres tolkearbejde og at dette skulle oplyses på dagpengekortene.

Ankenævnet skal gøre opmærksom på, at et medlem slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 62, stk. 1, nr. 1 og 2, § 86, stk. 1 og § 87, stk. 1 og 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

– § 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed og § 3 og § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

XXX

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

Resumé

Medlemmet blev den 5. oktober 2005 ansat som tolk på deltid ved Tolkebureauet YY. Ifølge ansættelseskontrakten var medlemmet omfattet af et opsigelsesvarsel overfor sin arbejdsgiver. Medlemmet indsendte ikke nogen frigørelsesattest.

I februar 2006 modtog a-kassen nogle lønsedler fra medlemmet. Ifølge lønsedlerne havde medlemmet haft lønarbejde hos Tolkebureauet YY siden oktober 2005 samtidig med at han modtog dagpenge. Medlemmet havde ikke påført arbejdstimerne på dagpengekortene for perioden uge 40 i 2005 til uge 1 i 2006.

A-kassen traf den 29. marts 2006 afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge, som han med urette havde modtaget. A-kassen indstillede samtidig til direktoratet, at medlemmet skulle pålægges en karantæne på 398 timer for svig.

Medlemmet klagede over a-kassens afgørelse.

Medlemmet har i klagen bl.a. anført, at grunden til at han ikke påførte løntimerne på dagpengekortene var, at han på daværende tidspunkt ikke havde modtaget lønsedlerne for det udførte tolkearbejde.

Arbejdsdirektoratets traf den 18. juli 2006 den afgørelse, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge, som han havde modtaget med urette. Arbejdsdirektoratet fandt samtidig, at medlemmet skulle pålægges en karantæne for svig på 74 timer på grund af manglende oplysning om lønarbejde på dagpengekortene. Herudover fandt Arbejdsdirektoratet, at medlemmet skulle have en karantæne på 37 timer for uagtsomhed på grund af manglende frigørelsesattest.

Ankenævnet ændrede ved afgørelse af 22. december 2006 delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse. Ankenævnet var enigt med Arbejdsdirektoratet i, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge, som han havde modtaget med urette.

Ankenævnet fandt, endvidere, at medlemmet havde udvist et svigagtigt forhold, som efter loven udløste en karantæne på 400 timer. Men da nævnet ikke kunne skærpe direktoratets afgørelse blev medlemmet alene pålagt en sanktion for svig på 74 timer.

Ankenævnet fandt endelig, at medlemmet ikke samtidig med svigkarantænen skulle pålægges en karantæne på 37 timer for uagtsomhed. Ankenævnet fandt ikke, at det forhold, at medlemmet ikke havde indsendt en frigørelsesattest, kunne danne grundlag for en karantæne for uagtsomhed, da dette forhold indgik i bedømmelsesgrundlaget af, hvorvidt medlemmet skulle have en karantæne for svig eller uagtsomhed ved ikke at udfylde dagpengekortene korrekt i perioden uge 40 i 2005 til uge 1 i 2006.