Sanktion for uagtsomhed fordi medlemmet først oplyste om arbejde efter at udbetalingen af efterløn havde fundet sted

Kapitel 1

Personkreds

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 2.

§ 1. Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3. Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for et deltidsforsikret medlem, som har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer pr. uge.

Stk. 3. Medlemmet vil ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel arbejdstid

Kapitel 2

Arbejde

§ 2. Ved arbejde forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Stk. 2. Arbejde, der udføres af et medlem i en periode, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 1, medfører fradrag. Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets normale faglige område. Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog §§ 4 og 16.

Stk. 3. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer

§ 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

1) Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

2) Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5) Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Stk. 5. Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Stk. 2. Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

Stk. 3. Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Svig

§ 5. Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 74 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3. Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer.

Stk. 4. Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5. Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3. Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal. Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Uagtsomhed

§ 7. Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

Kapitel 8

Fradrag for arbejde

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

Arbejde i efterlønsperioden

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 30. Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel samt efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Stk. 2. Reglerne om mindsteudbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn.

Stk. 3.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1)

2)

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b)

§ 59.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6.

§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og stk. 3-5. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 i.

Stk. 3.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2 .

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn

Sanktion for uagtsomhed fordi medlemmet først oplyste om arbejde efter at udbetalingen af efterløn havde fundet sted

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2. november 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De skal betale 12.060 kr. (før skat) tilbage til arbejdsløshedskassen.

De skal have en effektiv karantæne på 20 timer for uagtsomhed.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 15. juni 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De har modtaget efterløn fra den 26. september 2004,

– De den 23. oktober 2005 har skrevet under på efterlønskortet for perioden 9. september 2005 til og med 23. oktober 2005 og oplyst, at De ikke havde haft arbejde i perioden,

– det fremgår af v ejledningen til efterlønskortet, at et medlem bl.a. skal oplyse ulønnet arbejde,

– arbejdsløshedskassen den 23. november 2005 sendte brev til Dem om, at De skulle udfylde og underskrive efterlønskort for perioden 24. oktober – 20. november 2005, og at De sku lle skrive antal arbejdstimer ud for de dage, hvor De havde arbejdet,

– arbejdsløshedskassen den 6. december 2005 modtog efterlønskortet for perioden den 24. oktober til og med den 20. november 2005. De oplyste da: ”Forhandlinge rne trækker ud – bliver måske ikke til noget”. Arbejdstiden var angivet til 0 timer, og

– arbejdsløshedskassen den 12. december 2005 modtog Deres brev af 10. december 2005. Heri oplyste De: ”begynder den 17. oktober 2005 som anført på vedla gte”.

Det vedlagte var bl.a. Deres opgørelse over arbejdstimer. De oplyste, at De havde arbejdet 95 timer fordelt på

– 1 time i uge 41,

– 15 timer i uge 42,

– 31 timer i uge 44,

– 43 timer i uge 45 og

– 5 timer i uge 46.

Sammen med brevet sendte De også en kopi af en samarbejdsaftale mellem Y og A. Det fremgår heraf, at De skulle løse bestemte opgaver til en fast timeløn. Lønnen ville blive afregnet via Y. Der var tale om i alt 95 timers hjemmearbejde fra 1. november 2005.

Spørgsmålet om kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid - tilbagebetalingskravets størrelse.

I forhold til tilbagebetalingskravets størrelse har De klaget over, at Arbejdsdirektoratet har anset Deres arbejdstid som ukontrollabel.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at Deres arbejdstid har været ukontrollabel. Arbejdstiden skal derfor omregnes på baggrund af en omregningsfaktor, der for 2005 var på 168,85 kr. pr. time. De fik 336 kr. pr time, dvs. der skal fratrækkes i alt 189,05 timer.

Ankenævnet har lagt til grund for vurderingen af arbejdstiden, at

– De var ansat i 95 timer i perioden fra 13. oktober 2005 til 18. november 2005 uden fast ugentlig arbejdstid,

– arbejde t bestod i at løse programmerings- og analyseopgaver,

– lønnen ville blive udbetalt efter fremsendelse af dokumentation,

– lønn en udgjorde 336 kr. pr. time,

– arbejdsstedet var ikke aftalt, og

– kontrakten var indgået med Y.

Det fremgår af reglerne at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres skal nettoindtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Arbejdstiden anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i kollektiv overenskomst.

Arbejdstiden anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat, samt hvis et yderligere antal fastsatte kriterier er opfyldt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De blev aflønnet med honorar pr. time uden fast arbejdstidsnorm pr. uge. Desuden var der ikke aftalt et fast arbejdssted. Det var således ikke et naturligt element i ansættelsesforholdet, at en arbejdsgiver til enhver tid kunne kontrollere arbejdets udførsel og omfang.

Den omstændighed, at De deltog i møder i de virksomheder, De udførte opgaver for, og udførte en del af opgaverne hos A og B ændrer ikke dette forhold. Omfanget af Deres arbejde beroede fortsat på Deres egen opgørelse af anvendte timer. Det forhold, at A og B, som De udførte arbejdet for, har haft indsigt med, at det udførte arbejde stod mål med de anvendte timer, medfører ikke at arbejdstiden anses for kontrollabel. Dels var der ikke fra disses side tale om en kontrol af arbejdstiden under udførelsen af arbejdet, men alene et efterfølgende skøn over forbruget i forbindelse med afregning over for Dem, og dels var Y den formelle arbejdsgiver.

Det fremgår af reglerne, at lønnen skal omregnes til arbejdstimer på baggrund af en omregningsfaktor, der i 2005 var på 168,85 kr. pr. time. Lønnen udgjorde 336 kr. pr. time og omregningsfaktoren medfører, at der skal fradrages 189,05 timer.

På den baggrund finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at De skal betale 12.060 kr. tilbage til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassens opgørelse af mindsteudbetalingsreglen og overskydende timer er i den forbindelse lagt uprøvet til grund for Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse.

Sanktion

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at der er tale om uagtsomhed for hele det beløb, De skal betale tilbage.

Nævnet finder, at De ikke har fortiet eller afgivet urigtige oplysninger for derved at opnå en ydelse med urette.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at De ikke har oplyst om ulønnet arbejde, men straks, da De fik løn for arbejdet, gav besked til arbejdsløshedskassen og forventede, at arbejdsløshedskassen foretog modregning i kommende udbetalinger. Nævnet finder, at De derved har tilkendegivet, at De hverken havde vilje eller hensigt til at skaffe Dem en ydelse, som De ikke var berettiget til.

De har derimod ikke iagttaget almindelig agtpågivenhed. De har ikke fulgt vejledningen til efterlønskortet, selvom De har skrevet under på, at vejledningen var læst, og De har dermed ikke været tilstrækkelig agtpågiven med at oplyse om de korrekte forhold på det rette tidspunkt. På baggrund af efterlønskortets vejledning burde De have vidst, at også ulønnet arbejde skal oplyses.

Sanktionens størrelse

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at De skal have en effektiv karantæne på 20 timer.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør mellem 3 og 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Den maksimale dagpengesats udgjorde 654 kr. i 2005.

Tilbagebetalingsbeløbet udgør 12.060 kr.

25 gange den maksimale dagpengesats udgør 16.350 kr. Da tilbagebetalingskravet ikke overstiger 16.350 kr., skal De have en effektiv karantæne på 20 timer.

Karantænen kan ikke nedsættes på grund af formildende omstændigheder, fordi den mulighed alene foreligger, når der er tale om en sanktion for svig.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 8 6, stk. 1 samt § 87, stk. 2 og stk. 8 samt § 74 e, stk. 2, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, litra a, § 59, stk. 2, stk. 3 og stk. 5 og i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

– § 1, stk. 1 og § 30, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørels e nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn,

– § 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i a rbejdsløshedsdagpenge m.v.,

– § 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. d ecember 1999 om overskydende timer,

– § 3 og § 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, og

– § 5 og § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage anført, at Deres arbejdsløshedskasse ikke rettede henvendelse til Dem, da arbejdsløshedskassen den 6. december 2005 modtog Deres besked: ”Forhandlingerne trækker ud – bliver måske ikke til noget”.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at det er uden betydning, om arbejdsløshedskassen på det tidspunkt rettede henvendelse for at få nærmere oplysninger, idet De da allerede havde udført og afsluttet arbejdet. ”Skaden” var således allerede sket.

For så vidt angår Deres brev af 25. juni 2006 om betaling af skat i forbindelse med tilbagebetaling af 12.060 kr. for skatteåret 2005 og Deres klage over, at det ikke har været muligt at blive fri for at betale kontingent inkl. konfliktfond, skal nævnet henvise til arbejdsløshedskassens breve af 26. juli 2006 til henholdsvis Dem og Arbejdsdirektoratet med kopi til Dem.

For så vidt angår Deres brev af 5. august 2006, hvormed De har fremsendt en oplysningsseddel fra arbejdsløshedskassen til Told Skat med en negativ A-indkomst på 11.695 kr. m.v. for året 2004, skal nævnet henvise Dem til at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen herom.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt

– Deres brev af 25. juni 2006 til Arbejdsdirektoratet,

– Arbejdsdirektoratets brev af 3. august 2006 med bilag til Arbejdsmarkedets Ank enævn,

– Deres brev af 5. august 2006 til Arbejdsmarkedets Ankenævn, og

– D eres brev af 22. august 2006 til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxxxx

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. 06-653-0416

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

Resumé

Sanktion for uagtsomhed fordi medlemmet først oplyste om arbejde efter at udbetalingen af efterløn havde fundet sted.

Medlemmet modtog efterløn og havde i oktober og november 2005 oplyst arbejdsløshedskassen, at han ikke havde haft arbejde. Medlemmet fik derfor udbetalt efterløn uden fradrag for arbejde.

Kort efter at arbejdet var udført, og straks da medlemmet følte sig sikker på, at han ville få udbetalt løn for arbejdet, meddelt han arbejdsløshedskassen om sit arbejde (95 timer fordelt på 5 uger). Medlemmet oplyste i brevet, at han forventede, at arbejdsløshedskassen ville modregne arbejdsindtægten i den kommende efterløn.

Arbejdsløshedskassen stoppede udbetaling af efterløn og traf senere afgørelse om tilbagebetaling samt sanktion for svig og uagtsomhed.

Arbejdsdirektoratet tiltrådte, at medlemmet skulle tilbagebetale efterløn, og at medlemmet skulle have en effektiv karantæne på 213 timer for svig og uagtsomhed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet ikke havde vilje eller hensigt til at skaffe sig en ydelse, som han ikke var berettiget til. Derimod havde medlemmet ikke iagttaget almindelig agtpågivenhed. Medlemmet skulle derfor alene have en effektiv karantæne på 20 timer for uagtsomhed.