Modregning i feriepenge af for meget udbetalt løn

Kapitel 6

Forældelse og modregning

§ 39. Arbejdsgiveren kan modregne i en lønmodtagers krav på løn under ferie, ferietillæg eller feriegodtgørelse, hvis

1) lønmodtageren har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfaldent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere dette modkravs størrelse, og

2) lønmodtageren har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller anmeldt lønmodtageren til politiet, eller hvis lønmodtageren er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, til sagen er afgjort.

Modregning i feriepenge af for meget udbetalt løn

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22. november 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan ikke foretage modregning i As feriegodtgørelse for optjeningsåret 2005.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 8. september 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at A, der var ansat i fleksjob, ifølge brev af 20. december 2005 fra XXX, blev bortvist fra sit arbejde den 20. december 2005, fordi Y Kommune misligholdt en aftale om afregning af refusion, og fordi A ikke havde overholdt virksomhedens regler for lægeerklæring i forbindelse med en sygemelding fra den 13. december 2005.

De mener, at A har fået for meget udbetalt i løn og har derfor ønsket at modregne i As feriegodtgørelse for optjeningsåret 2005.

Efter ferieloven kan arbejdsgiver under visse fastsatte betingelser modregne i lønmodtagerens krav på feriegodtgørelse. Betingelserne står i lovens § 39, stk. 1. Følgende betingelser skal alle være opfyldt

– Lønmodtageren skal have begået et retsstridigt forhold

– Det retsstridige forhold skal være begået i ansættelsesforholdet

– Arbejdsgiver skal som følge heraf have et forfaldent modkrav, hvis størrelse skal ku nne dokumenteres

– Lønmodtageren skal have erkendt det retsstridige forhold, eller det skal være fastslået ved en retsafgørelse.

At en lønmodtager bliver bortvist er ikke tilstrækkelig til, at der kan ske modregning, når lønmodtageren ikke har erkendt et retsstridigt forhold, eller et retsstridigt forhold ikke er fastslået ved en retsafgørelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for en retsstridig handling, der er erkendt af A, og der foreligger ingen retsafgørelse om, at der skulle foreligge et retsstridigt forhold.

Der henvises til § 39, stk. 1 i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

I klagen er det anført, at De forventer, at Arbejdsmarkedets Ankenævn indhenter de fornødne oplysninger fra Y Kommune.

Ankenævnet bemærker, at nævnet indhenter de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en korrekt afgørelse efter ferieloven. I denne sag har det ikke været nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, idet hverken spørgsmålet om refusion fra Y Kommune som følge af aftalen om As fleksjob eller som følge af As sygdom har betydning for Deres ret til at modregne i As feriegodtgørelse for optjeningsåret 2005.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”

Sagsfremstilling

Den 16. maj 2006 modtager vi brev fra A, hvoraf det fremgår, at han har rykket XXX for indbetaling af feriepenge, som han har optjent i virksomheden i kalenderåret 2005.

A har til sagen oplyst, at han er blevet bortvist fra virksomheden den 20. december 2005. Virksomheden har bl.a. begrundet bortvisningen med Y Kommunes misligholdelse af en mundtlig indgået aftale om, at afregne refusion til virksomheden i løbet af et par dage, samt det forhold at As misligholdelse af tilknytningen til virksomheden ved at sygemelde sig uden begrundelse den 13. december 2005.

I anledning af ovenstående har A oplyst, at hans læge godt ville lave en erklæring, men da A ikke havde penge til at betale for den, og da det var virksomheden der skulle have den, mente hans læge, at virksomheden først selv måtte bede om den, før han skulle skrive erklæringen.

Den 31. maj 2006 bad A om konkret hjælp i anledning af, at virksomheden ikke har indbetalt feriepenge til FerieKonto for optjeningsåret 2005.

Vi har den 14. juli 2006 bedt virksomheden om at sende os dokumentation for, at modregningsbestemmelserne i ferieloven er overholdt. I brevet har vi vejledt grundigt om betingelserne for modregning i feriepenge.

A har i telefonsamtale den 21. august 2006 oplyst, at han ikke kan erkende, at have handlet retsstridigt under sin ansættelse i virksomheden.

Virksomheden har i brev modtaget den 31. juli 2006 oplyst, at den har et uafsluttet mellemværende med A om en sygemelding, en manglende lægeerklæring, og dermed manglende refusion af sygedagpenge.

Virksomheden mener endvidere, at A har fået for meget i løn i december måned 2005, hvis firmaet ikke modtager refusion af sygedagpenge.

Det fremgår endvidere af sagen, at A har tilbageholdt uniformsdele mv. som skulle afleveres i rengjort stand. Virksomheden bekræfter efterfølgende i telefonsamtale den 4. september 2006, at de nu har modtaget de omhandlede uniformsdele mv. retur fra A.

Vi har imidlertid ikke modtaget dokumentation fra XXX for, at eventuelle modregningskrav i ferieloven er opfyldt.

”

Sekretariatet er enigt i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 8. september 2006 denne afgørelse

”

Afgørelse

Der kan ikke modregnes i As feriepenge for optjeningsåret 2005.

Begrundelse

Der kan ikke modregnes i As feriepenge for optjeningsåret 2005, fordi det ikke er dokumenteret, at A har begået en retsstridig handling i ansættelsesforholdet, som har pådraget virksomheden et modkrav.

Muligheden for at modregne i feriepenge er meget begrænset, jf. § i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

Hvis der skal være mulighed for at modregne, skal medarbejderen have begået en retsstridig handling i ansættelsesforholdet, som har medført et modkrav og som er erkendt af lønmodtageren eller fastslået ved en retsafgørelse, jf. ferielovens § 39, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal dog have rejst modregningskravet overfor lønmodtageren i umiddelbar forlængelse af ansættelsens ophør. Hvis dette ikke er sket, har arbejdsgiveren udvist passivitet, og der kan ikke modregnes i feriepengene.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke har fremsendt dokumentation for, at der er begået et retsstridigt forhold, som er erkendt af A, eller som er fastslået ved en retsafgørelse. Vi har endvidere lagt til grund, at selskabet heller ikke har rejst et eventuelt modregningskrav i umiddelbar forlængelse af ansættelsens ophør den 20. december 2005.

Det ses således ikke dokumenteret, at reglerne for modregning i ferielovens § 39 er overholdt, og virksomheden kan derfor ikke modregne i As feriepenge for optjeningsåret 2005.

”

3. Klagen til ankenævnet

I klagen af 11. september 2006 er anført følgende

”

Idet vi herved har udregnet tilgodehavende feriepenge for A, cpr. xxxxxx-xxxx, og efterfølgende har indbetalt det udregnede beløb til Feriegiro.

Bemærk venligst; at der i tidligere løn bilag udleveret til A, er konstateret regnefejl, som herved er justeret til de rigtige tal, dette indvirker i både den totale ferieberettigede løn for hele året, samt naturligvis som følge af dette også i de udregnede feriepenge.

Vi har modtaget Deres afgørelse i sagen, dateret d. 08 september 2006, og må kraftigt protestere over Deres afgørelser der hviler på et helt forkert grundlag.

Det burde være indlysende, at for meget udbetalt løn til enhver tid kan modsvares i, et evt. tilgodehavende som en medarbejder vil påberåbe sig at have.

Jeg skal for god ordens skyld genopfriske faktiske forhold.

A var tilknyttet XXX via en Flex-aftale med Y Kommune, og firmaet fik fra Kommunen refusion på baggrund af denne ansættelsesordning. A er ved sin ”sygemelding “ d. 13 december 2005 fuldt orienteret om, at han ved mere end fire sygedage skal fremskaffe en lægeerklæring, efter gældende regler, hvilket iøvrigt tydeligt fremgår af personalehåndbogen.

Allerede ved afgivelsen af As ”sygemelding“ oplyser han uopfordret at han skal til læge, og at han vil fremsende en lægeerklæring senere, hvilket fortæller os at det nok er lidt længerevarende ”sygdom”.

Den 20. december 2005, meddeler A pludselig, at vi alligevel ikke vil modtage en lægeerklæring fra ham, hvorfor vi øjeblikkelig afslutter hans ansættelsesforhold, idet han jo i så tilfælde er udeblevet ulovligt fra jobbet.

Y Kommune vil kun betale refusion i henhold til Flexordningen, frem til As første fraværsdag og henviser til, at vi nu skal søge om sygedagpengerefusion, fra den første “sygefraværsdag“.

Vi kan kun undre os over den besynderlige adfærd som udvises fra As side. Lad gå med at han ikke fremsender en lægeerklæring for sin, over for os, uoplyste sygdom som han jo ellers er forpligtet til at skulle fremsende, det kan vi godt leve med.

Men at han totalt nægter at underskrive og tilbagesende den, fra Y Kommune fremsendte, anmodning om udbetaling at sygedagpengerefusion, som vi har tilsendt til kommunen er ikke acceptabelt.

Betingelsen for at en kommune kan udbetale Sygedagpengerefusion er jo netop, at medarbejderen ved sin underskrift bekræfter arbejdsgivers oplysning om, at pågældende medarbejder er sygemeldt. så der kan udbetales refusion på denne baggrund, dette endda uden at der kræves lægeerklæring.

Det har ikke været muligt for hverken vores firma eller kommunen, at få A til at bekræfte sin sygemelding, og underskrive det formular der anvendes til refusionsgodtgørelse, hvorfor firmaet naturligvis ikke kan få refusion at nogen art, hverken fra Flexordningen, eller fra Sygedagpengekontoret.

Resultatet er og bliver, at A uretsmæssigt har modtaget løn, for et fravær der ikke kan godskrives nogen steder.

Uden As underskrift, er der ingen sygemelding, og så kan man jo ikke oppebære nogen løn.

Vi har naturligvis fradraget vor tilgodehavende, fra de indbetalte feriepenge, for det for meget udbetalte løn i december, og forventer naturligvis at Deres afgørelse tilsvarende bliver ændret. Det er vel forventeligt, at De indhenter de fornødne oplysninger hos Y Kommune, så sagen kan bedømmes korrekt.

”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 16. oktober 2006 anført følgende

”

XXX har bl.a. oplyst, at “det burde være indlysende, at for meget udbetalt løn til enhver tid kan modsvares i, et eventuelt tilgodehavende som en medarbejder vil påberåbe sig at have.”

I anledning af ovenstående kan vi oplyse, at det forhold, at virksomheden eventuelt har udbetalt for meget i løn, ikke er at betragte som en retsstridig handling i selve ansættelsesforholdet, som A har begået.

Vi kan endvidere oplyse, at A ikke har erkendt at have handlet retsstridigt i ansættelsesforholdet, og at kravet heller ikke er fastslået ved en retsafgørelse.

Vi gør i øvrigt opmærksom, at XXX heller ikke har rejst modregningskravet over for lønmodtageren i umiddelbar forlængelse af arbejdsophøret, hvilket er et krav der også skal opfyldes ved modregning.

Der er ikke kommet yderligere oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt modtaget.

6. Regler

Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

Resumé

Modregning i feriepenge af for meget udbetalt løn.

Lønmodtageren var ansat i fleksjob, men blev bortvist fra sit arbejde den 20. december 2005 på grund af en manglende lægeerklæring, og fordi arbejdsgiveren havde problemer med at få den refusion, som kommunen havde stillet i udsigt i forbindelse med fleksjobbet.

Arbejdsgiveren mente, at lønmodtageren havde fået for meget udbetalt i løn, og det ønskede han at modregne i lønmodtagerens tilgodehavende feriegodtgørelse.

Der forelå ikke dokumentation, at der forelå en retsstridig handling, der var erkendt af lønmodtageren, og der forelå ingen retsafgørelse om, at der skulle foreligge et retsstridigt forhold. Betingelserne i ferielovens § 39, stk. 1 var dermed ikke opfyldt, og arbejdsgiveren havde derfor ikke ret til at foretage modregning.