Selvforskyldt ledighed - medlemmets handlemåde under jobsamtale oplysninger om jobsøgning i København - kasserefusion forsvarligt skøn

Kapitel 3

Gyldige Grunde

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

Kapitel 4

Sanktioner

Karantæne

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

§ 10. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet

1) deltager i et tilbud efter en jobplan, eller

2) får godtgørelse som ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem

1) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos arbejdsgiveren,

2) udviser en adfærd, som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet,

3) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,

4) ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til på grund af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for afsendelsen af AF’s indkaldelse til samtalen har meddelt AF, eller

5) ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt til, eller ikke møder til en formidlingssamtale hos arbejdsgiveren på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen.

Stk. 3. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et formidlet arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.

Stk. 4. Stk. 1-2 gælder ikke, hvis AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde.

§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Helbred

§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for

1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan.

Transport

§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan .

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Pasning af familie

§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Efterløn

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.

Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Tab af supplerende dagpenge

§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.

Frigørelsesattest

§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde i udlandet

§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet

1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

2) er udsendt af den danske stat, eller

3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Produktion af krigsmateriel

§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

2) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få

1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejdspladsen

§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.

§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller

3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Det er et krav

1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,

2) at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og

3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Fratrædelsesgodtgørelse

§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Stk. 2. Det er et krav

1) at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og

2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Fysisk vold

§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når

1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og

2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle eller samlevers side.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Det formidlede arbejde

§ 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Overtagelse af arbejde mv., som et medlem selv har fundet

§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.

Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.

Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Overtagelse af formidlet arbejde

§ 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Flere arbejdsforhold

§ 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.

Sammenfald mellem arbejde og bolig

§ 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen.

Stk. 2. Det er et krav

1) at medlemmet ikke har haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over boligen, og

2) at arbejdet ikke kan udføres fra den nye bolig.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Manglende færdigheder

§ 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.

Rimeligt tilbud mv.

§ 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Aftjene værnepligt mv.

§ 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,

2) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

3) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse

§ 35. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Stk. 2. Er medlemmet selvforskyldt ledig efter § 7 eller § 8 anses karantænen for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Placering af karantænen

§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Stk. 2. En karantæne får tidligst virkning efter udløbet af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i dagpenge efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv .

Stk. 3. Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet deltager i et tilbud efter en jobplan, og får medlemmet i perioden en ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med aktiviteten.

Stk. 4. Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv., får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om erhvervsrettet voksen‑ og efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med at få orlovsydelse, barseldagpenge, voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Afslår et medlem, der har pligt til at overtage formidlet arbejde, et formidlet arbejde, mens medlemmet får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen‑ og efteruddannelse, får karantænen virkning fra den dag, medlemmet afslår et formidlet arbejde.

Stk. 6. Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig grund, men fortsætter i det samme eller i et tilsvarende ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt fratrådt.

Forældelse og afvikling af karantæner

§ 38. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.

Stk. 2. En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller et ophør. Hvis et medlem inden for 3 måneder efter det tidspunkt, hvor en karantæne har virkning fra, begynder at få voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen‑ og efteruddannelse, forlænges de 3 måneder, jf. 1. pkt., svarende til den periode, hvor medlemmet får voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse.

Stk. 3. En karantæne er også udstået, hvis et medlem efter et afslag eller et ophør har haft arbejde i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden opgøres på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.

Stk. 4. Et medlem, der samtidigt har fået flere karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først.

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

§ 39. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Stk. 4. Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Medlemmet må ikke samtidig have modtaget offentligt tilskud til etablering og drift af selvstændig virksomhed.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom. Hvis medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet have en karantæne efter § 36 for hver af de gange, medlemmet er blevet selvforskyldt ledig.

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 5. oktober 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til refusion for ydelser udbetalt til medlemmet i karantæneperioden.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. juni 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– Ankenævnet dags dato har truffet afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig den 6. september 2005 og skulle have 3 ugers karantæne. Dagpenge udbetalt i karantæneperioden var udbetalt med urette.

Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold jf. § 86, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Skyldes fejludbetalingen en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt, jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion for fejludbetalte ydelser.

Ankenævnet finder ikke at a-kassen har skønnet forsvarligt.

Ankenævnet har lagt vægt på at medlemmet på eget initiativ oplyste arbejdsgiveren om, at han søgte job i København, og at dette blev underbygget af det jobskema medlemmet udfyldte den 12. september 2005. Arbejdsgiverens interesse i at ansætte medlemmet blev dermed svækket og medførte, at medlemmet ikke blev ansat.

Det forhold, at samtalen mellem arbejdsgiveren og medlemmet foregik telefonisk kan ikke medføre, at der foreligger usikkerhed om, hvorvidt jobsøgning i København blev omtalt af medlemmet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 86, stk. 1 og stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 3, stk. 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN,

Arbejdsdirektoratet,

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Afslag på formidlet arbejde

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

Selvforskyldt ledighed - medlemmets handlemåde under jobsamtale – oplysninger om jobsøgning i København - kasserefusion – forsvarligt skøn

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 5. oktober 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NN anses for selvforskyldt ledig og skal pålægges en karantæne på 3 uger.

De med urette udbetalte dagpenge i karantæneperioden skal ikke tilbagebetales.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. juni 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– AF bad NN ringe den 6. september 2005 til ApS med henblik på ansættelse som tømrer,

– arbejdsgiveren oplyste til AF: ” Ønsker ikke jobbet. Søger arbejde i København, forventer ansættelse om 1- 2 uger”,

– medlemmet den 12. september 2005 telefonisk oplyste a-kassen om, at han ikke havde afvist at tage arbejde hos ...ApS,

– af medlemmets jobsøgningsskema fremgår, at medlemmet den 8. september 2005 søgte job i København og ligeledes den 12. september 2005 søgte 2 stillinger i København,

– arbejdsgiveren den 20. september 2005 uddybende oplyst, at NN havde sagt, at han skulle til København og søge job i weekenden og han mente lønningerne var bedre i København. Arbejdsgiveren var ikke interesseret i at ansætte NN for 1 uge,

– NN i forbindelse med tilsynssagen har oplyst, at han tilbød ...ApS at starte dagen efter, og at han oplyste, at da han havde gigtproblemer ville han gerne arbejde indendørs om vinteren, og

– omtalen af København kunne være en henkastet bemærkning uden relevans.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden gyldig grund afslår et formidlet arbejde.

Det omfatter også situationer, der kan sidestilles med afslag, herunder hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet.

De gyldige grunde, der kan begrunde, at et medlem afslår et formidlet arbejde fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet finder, at NN under ansættelsessamtalen har handlet på en måde, der kan sidestilles med afslag på formidlet arbejde.

Ankenævnet har lagt vægt på, at NN ifølge arbejdsgiverens tilbagemelding til AF uopfordret under ansættelsessamtalen den 6. september 2005 oplyste, at han søgte arbejde i København og forventede ansættelse om 1-2 uger.

Ankenævnet har lagt vægt på at det af NNs jobsøgningsskema fremgik, at NN den 8. september søgte 1 stilling og den 12. september 2005 søgte 2 stillinger i København, hvilket underbygger arbejdsgiverens oplysninger.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at medlemmet har oplyst, at omtalen af København kunne være en henkastet bemærkning uden relevans.

Selv om NN tilbød at han kunne starte dagen efter måtte han indse, at omtalen af jobsøgning i København måtte betyde, at arbejdsgiverens interesse i at ansætte ham var væsentlig formindsket. Selv om medlemmet ikke havde oplyst, at han forventede ansættelse i løbet af 1-2 uger måtte mulighederne for en ansættelse i København være nærliggende. Oplysningerne om jobsøgning i København anser ankenævnet for årsagen til, at NN ikke blev ansat.

Det er således ankenævnets vurdering, at NN har handlet på en måde der gjorde, at arbejdsgiveren ikke ønskede at ansætte ham, og at han derfor er selvforskyldt ledig, og skal have en effektiv karantæne på 3 uger.

BEMÆRKNINGER

A-kassen har i klagen anført, at direktoratets brev af 16. maj 2005 skulle være udformet som en partshøring, hvorunder forskellige udsagn blev foreholdt NN, herunder hvorfor han tilbød at få afsluttet sagen ved at indbetale ydelser modtaget efter formidlingssamtalen.

Ankenævnet har noteret, at NN den 15. december 2005 havde uddybet hændelsesforløbet den 6. september 2005 overfor a-kassen.

NN fik den 16. maj 2006 anledning til at kommentere sine synspunkter i relation til direktoratets udmelding omkring a-kassens vurdering af hændelsen den 6. september 2005, samt eventuelt kommentere sagen yderligere. NN havde ingen bemærkninger til direktoratets brev.

Ankenævnet finder, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til at der kunne træffes afgørelse om hvorvidt medlemmet måtte anses for selvforskyldt ledig den 6. september 2005.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 63, stk. 1, nr. 1,

– Bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, § 10, stk. 1, og stk. 2, nr. 2.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Et medlem blev anvist arbejde som tømrer og skulle ringe til arbejdsgiveren den 6. september 2005.

Arbejdsgiveren meldte tilbage, at medlemmet ikke ønskede arbejdet. Han søgte i København og forventede ansættelse om 1-2 uger.

Medlemmet oplyste, at han ikke havde afvist at tage arbejde hos arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren udbyggede efterfølgende med oplysninger om, at medlemmet mente lønningerne var bedre i København.

A-kassen fandt ikke medlemmet selvforskyldt ledig.

I forbindelse med tilsynssagen oplyste medlemmet, at han havde sagt han kunne starte dagen efter. Løn og arbejdsvilkår blev ikke bragt på banen. Medlemmet havde oplyst, at han på grund af gigt gerne ville arbejde indendørs og hvis ikke dette kunne tilbydes ville han evt. søge indendørs arbejde. Bemærkningen om søgning i København kunne være en henkastet bemærkning.

Direktoratet fandt medlemmet selvforskyldt ledig. A-kassen kunne ikke få refusion for de med urette udbetalte dagpenge.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig.

Ankenævnet fandt, at medlemmet under ansættelsessamtalen havde handlet på en måde, der kunne sidestilles med afslag på formidlet arbejde.

Der blev lagt vægt på , at medlemmet ifølge arbejdsgiverens tilbagemelding til AF uopfordret under ansættelsessamtalen oplyste, at han søgte arbejde i København og forventede ansættelse om 1-2 uger, at det af medlemmets jobsøgningsskema fremgik, at han den 8. september søgte 1 stilling og den 12. september 2005 søgte 2 stillinger i København, hvilket underbygger arbejdsgiverens oplysninger, og at medlemmet havde oplyst, at omtalen af København kunne være en henkastet bemærkning uden relevans.

Selv om medlemmet tilbød at han kunne starte dagen efter måtte han indse, at omtalen af jobsøgning i København måtte betyde, at arbejdsgiverens interesse i at ansætte ham var væsentlig formindsket. Selv om medlemmet ikke havde oplyst, at han forventede ansættelse i løbet af 1-2 uger måtte mulighederne for en ansættelse i København være nærliggende. Oplysningerne om jobsøgning i København anså ankenævnet for årsagen til, at medlemmet ikke blev ansat.

Ankenævnet fandt ikke, at a-kassen havde skønnet forsvarligt. Ankenævnet henviste til begrundelsen for, at medlemmet var fundet selvforskyldt ledig.