Afholdelse af ferie, korrekt varslet ferie i opsigelsesperioden, lønmodtageren møder på arbejde i perioden for den varslede ferie. Arbejdsgivers reaktionspligt

Afholdelse af ferie, korrekt varslet ferie i opsigelsesperioden, lønmodtageren møder på arbejde i perioden for den varslede ferie. Arbejdsgivers reaktionspligt

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af XX på møde den 22. november 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

XX skal ikke betale feriegodtgørelse for 20 feriedage optjent i 2003.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 11. september 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– YY blev opsagt den 28. september 2004 med et opsigelsesvarsel på 5 måneder, således at han skulle fratræde den 28. februar 2005. Det fremgår af opsigelsen, at YY skulle møde på arbejde i opsigelsesperioden og således ikke var fritstillet,

– det af opsigelsen fremgår, at YY blev anmodet om at afholde alt restferie, herunder hovedferie fra den 1. februar 2005,

– YY har anført, at han er mødt på arbejde hver dag i opsigelsesperioden og at De heroverfor har anført at Deres klient ikke var bekendt hermed.

Varsling af ferie

Såfremt en arbejdsgiver vil fastsætte eventuel restferie i opsigelsesperioden, skal denne ferie varsles. Det fremgår af ferieloven, at en lønmodtager, der er opsagt kun kan holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på mindst 3 måneder.

Ankenævnet har lagt vægt på, at YYs restferie blev varslet i den skriftlige opsigelse den 28. september 2004, og at YY havde 5 måneders opsigelsesvarsel. Restferien, herunder hovedferien er således korrekt varslet, således at YY i sin opsigelsesperiode skulle holde ferie i 20 dage fra den 1. februar 2005.

Afholdelse af ferie i opsigelsesperioden

Ankenævnet har lagt vægt på at det i e-mail af 2. februar 2005 fra den daglige leder på AA fremgår, at denne den 2. februar 2005 havde bedt YY om at forlade bygningen med henblik på at afholde ferie.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at Deres klient i tilstrækkelig grad har reageret i forhold til at YY mødte op den 1. februar 2005 til trods for at ferien var korrekt varslet.

Ankenævnet henser til § 15, stk. 1 og 2 og § 16, stk. 1 i Ferielov, lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

Resumé

En lønmodtager blev opsagt den 28. september 2004 med et opsigelsesvarsel på 5 måneder, således at han skulle fratræde den 28. februar 2005. Det fremgik af opsigelsen, at lønmodtageren skulle møde på arbejde i opsigelsesperioden og var således ikke fritstillet. Af opsigelsen fremgik endvidere, at lønmodtageren blev anmodet om at afholde alt restferie, herunder hovedferie fra den 1. februar 2005. Lønmodtageren havde en restferie på 20 dage fra optjeningsåret 2003.

Lønmodtageren havde anført, at han mødte på arbejde hver dag i opsigelsesperioden og således også i den periode, hvor ferien var varslet og at arbejdsgiver var bekendt hermed. Arbejdsgivers advokat havde anført, at arbejdsgiver havde bedt lønmodtageren om at forlade arbejdsstedet, og at arbejdsgiver ikke var bekendt med at lønmodtageren skulle have været på arbejde i hele perioden for den varslede ferie.

Ankenævnet fandt, at arbejdsgiver ikke skulle betale feriegodtgørelse for 20 feriedage optjent i 2003.

Ankenævnet lagde vægt på, at lønmodtagerens restferie, herunder hovedferien var korrekt varslet, således at lønmodtageren i opsigelsesperioden skulle holde ferie i 20 dage fra den 1. februar 2005.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på at det i en e-mail af 2. februar 2005 fra den daglige leder fremgik, at denne den 2. februar 2005 havde bedt lønmodtageren om at forlade bygningen med henblik på at afholde ferie.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at arbejdsgiveren i tilstrækkelig grad havde reageret i forhold til, at lønmodtageren mødte op den 1. februar 2005 til trods for at ferien var korrekt varslet.