Artikel 67, medregning af forsikringsperioder fra andet EØS-land, ikke yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen, ikke særlige omstændigheder, ikke dokumenteret oplysninger om røg i anvist dagplejehjem

§ 2. En person, som ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, men som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at opfylde kravet om medlemsperiode i § 53, stk. 1, i loven. Det er et krav, at personen

1) skriftligt søger om optagelse i en a-kasse, og

2) begynder arbejde i Danmark, jf. stk. 2, inden 8 uger, fra personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 148 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. En selvstændig erhvervsdrivende skal drive selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Arbejdet skal kunne anerkendes efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 3. Lønarbejde i det andet EØS-land kan regnes med til at opfylde kravet om arbejde i § 53 i loven efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 4. Direktoratet kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 1 og fristen for at opfylde kravet om arbejde i stk. 2. Fristerne kan forlænges med op til 2 år.

KAPITEL 6

ARBEJDSLØSHED

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

Kapitel 15

Andre bestemmelser

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3.

Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Artikel 67, medregning af forsikringsperioder fra andet EØS-land, ikke yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen, ikke særlige omstændigheder, ikke dokumenteret oplysninger om røg i anvist dagplejehjem

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 9. november 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

8-ugers-fristen kan ikke forlænges yderligere.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. december 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De ophørte med at arbejde og være forsikret i Holland fra 31. december 2004,

– De flyttede fra Holland til Danmark i januar 2005,

– De i februar 2005 fik tilbud fra SS Kommune om en dagplejeplads til Deres søn pr. 1. april 2005,

– De takkede nej til tilbudet om dagplejepladsen,

– De den 7. april 2005 fik tilbud fra SS Kommune om en vuggestueplads til Deres søn fra den 1. juni 2004, som De takkede ja til,

– De påbegyndte arbejde i Danmark den 1. juni 2005, og

– De søgte a-kassen om optagelse den 15. juli 2005.

Forsikrings- og beskæftigelsesperioder som en arbejdstager har tilbagelagt i ét EØS-land (Holland) skal medregnes i et andet EØS-land (Danmark), hvis retten til arbejdsløshedsydelser i dette EØS-land (Danmark) er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- og beskæftigelsesperioder (sammenlægningsprincippet).

Retten til dagpenge i Danmark opnås efter 1 års uafbrudt medlemskab af en anerkendt dansk arbejdsløshedskasse. Retten til at opnå danske dagpenge er endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager, der sammenlagt svarer til beskæftigelse i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes til dette beskæftigelseskrav.

En person, der ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse inden for de sidste 5 år, men som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (Holland) kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at opfylde kravet om medlemsperiode. Retten er betinget af, at personen 1) skriftligt søger om optagelse i en a-kasse, og 2) begynder arbejde i Danmark af et vist omfang inden 8 uger.

De har således ud fra ovenstående ret til at medregne Deres forsikrings- og beskæftigelsesperioder, hvis De opfylder betingelserne herfor.

De ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Holland den 31. december 2004, og 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde i Danmark udløb derfor den 25. februar 2005. Eftersom De først påbegyndte arbejde den 1. juni 2005, er 8-ugers-fristen som udgangspunkt overskredet.

Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde i Danmark og fristen for at opfylde kravet om arbejde af et vist omfang inden for en nærmere specificeret periode. Der kan dispenseres fra 8-ugers-fristen i tilfælde af dokumenteret sygdom, barselsorlov eller børnepasningsorlov, eller når der er tale om ganske særlige omstændigheder, hvor forsinkelsen ikke beror på medlemmets egne forhold. Der skal være tale om ganske særlige omstændigheder på tidspunktet for fristens udløb og i tiden derefter.

Arbejdsdirektoratet har i afgørelse af 21. december 2005 forlænget 8-ugers-fristen, så den løber fra 1. april 2005 til 26. maj 2005.

Ankenævnet finder ikke grundlag for en yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen.

Ankenævnet finder således, at 8-ugers-fristen skal løbe fra den 1. april 2005, hvor De fik tilbudt dagplejeplads til Deres søn og årsagen til udskydelsen for Deres påbegyndelse af arbejde i Danmark på grund af børnepasningsproblemer må anses for ikke længere at være til stede.

De har anført flere forhold, som De anså for sikkerhedsmæssige problemer i dagplejehjemmet, som én af årsagerne til at De afslog kommunens tilbud om en dagplejeplads.

Ankenævnet finder ikke, at disse forhold kan begrunde en yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det er kommunen, der afgør kravene til dagplejehjem.

Ankenævnet har noteret sig Deres oplysninger til nævnet om, at der udover de anførte sikkerhedsmæssige grunde også var en sundhedsmæssig årsag til, at De og Deres kone takkede nej til dagplejepladsen. De har således oplyst, at dagplejehjemmet lugtede af røg, og at Deres søn siden spæd har været allergisk og har haft astmatisk bronkitis flere gange, hvorfor De også på grund af røglugten valgte at sige nej til tilbudet om dagplejepladsen.

Ankenævnet har anmodet Dem om at indsende lægelig dokumentation for, at Deres søn i perioden fra 1. januar 2005 og frem led af allergi og astma samt dokumentation for, at der blev røget i dagplejehjemmet omkring det tidspunkt, hvor De besøgte dagplejen.

De har ikke svaret på ankenævnets henvendelse, hvorfor Deres oplysninger til nævnet ikke er indgået i bedømmelsesgrundlaget. Ankenævnet har således ikke taget stilling til spørgsmålet om en eventuel yderligere forlængelse på denne baggrund.

De har i Deres klage henvist til, at De ikke har været det danske samfund til last, mens De gik hjemme og passede Deres søn i perioden 1. januar 2005 til 1. juni 2005, og at De alene har brug for en dagpengeudbetaling svarende til 5½ arbejdsdag. De har ligeledes henvist til omfanget og varigheden af Deres arbejde i Holland, samt forholdet, at en flytning inden for EU er omfattende.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at der ikke i reglerne er hjemmel til at tillægge disse forhold betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om en yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen.

Ankenævnet skal afslutningsvis beklage den lange sagsbehandlingstid.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– Artikel 67, stk. 1 og 2, i Rådets Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

– § 53, stk. 1, 2 og 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og

– § 2, stk. 1, 2 og 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres brev til ankenævnet af 2. februar 2006.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af den 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

Artikel 67

Sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning.

3. Bortset fra de i artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde, er anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den pågældende senest har tilbagelagt

– forsikringsperioder, i det i stk. 1 omhandlede tilfælde

– beskæftigelsesperioder, i det i stk. 2 omhandlede tilfælde efter den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne begæres.

4. Når det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er afhængigt af længden af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, finder bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2 anvendelse, alt efter omstændighederne.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af den 13. august 2003

§ 95. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland

Ret til at medregne forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-land og ret til at blive optaget for personer, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 1408/71 eller Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring

Resumé

Medlemmet ophørte i forbindelse med flytning til Danmark med at være forsikret i Holland den 31. december 2004, og 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde i Danmark udløb derfor som udgangspunkt den 25. februar 2005.

Fra ankomsten til Danmark passede medlemmet sin søn hjemme. Han og hans kone søgte om en dagplejeplads til sønnen, så medlemmet kunne komme i arbejde.

Arbejdsdirektoratet forlængede fristen, så den løb fra 1. april 2005, hvor medlemmet og hans kone første gang fik tilbudt en pasningsordning (en dagplejeplads) til sønnen. Fristen udløb herefter den 26. maj 2005.

Medlemmet påbegyndte imidlertid først arbejde i Danmark den 1. juni 2005, idet han og hans kone ikke ønskede at benytte tilbudet om dagplejeplads og i stedet fik tilbudt en vuggestueplads fra 1. juni 2005.

Medlemmet kunne derfor fortsat ikke medregne sine forsikringsperioder fra Holland til opfyldelse af kravet om medlemsperiode.

Medlemmet havde overfor a-kassen og direktoratet begrundet afslaget til dagplejepladsen med, at der var sikkerhedsmæssige problemer ved den anviste dagplejeplads.

Medlemmet gjorde overfor nævnet gældende, at der ligeledes var sundhedsmæssige problemer ved den anviste dagplejeplads, idet der lugtede af røg i lokalerne, hvor børnene skulle opholde sig. Medlemmet oplyste herunder, at sønnen siden spæd havde lidt af allergi og havde haft astmatisk bronkitis mange gange, hvorfor ophold i tilrøgede lokaler var skadeligt.

Ankenævnet traf afgørelse om, at der ikke kunne ske yderligere forlængelse.

Nævnet lagde vægt på, at det er kommunen, som afgør kravene til dagplejehjem, samt at medlemmet ikke, på trods af anmodning fra nævnet, havde indsendt dokumentation for sønnens helbredsmæssige tilstand samt erklæring fra dagplejehjemmet om, at der blev røget i hjemmet i perioden omkring april 2005.

Nævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse.