Genoptagelse på grund af politiets påtaleopgivelse, fastholdelse af svig, svig var tidligere blevet stadfæstet ved Østre Landsret
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 3. Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.
Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.
Stk. 3. En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet.
Stk. 4. Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.
§ 5. Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer.
Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.
§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 799 af 24. september 2002
§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpenge-nes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
Genoptagelse på grund af politiets påtaleopgivelse, fastholdelse af svig, svig var tidligere blevet stadfæstet ved Østre Landsret
Ankenævnet har den 13. november 2006 modtaget brev af 3. november fra Politimesteren i X-by sendt til a-kassen, hvor Politimesteren oplyste om sin påtaleopgivelse.
På baggrund af Politiets påtaleopgivelse har ankenævnet genoptaget den del af Deres sag, der vedrører spørgsmålet, om De skal pålægges karantæne for svig. Ankenævnet har behandlet dette på møde den 7. december 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De skal pålægges en karantæne for svig.
Ankenævnet fastholder således sin afgørelse af den 9. marts 2005.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
– De i brev af 24. oktober 2001 og i brev af 9. januar 2002 oplyste, at De ikke længere ville rydde dødsboer men alene ville købe småting,
– direktoratet den 13. februar 2002 på baggrund heraf gav Dem tilladelse til at drive den beskrevne virksomhed samtidig med, at De fik efterløn,
– De påbegyndte opkøb af hele dødsboer den 19. marts 2002, og
– De ikke oplyste a-kassen herom.
Ankenævnet har videre lagt til grund, at Østre Landsret i dom den 14. september 2006 fastslog, at det måtte have stået Dem klart, at rydning af boer ikke var omfattet af direktoratets tilladelse, og tiltrådte, at De var blevet pålagt karantæne for svig.
Ankenævnet finder efter en fornyet vurdering, at De handlede svigagtigt overfor a-kassen.
Det forhold, at politiet har opgivet at rejse sigtelse mod Dem for overtrædelse af straffelovens § 279, da politiet finder, at der ikke er en rimelig formodning for, at et strafbart forhold er begået, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De ved Østre Landsrets dom af 14. september 2006 er blevet pålagt en karantæne som følge af svig efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 for at have fortiet omstændigheder, der har været af betydning for modtagelsen af efterløn.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
– § 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,
– § 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 799 af 24. september 2002,
– § 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og
– § 3, stk. 1-4 og § 5, stk. 1-2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet og de akter, der var grundlag for ankenævnets afgørelse af 9. marts 2005.
På ankenævnets vegne
FF
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K
A-kassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
Resumé
Ankenævnet traf afgørelse på møde den 24. februar 2005 om, at medlemmet havde modtaget efterløn med urette, skulle tilbagebetale beløbet, skulle pålægges karantæne for svig, og tidligst kunne modtage efterløn igen fra begyndelsen af 2004.
Direktoratets afgørelse var både påklaget af medlemmet og af a-kassen.
Ankenævnets afgørelse var en skærpelse af sanktions-spørgsmålet i forhold til direktoratets afgørelse - direktoratet havde truffet afgørelse om sanktion for uagtsomhed.
Medlemmet lagde sag an mod ankenævnet både vedrørende tilbagebetaling og sanktion.
Ankenævnet blev frifundet ved Østre Landsrets 12. afdelings dom den 14. september 2006.
Politimesteren i Helsingør har ved brev af 3. november 2006 sendt besked om påtaleopgivelse til a-kassen.
Direktoratet har videresendt brevet fra Politimesteren i X-by.
Ankenævnet genoptog spørgsmålet om svigssanktion, da påtaleopgivelsen blev anset som nye væsentlige oplysninger vedrørende dette spørgsmål.
Ankenævnet fastholdt sanktionen for svig, da politiets påtaleopgivelse handlede om manglende forventning om at beviset for svig kunne holde til en straffesag, og da civilretligt svig var blevet stadfæstet ved Østre Landsrets dom.