Et medlem var ikke selvforskyldt ledig, da hun blev opsagt fra job som butiksmedarbejder, fordi hun var utryg ved at stå alene i butikken
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer af en a-kasse, som
3) afslår eller ophører i et tilbud efter en jobplan, eller
.
Afskedigelse mv.
§ 6. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet. Dette gælder også, hvis
1) medlemmet bliver afskediget fra et tilbud efter en jobplan af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet,
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.
Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil
1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller
3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
Område
Et medlem var ikke selvforskyldt ledig, da hun blev opsagt fra job som butiksmedarbejder, fordi hun var utryg ved at stå alene i butikken
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 24. oktober 2006.
Ankenævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De var ikke selvforskyldt ledig, da De blev opsagt fra ansættelsen som butiksmedarbejder den 4. november 2005.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 17. februar 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund
– at De i henhold til Deres jobplan blev ansat med løntilskud som butiksmedarbejder i X fra den 24. oktober 2005 til den 11. april 2006
– at der var aftalt en prøvetid på tre måneder med et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage
– at Deres arbejdsgiver fritstillede/opsagde Dem den 4. november 2005.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet. Dette gælder også, hvis medlemmet bliver afskediget fra et tilbud efter en jobplan af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.
Ankenævnet finder ikke, at fritstillingen/opsigelsen den 4. november 2005 er tilstrækkeligt til at anse Dem for at være afskediget fra jobbet som butiksmedhjælper af en grund, der væsentligst skyldes Deres forhold.
Ankenævnet har lagt vægt på, at arbejdsgiveren friststillede/opsagde Dem under henvisning til de problemer det gav, når De var alene i butikken, idet det ikke fungerede for Dem at skulle passe butikken alene uden hjælp.
Ankenævnet finder således, at De ikke selv umiddelbart havde givet anledning til fritstillingen/opsigelsen, men at De ikke kunne leve op til arbejdsgiverens forventninger om, at De skulle kunne passe butikken alene uden hjælp, og at arbejdsgiveren valgte at fritstille/opsige Dem i stedet for at give Dem nogle forudsætninger for at kunne varetage jobbet på tilfredsstillende vis.
Da arbejdsophøret den 4. november 2005 ikke er selvforskyldt, skal De ikke have en karantæne på tre uger.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
– § 63, stk. 1, nr. 4, stk. 4 og stk. 5 om selvforskyldt ledighed
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
– § 6, nr. 1 om afskedigelse fra tilbud efter en jobplan
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
Resumé
Et medlem blev ansat med løntilskud som butiksmedarbejder fra den 24. oktober 2005.
Medlemmet blev opsagt den 4. november 2005. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med, at medlemmet ikke kunne passe butikken selv.
Ankenævnet vurderede, at medlemmet ikke var selvforskyldt ledig.
Ankenævnet henviste til, at medlemmet ikke umiddelbart selv havde givet anledning til opsigelsen, men at hun ikke havde levet op til arbejdsgiverens forventninger om, at hun skulle kunne passe butikken selv, og at arbejdsgiveren havde valgt at fyre hende i stedet for at give hende nogle forudsætninger for at kunne klare arbejdet.