Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, salg af fyr, uforeneligt med dagpengeret, pålagt tilbagebetaling og sanktion for svig

§ 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.

a) arten og omfanget af virksomheden,

b) ansat arbejdskraft,

c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne imellem, og

d) virksomhedens omsætning og indtjening.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal ske på grundlag af den samlede beskæftigelse i virksomheden, medmindre en del af arbejdet udføres af ansat arbejdskraft eller ægtefælle/medejere, og der er fast arbejdsdeling.

Stk. 3. Dagpengeretten er endvidere betinget af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Stk. 4. Et medlem, der har haft lønarbejde i fuldt normalt omfang i mindst 26 uger umiddelbart forud for ledigheden og samtidig har udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan umiddelbart anses for at opfylde stk. 3, så længe virksomheden under ledighed videreføres i samme eller mindre omfang.

Stk. 5. Medlemmet skal meddele kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens drift og/eller omfang.

§ 6. Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, medlemmet har forbrugt på samtlige arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Stk. 2. Medlemmet skal påføre den faktiske tid, jf. stk. 1, på dagpengekortet. Et medlem, der som et led i virksomhedsudøvelsen har animalsk produktion, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 påføre mindst 1/2 time om dagen på dagpengekortet, medmindre driften af den animalske produktion varetages af ansat arbejdskraft, bortset fra ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige, konkrete tilfælde, hvor der er sket fejludbetaling, skønsmæssigt fastsætte timetallet. Det gælder, når det oplyste timetal må anses for åbenbart usandsynligt, og medlemmet ikke efterfølgende oplyser det faktisk anvendte timetal.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1)

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 6. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, salg af fyr, uforeneligt med dagpengeret, pålagt tilbagebetaling og sanktion for svig

NN

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 26. oktober 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NN har drevet selvstændig virksomhed uden dagpengeret fra den 1. oktober 2000.

NN skal tilbagebetale 166.199 kr. (før skat og renter).

NN skal pålægges en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 26. april 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– NN søgte om dagpenge fra den 2. oktober 2000,

– NN oplyste, at han drev selvstændig virksomhed, virksomheden var tidligere drevet samtidig med fuldtidsarbejde, virksomheden havde en årsomsætning på 37.500 kr. i 1999 og på 173.822 i 2000 indtil den 1. oktober 2000, han arbejdede i virksomheden 2 timer om dagen eller 14 timer om ugen, disse timer blev arbejdet indenfor tidsrummet fra kl. 8 til 16,

– NN på baggrund af disse oplysninger fik dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse fra den 2. oktober 2000,

– NN på dagpengekortene for perioden fra den 2. oktober 2000 til den 31. december 2000 oplyste 102,5 timer,

– NN på dagpengekortene for perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001 oplyste 208 timer,

– NN på dagpengekortene for perioden fra den 1. januar 2002 til den 14. april 2002 oplyste 24 timer,

– NN har fået udbetalt i alt 166.199 kr. (før skat og renter) i dagpenge i perioden fra den 2. oktober 2000 til den 14. april 2002,

– NN den 29. juli 2002 søgte om overflytning til ASE, der dengang ikke var en tværfaglig a-kasse, og

– NN blev optaget i ASE med virkning fra den 1. juli 2002.

Af sagen fremgår følgende omsætning

1999

2000

2001

2002

Oplyst ved ansøgning om dagpenge

37.500

173.882

Regnskabsoplysninger

868.138

1.311.690

896.646

Fakturerede beløb

(29/10 – 31/12) 872.863,84

1.643.821,25

(1/1-1/5) * 212.073,40

* Faktura nr. 7084 til 7089 mangler. Faktura nr. 7090 er taget med, da det fremgår af denne, at den blandt andet omhandler datoerne fra den 2. april 2002 til den 12. april 2002.

Af sagen fremgår følgende timer

2000

2/10-30/11

2000

1/12-31/12

2001

1/1-31/3

2001

1/4-1/12

2001

1/12-31/12

2002

1/1-14/4

Oplyste timer

63,5

39

64

144

0

24

Løntimer fra ansat arbejdskraft.

0

130

60,5

0

80,5

(1/4-30/4) 3,5

Fakturerede timer

47

57

60

124

26

243,5*

* Faktura nr. 7084 til 7089 mangler. Faktura nr. 7090 er taget med, da det fremgår af denne, at den blandt andet omhandler datoerne fra den 2. april 2002 til den 12. april 2002.

Dagpengeret samtidig med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Det fremgår af reglerne, at retten til dagpenge for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet kan sandsynliggøre, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet finder, at NNs virksomhed væsentligt ændrede karakter efter den 1. oktober 2000, således at driften af virksomheden er uforenelig med retten til dagpenge.

Ankenævnet har lagt vægt på, at omsætningen blev markant større efter den 1. oktober 2000, hvorefter det ikke findes sandsynliggjort, at NNs arbejdsopgaver til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, størrelsen af virksomhedens omsætning og den aktivitet som naturligt er forbundet med en virksomhed af denne art, herunder indkøb, salgsarbejde, kontorarbejde m.v. gør, at antallet af arbejdstimer anses for at være større end det antal timer, Deres klient har oplyst på dagpengekortene.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at NN har faktureret et vist antal timer, og at NN har oplyst, at dette har drejet sig om monteringsarbejde og lignende, og at det ikke har været alle købere, der har fået denne ydelse. De fakturerede timer skal således ikke tages i betragtning, når der ses på timeforbrug til indkøb, salgsarbejde, kontorarbejde m.v.

Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at det fremgår af regnskaberne, at NN har foretaget betydelige skattemæssige fradrag for kørsel, rejseudgifter, telefon og udstillinger.

Tilbagebetaling

Det fremgår af reglerne, at et medlem skal tilbagebetale de ydelsesbeløb, som er modtaget med urette, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Ankenævnet finder, at NN skal tilbagebetale 166.199 kr. (før skat og renter) i dagpenge, som er modtaget med urette i perioden fra den 2. oktober 2000 til den 14. april 2002

Ankenævnet lægger vægt på, at NN på intet tidspunkt oplyste a-kassen om, at virksomheden havde ændret sig i forhold til det, som NN oplyste ved sin ledigmelding. NN oplyste på dagpengekortene et antal arbejdstimer, som efter ankenævnets vurdering stod i åbenbart misforhold til de aktuelle timer. NN skrev på dagpengekortene på tro og love under på, at han havde opfyldt sin oplysningspligt.

Sanktion

Det fremgår af reglerne, at et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste, hele tal.

Ankenævnet finder, at NN skal pålægges en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet lægger vægt på, at

– NN på intet tidspunkt oplyste a-kassen om, at virksomheden havde ændret sig i forhold til det, som NN oplyste ved sin ledigmelding, selv om der er tale om en væsentlig ændring,

– NN på ydelseskortene oplyste et antal arbejdstimer, som stod i åbenbart misforhold til de aktuelle timer,

– NN har oplyst i oktober 2000, at den forventede omsætning i virksomheden ville blive 173.882,

– virksomhedens regnskab for år 2000 viser en omsætning på 868.138 kr.,

– NN ikke har oplyst, at der har været ansatte i virksomheden, og

– det fremgår af vejledningen på dagpengekortene, at alt arbejde (lønnet og ulønnet) uanset, hvornår arbejdet foregår, skal oplyses til a-kassen

NN har således bevidst undladt at oplyse om alle forhold vedrørende sin selvstændige virksomhed for derved at få en ydelse, NN ikke var berettiget til.

Ankenævnet bemærker, at karantænen ved omregning bliver 3.845 timer, men at karantænen højst kan være på 962 timer.

Ankenævnet skal gøre opmærksom på, at hvis NN på ny gør sig skyldig i svig, bliver han slettet som medlem af arbejdsløshedskassen, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra direktoratets afgørelse til forseelsestidspunktet for det nye forhold.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, § 86 og § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000,

– § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, § 86 og § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og

– § 2 og § 6 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage anført, at a-kassens afgørelse af 19. juni 2004 er uden hjemmel i lovgivningen, da a-kassen har omgjort sin afgørelse til ugunst for NN.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at dette spørgsmål som bekendt vil blive behandlet særskilt af nævnet i sag nr. xx.

De har i Deres klage anført, at omsætningen i virksomheden ikke i sig selv kan begrunde, at NN har haft flere arbejdstimer end det, der er angivet på dagpengekortene, bortset fra ca. 100 arbejdstimer som han i forbindelse med gennemgang i Århus afdelingen af sine forhold ikke har kunnet dokumentere og redegøre for. De har videre anført, at indkøbet af diesel, rejseudgifter og telefonudgifter ikke er et udtryk for, hvor meget arbejde, der har været udført i virksomheden.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at ankenævnet er enigt i, at ingen af de nævnte forhold i sig selv kan begrunde, at der er arbejdet meget. Der er imidlertid tale om forhold, der alle angiver en vis aktivitet i virksomheden, og det samlede billede viser en virksomhed af noget større omfang end det af NN oplyste. Beskæftigelse med selvstændig virksomhed af et sådant omfang er, som det fremgår ovenfor, uforeneligt med dagpengeretten.

De har i Deres klage anført, at a-kassens afgørelse må erklæres ugyldig, da der ikke er notat om NNs møde med a-kassen, hvor NN redegjorde nærmere for virksomheden, at afgørelsen derfor led af en væsentlig mangel, og at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, når NNs oplysninger fra mødet ikke fremgik.

Efter officialprincippet må afgørelse først træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger, men samtidig skal der ikke foretages yderligere undersøgelser, når de nødvendige oplysninger er tilvejebragt. Der er således ikke noget entydigt om, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst.

Ankenævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag til, at nævnet kan træffe afgørelse i sagen.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN

Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse, Nyropsgade 38, 1.sal, Postboks 311, 1780 København V

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. 2-525-0210

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

Resumé

Medlemmet drev selvstændig virksomhed med salg af fyr samtidig med fuldtidsbeskæftigelse indtil udgangen af september måned 2000, hvor han havde sidste arbejdsdag. Medlemmet fortsatte med virksomheden.

Medlemmet søgte om dagpenge fra starten af oktober måned 2000.

Medlemmet oplyste, at omsætningen var 37.500 kr. i 1999 og 173.882 kr. i 2000 indtil den 1. oktober 2000, at han arbejdede samlet ca. 14 timer om ugen i sin virksomhed, og at arbejdet blev udført i tidsrummet fra 8 til 16.

Medlemmet fik på baggrund heraf dagpenge fra starten af oktober måned 2000.

I efteråret 2000 fik medlemmet eneagentur af Stoker fyringsanlæg. Omsætningen ændrede sig væsentligt. Medlemmet oplyste ikke om dette.

På baggrund af oplysninger fra kommunen bad direktoratet a-kassen om at undersøge sagen.

A-kassen fandt, at virksomhedens tal stod i misforhold, til de oplysninger a-kassen havde fået oplyst. A-kassen traf den 2. juli 2004 afgørelse om, at medlemmet havde fået ydelser med urette. A-kassen traf den 19. juli 2004 ny skærpet afgørelse om dette.

Direktoratet tiltrådte den skærpede afgørelse.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmets virksomhed væsentligt ændrede karakter efter den 1. oktober 2000, således at driften af virksomheden er uforenelig med retten til dagpenge. Det var ikke sandsynliggjort, at medlemmets arbejdsopgaver til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet lagde vægt på, at

– omsætningen blev markant større efter den 1. oktober 2000,

– størrelsen af virksomhedens omsætning og den aktivitet som naturligt var forbundet med en virksomhed af denne art, herunder indkøb, salgsarbejde, kontorarbejde m.v. gjorde, at antallet af arbejdstimer ansås for at være større end det antal timer, medlemmet havde oplyst på dagpengekortene,

– de fakturerede timer ikke kunne medregnes til timeforbrug på indkøb, salgsarbejde, kontorarbejde m.v., og

– det fremgik af regnskaberne, at medlemmet havde foretaget betydelige skattemæssige fradrag for kørsel, rejseudgifter, telefon og udstillinger.

Vedrørende sanktion og tilbagebetaling fandt ankenævnet, at medlemmet bevidst havde undladt at oplyse om alle forhold vedrørende sin selvstændige virksomhed for derved at få en ydelse, medlemmet ikke var berettiget til.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet på intet tidspunkt oplyste a-kassen om, at virksomheden havde ændret sig, på trods af at der var tale om en meget væsentlig ændring.