Fastansættelse, beskæftigelseskravet ikke opfyldt, da ikke nok arbejdstimer forud for fritstilling

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved »G-dage« forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

..

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. pkt. omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Fastansættelse, beskæftigelseskravet ikke opfyldt, da ikke nok arbejdstimer forud for fritstilling

Dato 1. december 2006

X Arbejdsløshedskasse

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 14. august 2006 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt butik Y er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsforholdets ophør for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 30. november 2006.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at butik Y ikke er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som salgsassistent den 30. juni 2006.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at en fritstilling efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører, at den periode beskæftigelsen skal ligge i forlænges bagud fra fritstillingen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at M inden for de sidste 4 uger forud for fritstillingen ikke har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at kun faktiske arbejdstimer hos arbejdsgiver kan medregnes ved beregningen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Løntimerne under fritstillingen kan således ikke tælles med.

Beskæftigelseskravet er dermed ikke opfyldt, og arbejdsgiver er således ikke forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M i forbindelse med hendes fratræden den 30. juni 2006.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84, stk. 2 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk. 3 og 4 og § 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

Butik Y

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 1. juni 2006 var ansat på fuld tid som salgsassistent hos Butik Y, der den 12. juni 2006 opsagde hende til fratræden samme dag. Opsigelsen var begrundet med, at hverken kemi eller samarbejdet fungerede optimalt.

X Arbejdsløshedskasse udvirkede efterfølgende, at M blev fritstillet og fik løn fra den 12. til den 30. juni 2006.

Efter sin fratræden rettede M henvendelse til a-kasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved fratrædelsen den 30. juni 2006.

A-kassen har ved brev af 6. juli 2006 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 2 hele g-dage for den 3. og 4. juli 2006 til medlemmet. Arbejdsgiver har på skemaet Arbejdsgiveroplysninger svaret a-kassen, at M blev bortvist den 12. juni 2006, at afskedigelsen væsentligst skyldtes hende og at hun fik jobbet på falsk grundlag.

Herefter har a-kassen ved brev af 14. august 2006 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. I brevet er det anført, at medlemmet i de sidste 4 uger før arbejdsophøret den 30. juni 2006 var beskæftiget i 148 timer.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at medlemmet blev bortvist fra en tidligere stilling hos anden arbejdsgiver på grund af butikstyveri samt at medlemmet fik nærværende job på falsk grundlag.

A-kassen har til arbejdsgivers spørgeskema i brev af 19. oktober 2006 bekræftet, at medlemmet tidligere er blevet taget for butikstyveri og af den grund bortvist fra den daværende arbejdsplads, samt anført, at der ikke siden har været problemer og at medlemmet ikke efter a-kassens opfattelse er selvforskyldt ledig.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

Medlemmet var fra den 1. juni 2006 ansat på fuld tid som salgsassistent hos butik Y, der opsagde medlemmet til fratræden den 12. juni 2006. Medlemmet blev fritstillet fra fratrædelsesdagen.

A-kassen anførte, at medlemmet opfyldte beskæftigelseskravet, da hun fik løn til den 30. juni 2006, og den krævede derfor 2 hele g-dage.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at fritstilling medfører, at den periode beskæftigelsen skal ligge i forlænges bagud fra fritstillingen. Da kun faktiske arbejdstimer - og ikke løntimer - efter nævnets praksis kan medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet og da medlemmet forud for fritstillingen højst nåede at få 8 arbejdsdage inklusiv 2 lørdage, var beskæftigelseskravet ikke opfyldt.

Nævnet afviste derfor kravet på g-dage.