Påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri samt påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet

Kapitel 1

Formål og område

Kapitel 1

Område

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt

2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter en arbejdsgivers brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder

..

5. Psykisk arbejdsmiljø

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

Kapitel 2

Problempåbud

§ 2. Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 2. Der afgives ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Det psykiske område

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

Kapitel 3

Arbejdsgiverens pligter

§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 20 om manglende tilkendegivelse af på tilfredsstillende vis at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer må siges at være opfyldt i og med, at virksomheden ikke besvarer Arbejdstilsynet’s høring pr. 27. juli 2005 trods en senere rykker.

I ovenstående korrespondance har Arbejdstilsynet redegjort for, at problemerne indebærer risiko for sikkerhed og sundhed - Herefter kan efterkommelse af påbudet om at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på både kort og lang sigt ifølge bekendtgørelsens § 2 kun efterkommes ved brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdstilsynet fastholder herefter i det hele den påklagede afgørelse.”

5. Nyt efter klagen

-

6. Regler

Vedrørende påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 20. Manglende tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.

§ 21. Arbejdsgiveren har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå med rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for rådgivningspåbudet.

Stk. 3. Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.

§ 22. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i rådgivningsprocessen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

Stk. 2. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

§ 23. Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.

Stk. 2. Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 24. Aftalen, jf. § 23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

§ 25. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1.

§ 26. Arbejdsgiveren skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når arbejdsmiljøproblemet er løst. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om

1. hvordan påbudet er efterkommet, og

2. hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.

Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 27. Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet.

Stk. 2. Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet problempåbudet.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-vejledning nr. 4.08.4, der vedlægges

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

§ 77 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud)

Påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri samt påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet

XXX

XXX

Vedrørende XXX

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. september 2006 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelser af 8. december 2005 om påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri samt om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal træffe effektive foranstaltninger til sikring af de ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri.

Arbejdsmiljøklagenævnet er endvidere enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal bruge autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelser af 8. december 2005.

BEGRUNDELSE

Vedrørende påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund for afgørelsen, at

– Arbejdstilsynet besøgte XXX den 21.juli 2005 for at undersøge et røveri begået den 18. marts 2005,

– XXX, der er en discountbutik, har åbningstider på hverdage fra kl. 9-19, lørdage kl. 9-16 og søndage kl. 10-17, og at butikken er placeret i et boligområde, hvor der ikke i umiddelbar nærhed er andre butikker eller industri,

– det blev oplyst, at der er belysning fra gadelygter på parkeringspladsen, men at det bliver meget mørkt omkring lukketid om vinteren. Arbejdstilsynet kunne ligeledes konstatere, at arealerne uden for butikken var meget bevoksede, og at det således var svært for ansatte at se, hvorvidt der foregik noget mistænkeligt udenfor butikken,

– det blev oplyst af ledelsen, at der i åbningstiden mindst var to på arbejde, samt at de ansatte forlod butikken samtidig efter lukketid,

– der i butikken skiltes med videoovervågning, og at det blev oplyst, at videoovervågningen er gået i stykker og således ikke har fungeret de sidste par år,

– der ved kasseudgangene er etableret en akustisk ringeklokke, der bruges til at signalere behovet for hjælp ved kassen (fx ved røveri). Den blev dog ikke brugt ved det aktuelle røveri, idet ansatte var utrygge ved at bruge en larmende klokke under et evt. røveri,

– det blev oplyst, at tømningsproceduren omkring kassebeholdningen består i, at kassebeholdningen løbende holdes nede ved at kasseapparatet hyler, når der var 10.000 kr. heri, at kassebeholdningen herefter hentes af filialchefen, som låser pengene inde i et pengeskab i kontoret og at pengeskabet dagligt tømmes af filialchefen, som herefter transporterer pengene til en nærliggende bank. Den maksimale pengebeholdning i pengeskabet er 50.000 kr.,

– der hverken ved kasse- og ekspeditionsområdet eller udenfor butikken er skiltet med de øvrige forholdsregler (udover videoovervågning) som butikken har, ligesom der ikke er højdemarkeringer til identifikation af en eventuel røver ved udgangen.

Efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 4, 1. sætning, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Efter bekendtgørelsens § 7 skal arbejdet i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet i XXX med hensyn til voldsrisiko ved røveri ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der er risiko for, at de konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer kan medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og lang sigt.

Klagenævnet har ved afgørelsen særlig lagt vægt på, at den etablerede videoovervågning ikke fungerer, at den deponerede kassebeholdning fra dagens omsætning er direkte tilgængelig for filialchefen, og at der ikke er mulighed for at tilkalde hjælp via en lydløs overfaldsalarm, hvilket kan øge risikoen for både interne og eksterne røverier, hvis disse forhold rygtes i nærområdet.

Klagenævnet finder efter en samlet bedømmelse, at de forebyggende foranstaltninger omkring risiko for røveri ikke er tilstrækkelige.

XXX har anført, at der ikke er tale om forhold vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, men derimod om der er passende sikkerhedsstandard i forbindelse med afværgeforanstaltninger i forbindelse med eventuelle volds- og røveriforanstaltninger.

Klagenævnet skal hertil bemærke, at det i 1995 blev besluttet af Metodeudvalget, der var nedsat af Arbejdsministeren og bestod af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, at risiko for vold behandles som et psykisk arbejdsmiljøproblem, som Arbejdstilsynet kan gå ind i.

Klagenævnets afgørelse skal efterkommes senest den 28. december 2006.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 4. januar 2007.

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– Arbejdstilsynet den 27. juli 2005 fremsendte høring om vilje og evne vedrørende effektive foranstaltninger til sikring af de ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri,

– Arbejdstilsynet ikke fra virksomheden har modtaget svar på høringen, herunder en tilkendegivelse af, at virksomheden vil løse de konstaterede problemer,

– Arbejdstilsynet den 8. december 2005 har givet virksomheden påbud om at træffe effektive foranstaltninger til sikring af de ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri, og

– Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse af 8. december 2005.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), at en virksomhed skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis Arbejdstilsynet har givet påbud om et alvorligt og komplekst arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed som angivet i bekendtgørelsens §§ 3-20.

Påbudet om at træffe effektive foranstaltninger til sikring af de ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri er et problempåbud, jf. § 20 i bekendtgørelsen, da påbudet er givet som følge af manglende tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.

Da der er tale om et problempåbud, kan dette som udgangspunkt alene efterkommes ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Det kan alene undlades at kræve brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

XXX har telefonisk den 8. september 2006 oplyst, at virksomheden ikke har løst et lignende arbejdsmiljøproblem inden for det seneste år.

Bekendtgørelsens § 2, stk. 2 finder således ikke anvendelse.

Arbejdstilsynet skal senest den 9. november 2006 have modtaget meddelelse om indgåelse af aftale om rådgiver.

Vedrørende påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til

– Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 § 1, nr. 1, § 38, § 39, stk. 1, nr. 1, og § 77, stk. 1.

– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 1, stk. 1, § 4, § 7, stk. 1.

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til

– Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 77, stk. 1 og § 77 a.

– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 1, stk. 1, nr. 5, § 2, § 20 og §§ 21 – 27.

På klagenævnets vegne

XXX

Kopi til

Arbejdstilsynet

XXX

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller i oversendelsesskrivelse af 10. marts 2006 sagen på følgende måde

”Sagens indhold

Arbejdstilsynet, XXX ved tilsynsførende XXX besøgte XXX den 21.07.05 og talte med XXX. Besøget skete for at undersøge et røveri den 18. marts 2005 kl. 19.00 udført af 2 maskerede mænd med knive.

Af Arbejdstilsynet’s beskrivelse fremgår det, at XXX er en discountbutik. Butikkens åbningstider var på hverdage fra kl. 9-19, lørdage kl. 9-16 og søndage kl. 10-17. Butikken er placeret i et boligområde, hvor der ikke i umiddelbar nærhed er andre butikker eller industri.

Fra en parkeringsplads foran butikken er der indgang til højre i bygningen. Ved indgangspartiet er der et vindfang med glasfacade. Der er to udgangskasser nær indgangspartiet, som alle er placerede vinkelret mod indgangspartiet. Umiddelbart bagved indgangspartiet forefindes kontor, hvor bl.a. pengeskabet er placeret.

Fra indgangspartiet er der mulighed for at åbne og lukke butikken. Det blev oplyst, at der er belysning fra gadelygter på parkeringspladsen, men at det bliver meget mørkt omkring lukketid om vinteren. Arbejdstilsynet kunne ligeledes konstatere, at arealerne uden for butikken var meget bevoksede, og at det således var svært for ansatte at se, hvorvidt der foregik noget mistænkeligt udenfor butikken, idet røvere bl.a. havde mulighed for at gemme sig i buskadset.

Det blev oplyst af ledelsen, at der i åbningstiden mindst var to på arbejde, samt at de ansatte forlod butikken samtidig efter lukketid. I arbejdstiden var der typisk én ansat som passede kassen og en anden (herunder lederen) som befandt sig på lageret eller i baglokalerne.

I butikken skiltes der med videoovervågning. Det blev oplyst, at videoovervågningen var gået i stykker og således ikke havde fungeret de sidste par år. Lederen oplyste, at hun havde kontaktet hovedafdelingen desangående, men at det ikke var blevet prioriteret at opsætte nyt eller reparere det eksisterende overvågningsanlæg. Der foregik således ikke reelt videoovervågning i butikken på daværende tidspunkt.

Det blev oplyst, at overvågningen blev etableret og opsat efter 2. røveritilfælde inden for kort tid i efteråret 2000. Begge de røveriramte medarbejdere oplevede efter episoderne kraftige symptomer og var ikke i stand til at fortsætte arbejdet.

Ved kasseudgangene er der etableret en akustisk ringeklokke, der bruges til at signalere behovet for hjælp ved kassen (fx ved røveri). Klokken anvendtes ifølge lederen som oftest til signalgivning til kollega eller ledelsen, som gik ude på lageret eller i baglokalerne. Den blev dog ikke brugt ved det aktuelle røveri, idet ansatte var utrygge ved at bruge en larmende klokke under et evt. røveri. Foruden klokken er der en tyverialarm, der tilkobles manuelt efter endt arbejdstid. Alarmen er tilknyttet en alarmcentral, som møder op såfremt alarmen aktiveres uden for åbningstiden.

Forholdsreglerne vedrørende røveri, herunder tømningsprocedure, var beskrevet på et lamineret opslag i personalerummet. Arbejdstilsynet fik oplyst, at procedurerne tilsyneladende havde fungeret efter hensigten i forbindelse med røveriet den 18. marts 2005.

Det blev oplyst, at tømningsproceduren omkring kassebeholdningen var som følger

– Kassebeholdningen holdtes nede løbende ved at kasseapparatet hyler, når der var 10.000 kr. heri.

– Kassebeholdningen hentedes herefter af filialchefen som låste pengene inde i et pengeskab, der var placeret i kontoret. Lederen havde adgang til dette pengeskab, som ikke var tidsforsinket.

– Pengeskabet tømtes dagligt af filialchefen, som herefter transporterede pengene til en nærliggende bank. Det blev oplyst at den maksimale pengebeholdning i pengeskabet var 50.000 kr.

Der var hverken ved kasse- og ekspeditionsområdet eller udenfor butikken skiltet med de øvrige forholdsregler (udover videoovervågning) som butikken har, såsom eksempelvis “Lav kassebeholdning”, “Pengeskab kan ikke åbnes af personalet” etc. Der var ligeledes ingen højdemarkeringer til identifikation af en eventuel røver ved udgangen.

Arbejdstilsynet vurderede med baggrund i den foreliggende arbejdsulykke samt de 2 tidligere røveritilfælde, at der konkret i XXX var tale om et arbejde med risiko for røveri.

Arbejdet i butikken var mht. voldsrisiko ved røveri ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der var risiko for, at de konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer kunne medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og lang sigt.

Arbejdstilsynet lagde ved denne vurdering særligt vægt på

– At åbningstiden var udenfor almindelig arbejdstid, hvor det i vinterhalvåret er mørkt omkring lukketid, hvor mange røverier forekommer.

– At forebyggelsen omkring risiko for røveri ikke var tilstrækkelig, herunder at der ikke skiltedes tilstrækkeligt med sikkerhedsniveauet, og at der ikke var mulighed for at tilkalde hjælp via lydløs overfaldsalarm.

– At der findes en kendt teknisk løsning, der kunne minimere og imødekomme voldsrisikoen.

Desuden beroede vurderingen på følgende faktorer

– At den deponerede kassebeholdning fra dagens omsætning var direkte tilgængelig for XXX, hvilket øgede risikoen for interne røverier.

– At den etablerede videoovervågning ikke fungerede, hvilket dels øgede risikoen for interne røverier samt risikoen for eksterne røverier, hvis dette rygtedes i nærområdet.

– At der ikke var en lydløs overfaldsalarm, som er forbundet internt med lageret og baglokalerne og eksternt med en alarmcentral eller en nærliggende politistation.

Klokkesystemet kunne forværre situationen ved et eventuelt røveri, da den akustiske alarm kunne fremprovokere en optrapning af trusselsniveauet såfremt gerningsmanden befandt sig i butikken. Arbejdstilsynet vurderede derfor, at klokkesystemet ikke havde en forebyggende effekt.

Røveri betragtes af Arbejdstilsynet som en chokerende begivenhed, der kan medføre sundhedsskadelige stressreaktioner, som kan belaste de ansatte på kortere eller længere sigt. Reaktionerne kan være midlertidige, men de kan også være længerevarende. Der kan i så fald være tale om et såkaldt Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD).

Samlet set vurderede Arbejdstilsynet, at forebyggelsen af risikoen for røveri ikke var tilstrækkelig.

Dog vurderede Arbejdstilsynet, at procedurerne, der fandt anvendelse efter røveriet fungerede efter hensigten i det konkrete røveritilfælde.

I udkast pr. 27.07.05 afgjorde Arbejdstilsynet herefter, at arbejdet i butikken mht. voldsrisiko ved røveri skulle planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på både kort og lang sigt. Herunder skulle der træffes effektive forebyggende foranstaltninger til sikring af de ansatte under et eventuelt røveri eller under andre chokerende begivenheder.

Som vejledning angav Arbejdstilsynet, at virksomheden kunne efterkomme

Arbejdstilsynets afgørelse ved, at der arbejdedes med forebyggelse af risiko for røveri. Dette kunne fx ske ved

– At installere en lydløs overfaldsalarm.

– At opsætte permanent videoovervågning.

– At opsætte piktogranimer som oplyser om sikkerhedsniveauet.

– At opsætte tidsstyret pengeskab, som hverken de ansatte eller lederen har direkte adgang til.

– At nedsætte kassebeholdningen og skilte tydeligt med dette.

Arbejdstilsynet ville acceptere lignende forebyggende løsninger.

Yderligere anbefalede Arbejdstilsynet, at der fx skete en gennemgang af butikken for at vurdere mulige tiltag, der kunne forbedre butikkens forebyggelse mht. voldsrisiko ved røveri. Dette kunne bl.a. ske ved, at udsynet fra butikken og til de nærliggende arealer forbedredes.

Endelig henvistes til Arbejdstilsynets materialer (på www.at.dk) se nedenfor i afsnittet Arbejdstilsynet’s vurdering.

Udkastet til afgørelse fremsendtes til virksomheden den 27.07.06 med henblik på bemærkninger til selve afgørelsen og for at kunne afgøre, om virksomheden havde vilje og evne til at løse problemerne.

Således ønskede Arbejdstilsynet virksomhedens evt. bemærkninger til beskrivelsen i afgørelsen og om teksten var uklar. Endvidere ønskede Arbejdstilsynet oplyst om virksomheden var enig i vurderingen af problemerne, hvilke foranstaltninger, der evt. allerede var iværksat, hvordan virksomheden yderligere ville forebygge og håndtere problemerne, samt inden for hvilken tidsramme problemerne ville blive løst.

Virksomheden svarede ikke indenfor fristen - den 3. oktober 2005 - og Arbejdstilsynet rykkede derfor for svar den 26. oktober 2005. I denne rykker oplyste Arbejdstilsynet, at der i en række situationer - herunder ved manglende tilkendegivelse fra virksomheden af at ville løse de konstaterede problemer på en tilfredsstillende måde - ville blive afgivet problempåbud om psykisk arbejdsmiljø.

Vi modtog fortsat ikke svar fra virksomheden.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 8. december 2005 følgende afgørelse

”Vurdering

Der er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet i butik mht. voldsrisiko ved røveri i XXX ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer kan medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og langt sigt.

Arbejdstilsynet har ikke modtaget tilkendegivelse af, at virksomheden vil løse de konstaterede problemer og afgiver derfor problempåbud vedr. tidligere fremsendte arbejdsmiljøproblem af 27. juli 2005: ”effektive foranstaltninger til sikring af de ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri”.

1. påbud

Arbejdet i XXX skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på både kort og lang sigt.

Påbudet skal efterkommes senest den 6. marts 2006.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel for påbud

– Arbejdsministeriet lovbekendtgørelse nr. 748 af 11. oktober 1999 om lov om arbejdsmiljø som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juli 2002 § 38, stk. 1.

– Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 4, § 7.

2. påbud

1. Det påbydes arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

2. Det påbydes endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i § 21 - 27 i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag).

Hvis påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver ikke efterkommes, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Konstateres overtrædelser af reglerne i § 21 - 27 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljø- problemer, vil der også normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel for påbud om brug af autoriseret rådgiver

– Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a.

– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2005 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 20 og § 21-27.

Vejledning

Arbejdsgiveren skal henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med løsningen af arbejdsmiljøproblemet. En liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere findes på www.at.dk.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest den 13. marts 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

Arbejdstilsynet skal endvidere senest den 16. januar 2006 have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om rådgivning. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om indgåelse af rådgivningsaftale.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

I brev af 20. december 2005 med forhåndsanke har XXX anført

”Forhåndsanke vedr. Påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblem samt påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri. (Deres sag xxx)

XXX skal på vegne af vort medlem XXX (XXX) anke ovennævnte sager.

XXX skal for en god ordens skyld præcisere, at der ikke er tale om forhold vedrørende det psykiske arbejdsmiljø men derimod, om der er en passende sikkerhedsstandard i forbindelse med afværgeforanstaltninger i forbindelse med eventuelle volds- og røveriforanstaltninger.

Arbejdsmarkedets parter har drøftet dette spørgsmål i Branche- og Arbejdsmiljørådet for Detailhandelsområdet. Der er efterfølgende udarbejdet branchevejledninger til sikkerhedsorganisation og arbejdsgiver som til medarbejderne. Endvidere har der været gennemført landsdækkende kampagneaktiviteter med henblik på orientering om emnet. Der kan også over de senere år konstateres en stagnering og indenfor visse områder et fald i antallet af volds- og røverihandlinger i detailhandlen.

Med hensyn til Arbejdstilsynets besøg hos XXX finder XXX det betænkeligt, at Arbejdstilsynet først besøger butikken 4 måneder efter at hændelsen er forekommet.

Påbudet konkluderer, at arbejdet i XXX medfører risiko for røveri.

Det er her væsentligt, at fastslå, at det ikke er XXX s ansvar at løse en del af dette generelle samfundsproblem. Risikoen vil altid være til stede uanset hvor i samfundet man befinder sig.

Derimod er det XXX s ansvar at sikre et passende sikkerhedsniveau i henhold til den etablerede retstilstand via de udgivne branchevejledninger, så vold og røverihændelser søges undgået.

XXX har en høj standard, hvad angår tyverisikring

– Der er altid mindst to på arbejde i butikken

– Åbning og lukning foretages altid af 2 personer

– Der er etableret videoovervågning i 2000

– Kassebeholdningen tømmes kun af filialchefen

– Kassebeholdningen holdes nede ved alarm

– Der er installeret alarm

– Pengeskab kan ikke åbnes af personale

– Kasseskuffen er sikret med lås og sidestykker

– Der er fastlagte procedurer for kassetømning

Arbejdstilsynet fokuserer i sit påbud alene på at der mangler skiltning - et meget lille problem i forhold til det faktum, at XXX har styr på alle andre procedurer i forhold til vold- og røveririsici.

Påbudet kan efterkommes ved skiltning - alle andre relevante forhold er opfyldt. Der er på den baggrund heller intet grundlag for at kræve, at XXX indhenter autoriseret bistand.

Såfremt påbudene ikke kan efterkommes ved øget skiltning, ankes påbudene.”

3a. Arbejdstilsynets svar på forhåndsanken.

I brev af 10. januar 2006 har Arbejdstilsynet anført

”Arbejdstilsynet har modtaget foreningens forhåndsanke pr. 20.12.05. De tilkendegiver, at hvis ikke påbudene kan efterkommes ved øget skiltning vil de blive påklaget.

Herfra vil vi gerne prøve at præcisere, hvor vi ser problemerne, og hvilke tiltag, der yderligere vil være relevante

– PROBLEM: At den deponerede kassebeholdning fra dagens omsætning er direkte tilgængelig for filialchefen, hvilket øger risikoen for interne røverier.

– Der kan opsættes tidsstyret pengeskab, som hverken de ansatte eller ledelsen har direkte adgang til

– PROBLEM: Kassebeholdningen holdes nede på 10.000,00 DKK.

– Kassebeholdningen kan nedsættes, og der kan skiltes tydeligt med dette.

– PROBLEM: At den etablerede videoovervågning ikke fungerer, hvilket dels øger risikoen for interne røverier samt risikoen for eksterne røverier, hvis dette rygtes i nærområdet.

– Der kan opsætte permanent videoovervågning (som virker!).

– PROBLEM: Pengeskabet tømmes dagligt af filialchefen, som herefter transporterer pengene til en nærliggende bank. Det blev oplyst at den maksimale pengebeholdning i pengeskabet er 50.000 kr.

– Der kan indgås aftale med eksternt vagtfirma som er ansvarlige for afhentning af kontantbeholdningen på forskellige tidspunkter af døgnet.

– PROBLEM: Der er hverken ved kasse- og ekspeditionsområdet eller udenfor butikken skiltet med de øvrige forholdsregler (udover videoovervågning) som butikken har, såsom eksempelvis “Lav kassebeholdning”, “Pengeskab kan ikke åbnes af personalet” etc. Der er ligeledes ingen højdemarkeringer til identifikation af en eventuel røver ved udgangen.

– Der kan opsættes piktogrammer som oplyser om sikkerhedsniveauet i butikken.

Arbejdstilsynet vil bede Dem inden 1. februar 2006 tilkendegive, hvilke af de nævnte eller evt. andre foranstaltninger butikken er indstillet på at iværksætte, og om sagen ønskes behandlet som en klagesag.

Det bemærkedes, at rådgivningspåbudet opfattes som obligatorisk, da betingelserne i § 20 i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere er opfyldte.”

3b. Endelig klage

I brev af 30. januar 2006 har XXX anført

”XXX skal på vegne af XXX meddele at klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdes både i forhold til den konkrete sag samt det medfølgende rådgivningspåbud.

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i oversendelsesskrivelse udtalt

”Arbejdstilsynet’s vurdering

Den materielle del af påbudet er hjemlet i Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 (og § 77, stk. 1), samt i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 4 og § 7.

Det relevante vejledningsmateriale

– Arbejdsmiljøvejviser nr. 28 for butikker. Specielt s 11 f vedr. Røveri, vold og trusler og gode råd om forebyggelse

– At-meddelelse nr. 4.08.4 om Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse.

– Håndbog om psykisk arbejdsmiljø, heri specielt kapitel om “Chokerende begivenheder i arbejdet”.

og til branchemiljorådet for handel

– Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Branchevejledning for medarbejdere.

– Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Branchevejledning for arbejdsgivere/sikkerhedsorganisation. Side 5f vedr. Sikker adfærd, s 9-13 vedr. Fysiske og tekniske tiltag og s 16-19 vedr. Piktogrammer, signalblanket og højdemarkeringer

Arbejdstilsynet er enig med klageren i, at det afgørende er, om der konkret er et passende sikkerhedsniveau.

Det har vi altså skønnet, at der ikke er ved XXX, og vi har også eksemplificeret, hvilke yderligere tiltag der vil være relevante. (Som det fremgår drejer det sig ikke kun om supplerende skiltning.) I den forbindelse kan der henvises til vores brev af 10.januar 2006, som øjensynligt er uimodsagt af klageren. De nævnte yderligere tiltag er ganske normale i detailbranchen, jfr. ovennævnte branchevejledninger.

For god ordens skyld skal det også præciseres, at Arbejdstilsynet’s forslag ikke er ultimative - virksomheden kan i princippet iværksætte andre, men ligeså effektive tiltag.

På den baggrund fastholder Arbejdstilsynet 1. del af påbudet.

Rådgivningsdelen af påbudet er hjemlet i Arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1 og § 77 a, samt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) § 2, § 20 og § 21-27.

1 1995 blev det politisk/administrativt besluttet af “Metodeudvalget”, at voldsrisiko behandles som et psykisk arbejdsmiljøproblem, og at det i den forbindelse er et af de emner, som Arbejdstilsynet kan gå nærmere ind i. Metodeudvalget var nedsat af Arbejdsministeren og bestod af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Resumé

Påbud om effektive foranstaltninger til sikring af ansatte i forbindelse med voldsrisiko ved røveri samt påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Arbejdstilsynet besøgte butikken for at undersøge et røveri, der var begået i butikken.

Butikken er en discountbutik, der har åbningstider på hverdage fra kl. 9-19, lørdage kl. 9-16 og søndage kl. 10-17. Butikken er placeret i et boligområde, hvor der ikke i umiddelbar nærhed er andre butikker eller industri. Der er i de seneste år 3 gange begået røveri i butikken.

Der er belysning fra gadelygter på parkeringspladsen, men det bliver meget mørkt omkring lukketid om vinteren. Endvidere er arealerne uden for butikken meget bevoksede, og det er derfor svært for ansatte at se, hvorvidt der foregår noget mistænkeligt udenfor butikken.

I åbningstiden er der altid mindst to på arbejde, og de ansatte forlader butikken samtidig efter lukketid. Der er i butikken skiltet med videoovervågning, men denne er gået i stykker og har ikke fungeret de sidste par år. Der er ved kasseudgangene etableret en akustisk ringeklokke, der bruges til at signalere behovet for hjælp ved kassen (fx ved røveri). Den blev dog ikke brugt ved det aktuelle røveri, idet de ansatte var utrygge ved at bruge en larmende klokke under et evt. røveri.

Tømningsproceduren omkring kassebeholdningen består i, at kassebeholdningen løbende holdes nede ved at kasseapparatet hyler, når der var 10.000 kr. heri, at kassebeholdningen herefter hentes af filialchefen, som låser pengene inde i et pengeskab i kontoret, og at pengeskabet dagligt tømmes af filialchefen, som herefter transporterer pengene til en nærliggende bank. Den maksimale pengebeholdning i pengeskabet er 50.000 kr.

Der er hverken ved kasse- og ekspeditionsområdet eller udenfor butikken skiltet med de øvrige forholdsregler (udover videoovervågning) som butikken har, ligesom der ikke er højdemarkeringer til identifikation af en eventuel røver ved udgangen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud, jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, samt §§ 4 og 7 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Klagenævnet vurderede, at arbejdet i butikken med hensyn til voldsrisikoen ved røveri ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at der er risiko for, at de konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer kan medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og langt sigt.

Klagenævnet lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at den etablerede videoovervågning ikke fungerer, at den deponerede kassebeholdning fra dagens omsætning er direkte tilgængelig for filialchefen, og at der ikke er mulighed for at tilkalde hjælp via lydløs overfaldsalarm, hvilket kan øge risikoen for både interne og eksterne røverier, hvis disse forhold rygtes i nærområdet.

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver lagde klagenævnet vægt på, at der i henhold til § 20 i bekendtgørelse om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver var tale om problempåbud.