Legislator Case Law & Legislation
W20061024125 DK

Arbejdsdirektoratets afgørelse, genoptagelse, ændrede oplysninger, uddannelse under 20 timer om ugen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2006 10241 Valid

Arbejdsdirektoratets afgørelse, genoptagelse, ændrede oplysninger, uddannelse under 20 timer om ugen

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 26. oktober 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge direktoratet at genoptage XX sag.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 27. februar 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– direktoratet den 2. august 2005 traf afgørelse om, at xx ikke kunne få dagpenge, mens hun deltog i kurset ”NLP Practitioner”,

– der ved afgørelsen blev lagt vægt på, at uddannelsen ifølge kursusmaterialet bestod af 5 moduler á 4 dages varighed,

– der undervistes 24 timer om ugen,

– at uddannelsen var tilrettelagt med en fast, regelmæssig overskridelse af timebegrænsningen på 20 timers undervisning om ugen,

– a-kassen den 14. september 2005 anmodede direktoratet om at genoptage sagen,

– begrundelsen for anmodningen var, at der undervistes 19 timer om ugen,

– direktoratet den 11. oktober 2005 afslog at genoptage sagen,

– direktoratet ikke fandt, at det med de nye oplysninger var tilstrækkeligt godtgjort, at uddannelsen var normeret til eller blev udbudt med mindre end 20 timer om ugen,

– a-kassen ikke klagede over denne afgørelse,

– a-kassen den 1. januar 2006 på ny anmodede direktoratet om at genoptage sagen, og

– begrundelsen for anmodningen var, at der på uddannelsen hele tiden blev undervist under 20 timer om ugen, hvorfor xx derfor opfyldte betingelserne for ret til dagpenge.

Efter den forvaltningsretlige teori har forvaltningen pligt til at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen kommer nye væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige nye retlige forhold eller hvis der har været væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af sagen.

Ankenævnet finder ikke, at der med a-kassens anmodning om genoptagelse er fremkommet nye væsentlige faktiske oplysninger, der kan begrunde at direktoratet skal genoptage xx sag.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen i forbindelse med anmodningen om genoptagelse har indsendt oplysninger om, at der på NLP uddannelsen i hele undervisningsforløbet bliver undervist under 20 timer om ugen.

Ovennævnte faktiske oplysninger forelå, da direktoratet traf afgørelse den 11. oktober 2005, og er således uændrede.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at der er grundlag for at pålægge direktoratet at genoptage sagen.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Medlem

Arbejdsdirektoratet

Endelig adm. afgørelse 2006 10241 Valid

Resumé

Arbejdsdirektoratet tiltrådte den 2. august 2005 a-kassens afgørelse om afslag på dagpenge under deltagelse i NLP-uddannelsen.

Der blev lagt vægt på oplysningerne i kursusmaterialet, hvoraf det fremgik, at uddannelsen bestod af 5 moduler á 4 dages varighed med undervisning fra kl. 9.00 til kl. 15.00, og at uddannelsen blev udbudt med 24 timer om ugen.

Den 14. september 2005 anmodede a-kassen direktoratet om at genoptage sagen under henvisning til, at der var fremkommet nye oplysninger. Der var ikke længere tale om 24 timers undervisning om ugen, men om 19 undervisningstimer om ugen.

Den 11. oktober 2005 afslog direktoratet at genoptage sagen. Der blev henvist til, at oplysningerne om, at medlemmet deltog i et 4-dages forløb på ”NLP Practitioner uddannelse” med i alt 19 undervisnings- eller vejledningstimer, ikke umiddelbart gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen af 2. august 2005. Direktoratet fandt ikke, at det med de nye oplysninger var tilstrækkeligt godtgjort, at uddannelsen var normeret til eller blev udbudt med mindre end 20 timers undervisning om ugen.

A-kassen klagede ikke over direktoratets afgørelse af 11. oktober 2005.

Den 11. januar 2006 anmodede a-kassen på ny om genoptagelse af sagen. Begrundelsen for anmodningen var, at kursusudbyder havde tilrettelagt kurset således, at der var 19 undervisningstimer om ugen.

Som begrundelsen for anmodningen om genoptagelse anførte a-kassen, at der på uddannelsen hele tiden blev undervist under 20 timer om ugen, hvorfor medlemmet derfor opfyldte betingelserne for ret til dagpenge.

Den 27. februar 2006 afviste direktoratet at genoptage sagen. Det var fortsat direktoratets opfattelse, at uddannelsen blev udbudt med og havde et omfang på mere end 20 timer om ugen, og at medlemmet derfor ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge under deltagelse i uddannelse.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge direktoratet at genoptage medlemmets sag.

Efter den forvaltningsretlige teori har forvaltningen pligt til at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen kommer nye væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige nye retlige forhold eller hvis der har været væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af sagen.

Ankenævnet fandt ikke, at der med a-kassens anmodning om genoptagelse var fremkommet nye væsentlige faktiske oplysninger, der kunne begrunde at direktoratet skulle genoptage medlemmets sag.

Der blev lagt vægt på, at a-kassen i forbindelse med anmodningen om genoptagelse havde indsendt oplysninger om, at der på NLP uddannelsen i hele undervisningsforløbet blev undervist under 20 timer om ugen.

Ovennævnte faktiske oplysninger forelå, da direktoratet traf afgørelse den 11. oktober 2005, og var således uændrede.

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at der var grundlag for at pålægge direktoratet at genoptage sagen.

Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →